Wikipedia

Indvandring: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
tilføjet flere kilder, forskellige opdateringer, omskrivninger og tilretning
tilføjet flere kilder, forskellige opdateringer, omskrivninger og tilretning
Linje 5:
 
Der kan være mange forskellige årsager til, at en person udvandrer fra sit hjemland til et andet land. Det kan skyldes [[konflikt]]er, f.eks. [[borgerkrig]] eller politisk undertrykkelse i hjemlandet, eller mere attraktive forhold i destinationslandet.<ref name=dsd>[http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97616 Pia Quist og Ulf Hedetoft: "indvandrere" i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. april 2017.]</ref> Mange vandringer skyldes ønsket om [[arbejde]] eller [[uddannelse]] i det nye land, andre [[ægteskab]] eller et ønske om [[familiesammenføring]].
 
== Indvandringens omfang ==
 
Indvandring har været udbredt gennem historien, f.eks. i [[folkevandringstiden]] eller i 1800- og 1900-tallets udvandringsbølge fra [[Europa]] til [[USA]] og andre typiske indvandringslande, men med vekslende intensitet. Indenfor de seneste 25 år er der sket en fordobling i antallet af internationale migranter. På verdensplan anslås det, at der er ca. 215 mio. indvandrere, altså personer, der er født i et andet land end der, hvor de bor. 60 mio. af disse befinder sig i Europa.<ref name=dsd/>
 
I 2014 var andelen af indvandrere i [[Holland]] 12 %, [[Tyskland]] og [[USA]] 13 %, [[Norge]] 14 %, [[Sverige]] 17 %, [[Canada]] 20 % og [[Australien]] 28 %. Til sammenligning var tallet i [[Danmark]] ca. 10 %.<ref name=vismænd/>
En '''andengenerationsindvandrer''' er ikke indvandrer i egentlig forstand, men barn af personer ("førstegeneratonsindvandrere"), der er indvandret til det land, hvor andengenerationsindvandreren er født.
 
== Konsekvenser af indvandring ==
 
Indvandring kan have en række forskellige konsekvenser for indvandringslandet. Indvandringen kan således påvirke den [[økonomi]]ske, [[kultur]]elle og sociale udvikling i landet.
 
=== Samfundsøkonomiske konsekvenser ===
 
Indvandring vil typisk påvirke den [[økonomisk vækst|økonomiske vækst]] og [[produktivitet]]en i et land, [[løndannelse]]n og [[beskæftigelse]]n på [[arbejdsmarked]]et samt de [[offentlig økonomi|offentlige finanser]] i indvandringslandet.<ref name=vismænd>[https://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-foraar-2017/kapitel-4-udenlandsk-arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft. Kapitel 4 i De Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, forår 2017. Offentliggjort 30. maj 2017.]</ref> Forskellige internationale studier viser, at indvandring af [[arbejdskraft]] typisk øger produktiviteten og dermed [[BNP per indbygger]] på lang sigt. Det er dog ikke nødvendigvis alle grupper i indvandringslandet, der oplever en økonomisk gevinst af indvandring. Indvandring kan på kort sigt ofte medføre et lønpres på arbejdsmarkedet. De fleste [[empiri]]ske økonomiske studier af virkningen på løndannelsen finder, at de indfødtes gennemsnitsløn og samlede beskæftigelse på længere sigt enten ikke påvirkes eller kun påvirkes i begrænset omfang af indvandring. [[Løn]]nen for beskæftigede med lave lønninger påvirkes imidlertid ofte negativt, mens beskæftigede med højere lønninger i større udstrækning opnår en stigning i lønnen.<ref>[https://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-foraar-2017/kapitel-4-udenlandsk-arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft. S. 214 i kapitel 4 i De Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, forår 2017. Offentliggjort 30. maj 2017.]</ref>
Indvandring kan påvirke de offentlige finanser i indvandringslandet ad en række forskellige kanaler. Det drejer sig om indvandrernes [[skat]]tebetalinger og modtagelse af offentlige serviceydelser og [[indkomstoverførsel|indkomstoverførsler]]. I såvel Danmark som andre lande er udarbejdet en række analyser af, hvor meget indvandring påvirker de offentlige finanser. I Danmark er undersøgelser, bl.a. foretaget ved hjælp af den makroøkonomiske model [[DREAM]], kommet frem til, at indvandring fra vestlige lande påvirker de offentlige finanser positivt. Denne indvandringsgruppe har i gennemsnit en højere beskæftigelsesfrekvens end indfødte danskere, og den trækker mindre på de offentlige udgifter. Til gengæld yder ikke-vestlige indvandrere i gennemsnit et negativt bidrag til den [[finanspolitisk holdbarhed|finanspolitiske holdbarhed]]. Den vigtigste forklaring er, at ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens er lav. Desuden bliver de i højere grad i Danmark som gamle og trækker dermed mere på de offentlige udgifter i denne periode end indvandrere fra vestlige lande, der i vidt omfang forlader Danmark igen, når de bliver ældre.<ref>[https://dors.dk/vismandsrapporter/dansk-oekonomi-foraar-2017/kapitel-4-udenlandsk-arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft. S. 212f i kapitel 4 i De Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, forår 2017. Offentliggjort 30. maj 2017.]</ref>
 
