Glyfosat: Forskelle mellem versioner

Ved en gennemgang af litteraturen i 2000 konkluderede man, at "under de nuværende og forventede betingelser for nye anvendelser er der ikke noget potentiale for, at ukrudtsmidlet Roundup vil være en sundhedsrisiko for mennesker".<ref>{{cite journal | author=GM Williams, R Kroes, JC Munro | title=Safety evaluation and risk assessment of the herbicide Roundup and its active ingredient, glyphosate, for humans | journal=Regulatory Toxicology and Pharmacology | year=2000 | volume=31-N2 | pages=117-165}} PMID 10854122.</ref> Denne gennemgang så på de sandsynlige virkninger hos to grupper, der mest sandsynligt ville blive udsat for kraftig påvirkning, nemlig folk med sprøjtningsarbejde og børn mellem 1 og 6 år, og bemærkede, at påvirkningen i disse to grupper ikke gav anledning til bekymring for deres sundhed. Glyfosat er i Danmark klassificeret i gruppen af [[lokalirriterende stof]]fer, fordi det fremkalder alvorlig øjenirritation, men nyere undersøgelser antyder, at den statistiske metode [[instrumentvariabel]] (IV) bør benyttes, når der er tale om indtagelse gennem mund, hud eller åndedræt.

 

 

Laboratorieundersøgelser over giftigheden antyder, at tilsætningsstoffer sammen med glyfosat kan være mere giftige end glyfosat alene. Ved en undersøgelse, der sammenlignede det aktive stof, glyfosat, med handelsvaren "Roundup", afslørede man, at Roundup havde større virkning på enzymet [[aromatase]] (som fremmer dannelsen af [[østrogen]]er) end glyfosat alene.<ref>Richard S, Moslemi S, Sipahutar H, Benachour N, Seralini GE. (2005) ''Differential effects of glyphosate and roundup on human placental cells and aromatase'' i ''Environmental Health Perspectives'', 113 (6): 716-720. PMID 15929894 [http://www.ehponline.org/members/2005/7728/7728.html Hele teksten] {{en sprog}}</ref>