Træsnit: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Valg af træ til blokken: Stavefiks |
Glenn (diskussion | bidrag) m +links wiki |
||
Linje 6:
Gennem træsnittets godt 1500 år levetid ses stor variation i måden det er udført på; fra det fint detaljerede med små skraveringer og fokus på nøje gengivelse af motivet, til det grovere udførte, med enklere motiv og træets karakter og struktur som en bevidst del af udtrykket. Det sidste ses når eksempelvis træets årer får lov at skinne igennem, eller pladen har slået splinter under udskæringen, der ses som brudte konturer i trykket. Bevægelsen fra det finere til det grovere ses også overordnet som en udvikling i træsnittets historie fra europæisk renæssance til det 19. og 20. århundrede; to perioder hvor denne grafiske metode har spillet en særlig rolle.<ref>Kolind Poulsen, H., Bjerkhof og Statens Museum for Kunst, Den Kongelige Kobberstiksamling. (2011). Træsnit - fra Dürer til Tal R. Kbh: Statens Museum for Kunst</ref>
I tryk med kun en enkelt farve ses træsnit ofte med et stærkt kontrastfuldt udtryk. Men der kan også trykkes med op til flere farver og mere nuancere udtryk.<br /><br />
Træsnit er den ældste af de grafiske teknikker. Det kom til Europa for ca. 600 år siden fra asien, og der kendes eksempler helt tilbage fra
==Grundlæggende metode==
Linje 41:
==Beslægtede teknikker==
[[Linoleumstryk]] (også kaldet linoleumssnit) udsprang som grafisk metode af træsnittet. Her skæres motivet i stedet ud i en linoleumsplade, som giver trykket en anderledes klar- og skarphed end træssnit.
[[Xylografi]] (træstik) ligger i teknik og udtryk tæt op af træsnit, men adskiller sig primært ved, at der anvendes glatpoleret endetræ af hårde træsorter, skåret på tværs af stokken. Det hårde træ muliggør en større detaljegrad i snittet, samt at der trykkes mange gange uden at stokken slides op.<ref>Martin, J. (1993). Håndbog I Grafiske Teknikker, s. 46-47</ref> Xylografiet kom frem i sidste halvdel af
==Træsnittets udøvere==
| |||