== Indvandring til Danmark ==
Line 16 ⟶ 28:
 
Siden 1960'erne, hvor de såkaldte fremmedarbejdere - senere kaldt [[gæstearbejder]]e - begyndte at komme til landet, er indvandrergrupperne også i vidt omfang kommet fra lande udenfor Europa. I takt med at grupperne af indvandrere fra disse lande og deres efterkommere efterhånden er kommet til at udgøre en større del af befolkningen, er spørgsmålet om fortsat indvandring og [[integration (samfund)|integrationen]] af de indvandrergupper, der allerede bor i landet, blevet et vigtigt emne i den politiske debat i Danmark.
 
=== Hollændere ===▼
 
{{uddybende|Nederlandske bønder på Amager}}▼
[[1518]] kom de første [[Holland|hollændere]] til Danmark, og tre år senere fik i alt 184 hollændere privilegier på Amager. Denne efter vore begreber noget begrænsede indvandring skabte straks røre, og i [[1522]] forfattede rigsrådet et klageskrift til kongen, hvori han med tilladelse til indvandringen påståedes at "ville have fordærvet købstadsmænd og besat købstæderne med hollændere og andet skarnsfolk". Kongen turde ikke andet end at tage klagerne til efterretning, og fordrev i [[1523]] atter halvdelen og bestemte, at de danske bønder skulle vende tilbage til deres gårde på [[Amager]]. Nogle blev dog på øen. Især i Store Magleby, enkelte i Dragør, andre slog sig ned på Sprogø eller på Bøtø ved Falster.▼
 
=== Jøder ===
 
{{uddybende|Jøder i Danmark}}
I [[1622]] gav [[Christian den 4.|Christian den fjerde]] tilladelse til, at de første [[jøder]] kunne bosætte sig i [[Glückstadt]]. DerDet varregnes talefor ombegyndelsen ettil parden jødiske bosættelse i Danmark, omend antallet af jøder i mange år forblev minimalt.<ref>Østergaard, Bent (2007): ''Indvandrerne i Danmarks historie. Kultur- og religionsmøder''. Syddansk Universitetsforlag. S. håndfulde114.</ref> I det nuværende Danmark blev den ret nyanlagte fæstningsby [[Fredericia]] det første sted, jøder (sammen med andre ikke-lutheranske grupper som [[reformertkatolik]]e kristneker) fik lov at slå sig ned, hvilket skete i 1682.<ref>Østergaard, Bent (2007): ''Indvandrerne i Danmarks historie. Kultur- og religionsmøder''. Syddansk Universitetsforlag. S. 118.</ref> I [[1722]] kunne den første jøde Simon Lazarus, efter erhvervelse af lejebrev, åbne sin forretning i [[København]]. Omtrent samtidig kom dekretet om, "at ingen jøde måtte bosætte sig i Danmark, medmindre han enten ejer 1.000 rigsdaler og bygger et hus – eller indretter et manufaktur" (en forretning eller fabrik).
Nogle af de første jøder her til lands lånte ofte kong Christian likvider i form af kontanter og juveler og bragte i det hele taget mange værdier med sig. Kongen betalte derfor ofte gælden af med krongodser. Derfor ser vi tidligt jøder rundt om på de danske godser.
 
