Wikipedia

Vilhelm den Tavse: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
m Småret
Linje 13:
Vilhelm var søn af [[Vilhelm (Nassau)|Vilhelm af Nassau]] og [[Juliana zu Stolberg]]. Hans fætter, [[Renatus (Oranien-Nassau)|Renatus (René) af Nassau]], fyrste af Oranien, døde den 18. juli 1544 under et felttog i [[Champagne]]. Allerede før slaget havde René, som var uden mandlige arvinger, bestemt Vilhelm af Nassau-Dillenburg som arvtager. Arven omfattede fyrstedømmet Oranien, næsten en fjerdedel af [[Brabant]], og endvidere [[Franche-Comté]], [[Dauphiné]] og [[grevskabet Charolais]] <ref name="Wedgwood">C.V.Wedgwood: ''Wege der Mächtigen, Wilhelm von Oranien'', Paul List Verlag, München 1970, s. 14</ref>, og dermed blev Vilhelm en af de nederlandske højadelige med mest land og gods.
 
Allerede i ung alder lærte den unge prins af faderen, hvordan det er muligmuligt at instrumentalisere religion til egen fordel. For denne var i al hemmelighed protestantisk sindet, men på grund af en arveretsstrid om grevskabet [[Katzenelnbogen]] bekendte Vilhelms far sig offentligoffentligt til [[katolicisme]]n foran kejser [[Karl V]].<ref>Vetter, Wilhelm von Oranien, s. 14.</ref>
 
For at kvæle mulige antikatolske følelser i fødslen blev Vilhelm sendt til det keiserlige hof i [[Brussel]]. Her blev han efterhånden en af kejser Karls V nærmeste udenlandske udsendingudsendinge, og han havde betydelige privilegier. Da Karl V blev træt af at utøveudøve regererietregering, fik Vilhelm til opgave at bringe de kejserlige rigsinsignier til [[Frankfurt am Main|Frankfurt]]. Vilhelm var i [[Breda]] i besiddelse af en af de smukkeste borge nord for Alpene, og Nassaupaladset i Bruxelles var kendt langt ud over landegrænserne.
 
Han tjente ved hoffet til guvernøren i [[Spanske Nederlande|De spanske Nederlande]], [[Margarethe af Parma]], men sluttede sig til oprøret mod spanjolernespanderne på grund af modstand mod spanjolernesspaniernes centraliseringspolitik og med forfølgelsen af de nederlandske protestanter.
 
I 1560-erne blev en spansk hær under ledelse af [[Fernando Álvarez de Toledo|Hertugen af Alba]] sendt til Nederlandene for at kvæle det gryende oprør der. Modstanden mod Alba førte til, at Vilhelm I af Oranien samlede en hær og prøvede at drive Alba ud af Nederlandene. I foråret 1568 kæmpede nederlænderne og spanjolernespanierne i [[slaget ved Heiligerlee]], et slag som endte med sejr til oprørerne.
 
===Statholder===
I 1572 i [[Dordrecht]] valgte [[generalstænderne]] ham til statholder. Alba måtte marchere sydover på grund af truslen om et [[Frankrig|fransk]] angreb. Dette gjorde, at en oprørsflåde kunne tage kontrollen over byen [[Vlissingen]] i Zeeland. Efter, at truslen fra Frankrig var ovre i efteråret, kunne Alba trække nordover og igen tatage kontrollen over størstedelen af Nederlandene, men en langvarig belejring af [[Haarlem]] (december 1572 - juli 1573) gjorde, at Alba stod uden de nødvendige midler til at generobre Zeeland.
 
I [[1575]] blev der gennomførtgennemført mislykkede fredssamtaler i [[Breda]]. Året efter gik den spanske konge konkurs, og misfornøjede spanske soldater plyndrede [[Antwerpen (by)|Antwerpen]] på grund af manglende lønudbetalinger. Samme år blev [[Don Juan de Austria]] udnevnt til ny spansk guvernør i Nederlandene. Udnævnelsen af Don Juan gjorde, at oprørerne samlede sig og undertegnede en aftale i [[Gent]] i november. Her aftalte de at lægge interne stridigheder til side og samle sig i kampen mot spanjolernespanierne.
 
Militært set gik det imidlertid ikke så godt for oprørerne disse åår. Den 80.000 mand stærke, spanske hær under ledelse af [[Don Luis de Requeséns]] dominerede slagmarkerne. I 1574 blev [[Ludvig af Nassau]] dræbptdræbt, og hæren hans hær ødelagt ved [[Mokerheide]], og Don Juan vandt en stor sejr ved [[Gembloux]] i 1578.
 
Kong [[Filip 2. af Spanien|Filip II af Spanien]] erklærede Vilhelm I af Oranien [[fredløs]] i [[1580]]. Den katolske [[Balthasar Gérard]] fra Burgund havde i længere tid betragtet Vilhelm af Oranien som en forræder mod kongen og mod den katolske tro. Da Vilhelm blev erlæreterklæret fredløs, blev der udlovet en dusør på 25.000 kroverkroner til den, som slog ham ihjel, og Gérard drog til Nederlandene for at få has på ham. Således gik det til, at han fire år efter at være blevet fredløs, blev myrdet af Gérard (eller ''Gerardts'') i sin residens [[Prinsenhof]] i [[Delft]].
 
Efter drabet blev hans søn med [[Anna af Sachsen (1544-1577)|Anna af Sachsen]], [[Maurits af Nassau]] valgt til ny statholder efter forslag fra [[Johan van Oldenbarnevelt]].
 
Der findes flere forklaringer på hans tilnavn "den tausetavse". Den mest udbredte er, at han i sin tid ved hoffet undlod at udtale sig om kontroversielle temaer.
 
Han er kendt som Nederlandenes [[landsfader]], og den nederlandske [[nationalsang]] [[Wilhelmus van Nassouwe|Wilhelmus]] er skrevet til hans ære.
Linje 39:
 
===Ægteskab og børn===
Vilhelm I af Oranien var gift fire gange. Første ægteskab blev indgået 6. desemberdecember 1551, da han giftede sig med [[Anna van Egmond]] en Buren. De fik tre børn:
# Maria (1553–1554)
# [[Filip Vilhelm af Oranien|Filip Vilhelm]] (1554–1618)
# [[Maria avaf Nassau|Maria]] (1556–1616)
 
25. august 1561 giftede Vilhelm sig for anden gang; med [[Anna af Sachsen (1544-1577)|Anna af Sachsen]]. Ægteskabet blev opløst i 1571. De fik børnene:# Anna (1562)
# Anna (1562)
# Anna (1563–1588)
# Moritz August Filip (1564–1566)
Line 52 ⟶ 51:
 
Tredje ægtefælle blev [[Charlotte de Bourbon-Monpensier]], en fransk tidligere nonne. Tilsammen fik de seks døtre:
# [[Louise Juliana avaf Oranien|Louise Juliana]] (1576–1644)
# Elisabeth (1577–1642)
# Catherina Belgica (1578–1648)
Line 59 ⟶ 58:
# Emilia Antwerpiana (1581–1657)
 
Fjerde ægteskab blev indgået 12. april 1583 med [[Louise de Coligny]], en fransk [[hugenothuguenot]] og datter af [[Gaspard de Coligny]]. Hun blev mor til [[Fredrik Henrik af Oranien|Fredrik Henrik]] (1584–1647).
 
== Noter ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Vilhelm_den_Tavse"