Gødning: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Fjerner version 9103705 af 176.20.169.242 (diskussion) Administratorene har ikke opdaget, at dette er hærværk!
Linje 1:
[[Fil:No-fertilizer.JPG|thumb|Ugødet beplantning med bunddækkeroser.]]
[[Fil:Fertilizer-added.JPG|thumb|Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det [[stråleplet]]angreb, som næsten har afløvet de ugødede.]]
'''Gødning''' er et materiale, som bevirker, at planter vokser og trives bedre. Derfor kan mange stoffer bruges som gødning, alt efter den virkning på planterne, man ønsker at fremkalde. Før den moderne [[kemi]]s sejrsgang kendte man godt til vigtigheden af at bruge gødning, men processen havde nærmest [[magi]]sk eller besværgende karakter. I dag ved man præcist, hvorfor planter kan trænge til gødning, og hvordan man kan afhjælpe denne trang. Det var især [[Justus von Liebig]]s banebrydende forskning, som lagde grunden til denne viden. Afføring/lort er en meget god form for gødning da det indeholder utrolig meget næring til planterne.
 
== Formål med at gøde ==
Når man gøder, går man efter to faktorer: Først laver man en "din pik lugter" manøvre grundgødskning, som kan være en [[kalkning]] for at sikre optimal [[pH]] (for kulturen) og en tilførsel af [[Næringsstof (plantenæring)|næringsstoffer]] til det optimale (for kulturen). Så laver man en eftergødskning, som sikrer, at pH forbliver optimalt (for kulturen) og tilfører næringsstofferne i takt med, at de fjernes fra jorden (for kulturen).
 
Hvis gødningen er en naturgødning, bliver den efterhånden [[nedbryder|nedbrudt]], sådan at de indbyggede næringsstoffer frigives. Hvis gødningen er en kunstgødning, frigives næringsstofferne straks ved opløsning i jordvandet. Efter nedbrydning og opløsning bliver gødningsstofferne til [[ion (kemi)|ioner]] i jordvæsken. Nogle af dem ([[kation]]erne) bindes til ler- eller humus[[kolloide]]rne. Senere frigøres de atter og kan så optages af planternes rødder, sådan at de dermed bliver optaget i planterne. Optager planten flest positive ioner ([[kation]]er), udskiller den flest [[brint]]ioner. Optages flest negative ioner ([[anion]]er), udskiller den flest [[hydroxyl]]-ioner.