I de første mange år var jøderne udenfor Fredericia underlagt en række restriktioner og forbud, men under indflydelse af [[oplysningstiden]] blev disse gradvis fjernet. I [[1788]] fik jøderne adgang til [[håndværkerlav]]ene, i 1802 fik de ret til at købe jord, i 1809 fik de frit ophold overalt i riget uden særlig tilladelse, og i 1814 fik de almindelig ligeret med landets øvrige befolkning.<ref>Østergaard, Bent (2007): ''Indvandrerne i Danmarks historie. Kultur- og religionsmøder''. Syddansk Universitetsforlag. Kapitel 11-13.</ref>
I [[1788]] fik jøderne adgang til [[håndværkerlav]]ene, altså først 166 år efter den første jødes ankomst.
I året [[1800]] registreredes det, at i alt 1.500 jøder var bosiddende i Danmark. I [[1814]] konstateredes i alt 2.400 jøder – heraf 750 voksne mænd. Disse mænd havde tilsammen grundlagt eller ejede 34 fabrikker. 25 af dem var grossister, 50 var studerende eller læger, og 140 var håndværkere med egen forretning.
 
Det jødiske samfund i Danmark voksede efterhånden som følge af indvandring, til dels som følge af ændringer i jødernes vilkår i udlandet. [[Pogrom]]er i [[Polen]] og i [[Rusland]] først i 1900-tallet førte størresåledes bølgeren afdel jøder til Danmark. FraI [[1870]]perioden fra 1880 og frem til [[19211. verdenskrig]], altsårejste påover 51 år – kom der10.000 3146russiske jøder til Danmark, så det samlede tal igennem [[1922København]] varog nåetomkring op3.000 påslog 5.876sig ned.<ref>{{Cite news
| author = Jes Fabricius Møller
[[Nazist]]ernes magtovertagelse i Tyskland førte endnu 1.400 hertil, og ved starten af 2. verdenskrig boede her i Danmark knap 7.000 jøder. Af disse var cirka 1.000 tyske flygtninge. I dagene omkring den 1. oktober 1943 flygtede tusinder af jøder, hjulpet af kristne og jødiske landsmænd, over [[Øresund]].▼
| title = Kulturhistorie af første klasse
| publisher = Politiken
| date = 24. maj. 2008
| url = http://politiken.dk/kultur/boger/ECE514077/kulturhistorie-af-foerste-klasse/
}}</ref>
 
▲[[Nazist]]ernes magtovertagelse i Tyskland førtei endnu1933 1.400medførte hertiligen, ogat nye grupper af jødiske flygtninge kom til Danmark i de følgende år op til [[2. verdenskrig]]. vedVed starten af 2. verdenskrig boede her i Danmark knap 7.000 jøder. Af disse var cirka 1.000 tyske flygtninge. IDa dagenetyskerne omkring den 1.i oktober 1943 flygtedeforsøgte tusinderat afarrestere jøderog deportere dem, hjulpetlykkedes afdet kristnelangt ogde jødiskefleste landsmænd,at flygte over [[Øresund]] til Sverige.
 
I dag opgøres antallet af jøder i Danmark til ca. 5.000.
 
=== Polakker ===
 
{{uddybende|Polske landarbejdere i Danmark}}▼
[[Polakker|Polakkerne]] kom primært (ligesom i dag) til Danmark som arbejdskraft, dette skete hovedsageligt i høstsæsonen. Ikke mindst i [[roe]]kampagnerne på [[Lolland]]-[[Falster]], men også som høstkarle og piger rundt om i landet.
Beslutningen om at rejse til Danmark for at arbejde i en sæson var derfor en ikke særlig afgørende eller alvorlig beslutning for en ung polak: Han eller hun skulle jo hjem til jul!
 
I perioden [[1893]] til [[1930]], altså over 37 år, rejste 91.133 polakker, heraf var 95 procent sæsonarbejdere, og rejste hjem igen.
 
▲=== Hollændere ===
 
▲{{uddybende|Nederlandske bønder på Amager}}
▲[[1518]] kom de første [[Holland|hollændere]] til Danmark, og tre år senere fik i alt 184 hollændere privilegier på Amager. Denne efter vore begreber noget begrænsede indvandring skabte straks røre, og i [[1522]] forfattede rigsrådet et klageskrift til kongen, hvori han med tilladelse til indvandringen påståedes at "ville have fordærvet købstadsmænd og besat købstæderne med hollændere og andet skarnsfolk". Kongen turde ikke andet end at tage klagerne til efterretning, og fordrev i [[1523]] atter halvdelen og bestemte, at de danske bønder skulle vende tilbage til deres gårde på [[Amager]]. Nogle blev dog på øen. Især i Store Magleby, enkelte i Dragør, andre slog sig ned på Sprogø eller på Bøtø ved Falster.
 
=== Franske huguenotter ===
 
I 1685 ophævede kong [[Ludvig 14. af Frankrig]] [[Nantes-ediktet]], der havde sikret [[religionsfrihed]] i Frankrig. Det fik mange franske reformerte, kendt som huguenotter, til at forlade landet. De havde ry for at være flittige og dygtige, og flere protestantiske fyrster inviterede dem derfor til at slå sig ned i deres lande. Det gjaldt også Danmark, hvor [[Frederik 4.]] bevirkede, at henved hundrede familier flyttede fra [[Brandenburg]], hvor de midlertidigt havde opholdt sig, til asylbyen Fredericia. Her dannede de den reformerte menighed i byen.<ref>Østergaard, Bent (2007): ''Indvandrerne i Danmarks historie. Kultur- og religionsmøder''. Syddansk Universitetsforlag. S. 120.</ref>
Er andet navn for reformerte franskmænd – men ellers ligeså franske som andre. Blev stærkt forfulgt af katolikker fra omkring [[1560]] – og omkring 250.000 flygtede dels til [[Brandenburg]], dels til [[England]], [[Holland]] og [[Schweiz]]. Cirka 500 fandt igennem tiden vej til Danmark.
 
=== TaterePolakker ===
 
▲{{uddybende|Polske landarbejdere i Danmark}}
Et andet ord for grænseoverløbere – historisk set er der mange beskrivelser af [[tatere]], malende beskrevet af Blicher; [[H.C. Andersen]] ville under sin rejse til [[Jylland]] så forfærdeligt gerne se nogle af dem, men kunne, hvor meget han end søgte, ikke finde nogen. Så det helt store antal kan der ikke have været tale om.
I perioden 1893-1929 blev en række (mest kvindelige) [[polakker]] importeret til Danmark for at arbejde som arbejdskraft på landet, kom primært (ligesom i dag) til Danmark som arbejdskraft. Det gjaldt ikke mindst i [[roe]]markerne på [[Lolland-Falster]], men også som høstkarle og piger andre steder i landet. Antallet var højest i 1914, hvor der var 14.000 polske landarbejdere i Danmark. Med 1. verdenskrig faldt tallet kraftigt. De fleste polakker rejste tilbage til Polen igen, men det skønnes, at ca. 3.-4.000 blev permanent i Danmark.<ref>Østergaard, Bent (2007): ''Indvandrerne i Danmarks historie. Kultur- og religionsmøder''. Syddansk Universitetsforlag. Kapitel 23.</ref>
 
Det antages, at der omkring år 1500 er kommet 100-500 tatere til Danmark, men man har ikke hørt meget til dem.
 
=== 1960'erne og eftertiden ===
 
{{uddybende|Gæstearbejdere i Danmark}}
I og efter [[1960'erne]] skete en stigende indvandring til Danmark. Den første bølge af gæstearbejdere i 1960'erne og 1970'erne bestod af gæstearbejdere, der var motiveret af at finde beskæftigelse. De kom ikke mindst fra lande som [[Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien|Jugoslavien]], [[Marokko]], [[Pakistan]] og [[Tyrkiet]]. På den tid var der gode muligheder for at få arbejde som følge af en [[højkonjunktur]], så der kom mange, især mænd, til landet for at tjene penge til at sende til familierne i hjemlandene. Da konjunkturerne vendte med oliekrisen i [[1970'erne]] og en stigende [[arbejdsløshed]], blev indvandringen af gæstearbejdere et politiskomstridt stridsspørgsmål. Nogle politiske partier tog spørgsmålet herom på deres partiprogram. Oprindelig gjaldt det især [[Fremskridtspartiet]]emne, og senerei [[Dansk1973 Folkeparti]].indførte Begge partier har betragtet indvandrerne somDanmark et stortstop problem og derfor arbejdet på dels at begrænse yderligerefor indvandring, dels at tilskynde de indvandrede til at rejse hjem igen. Problemstillingen er ofte kombineret med håndteringen af denflere større gruppe flygtninge, der er kommet til landet inden for de seneste 25-30 årgæstearbejdere. NogleDer danskerevar ser den demografiske udvikling iblandt disse grupper som truende forpå det dansketidspunkt folks eksistens på længereca. sigt12.000 I august 2005 offentliggjorde enaf lektordem i demografi ved Københavns Universitetlandet.<ref>Østergaard, HansBent Oluf(2007): Hansen, således''Indvandrerne i flereDanmarks aviserhistorie. enKultur- [[fremskrivning]],og derreligionsmøder''. forudså,Syddansk atUniversitetsforlag. danskerneS. inden362.</ref> for hundrede år ville kunne blive en minoritet i eget land.
 
Denne beslutning bremsede indvandringen af arbejdskraft, men i de følgende årtier fandt en stigende indvandring af flygtninge og familiesammenførte sted. Især efter vedtagelsen af en liberal udlændingelov i 1983 begyndte tallet af asylansøgere at stige, og spørgsmål om flygtninge, asylansøgere, familiesammenføringer og integration blev i stigende grad et stridspunkt i den offentlige debat. Nogle frygtede, at indvandringen efterhånden kunne medføre, at personer af dansk oprindelse blev et mindretal i Danmark.<ref>[http://www.berlingske.dk/article/20050820/viden/108200102/ »Danskere« bliver en minoritet i Danmark. Artikel på berlingske.dk 20. august 2005.]</ref> Diskussionen har efterhånden ført til en række justeringer og stramninger i lovgivningen på området.<ref>Østergaard, Bent (2007): ''Indvandrerne i Danmarks historie. Kultur- og religionsmøder''. Syddansk Universitetsforlag. S. 361ff.</ref> Spørgsmål om indvandring og integration har beholdt en fremtrædende plads på den politiske dagsorden i Danmark indtil i dag, ofte stimuleret af nye grupper af flygtninge og andre indvandrere. I det 21. århundrede er der således bl.a. kommet flygtninge fra [[Afghanistan]] og [[borgerkrigen i Syrien]]. Samtidig har [[østudvidelsen]] af EU medført en større indvandring fra østeuropæiske lande, oftest af arbejdsmæssige grunde.
 
=== I dag ===
 
{{uddybende|Anden etnisk baggrund end dansk}}
 
Line 87 ⟶ 98:
== Se også ==
 
* [[Migration]]
* [[Lov om Tilsyn med Fremmede og Rejsende]]
* [[Anden etnisk baggrund end dansk]]
Line 108 ⟶ 120:
* [http://www.dr.dk/Indvandring/ DR om 100 års indvandring til Danmark]
* [http://www.dagligliv.dk/wm142290 Om opfattelserne af de fremmede og anderledes] Fra Dansk Folkemindesamlings www.dagligliv.dk
* [http://www.berlingske.dk/article/20050820/viden/108200102/ Hans Oluf Hansen, fremskrivning af den demografiske udvikling, Berlingske Tidene.]
* Danmarks Fremtid. 2001. S. 21-25.
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_nrk_0001-PDF/nto_nrk_0001_96927.pdf Will. Scharling: "Ind- og Udvandring til og fra Danmark 1820—82" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Ny rk. 1; 1883)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_3rk_0020-PDF/nto_3rk_0020_98315.pdf Cordt Trap: "De russiske Jøder i København" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', 3. række, Bind 20; 1912)]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Indvandring"