Generalstaterne: Forskelle mellem versioner

'''Generalstaterne''' ([[nederlandsk (sprog)|hollandsk:]] ''Staten-Generaal'') er det hollandske parlament. Det består af to kamre, hvoraf det vigtigste er det direkte valgte andetkammer – ''[[Tweede Kamer]]''. Hertil kommer et af provinsforsamlingerne indirekte valgt førstekammer ''[[Eerste Kamer]]''. Generalstaterne afholder sine møder i ''Binnenhof'' i [[Haag]]

Det gamle hollandske ord "staten" svarer til det danske stænder, som var en betegnelse for de overordnede grupper, som samfundet tidligere var inddelt i – adel, præsteskab og almue. Generalstaterne kan således siges{{kilde mangler|dato=april 2016}} at være en sproglig parallel til det, man på dansk kaldte en stænderforsamling, dvs. en forsamling hvor de forskellige stænder optrådte samlet.

Generalstaternes to kamre holder normalt særskilte møder, men mødes til fælles mødefællesmøde mindst en gang om året ved [[Prinsjesdag]], hvor kongen (dronningen) holder sin trontale. Ved særlige lejligheder, såsom når generalstaterne stemmer om et kongeligt bryllup, når en ny konge bestiger tronen, eller når et medlem af kongehuset dør, mødes begge kamre også til et fællesmøde ([[Nederlandsk (sprog)|Hollandsk:]] ''Verenigde Vergadering''), under foresæde af senatets præsident. De foregår i riddersalen i Binnenhof, idet kroninger dog foregør i [[Nieuwe Kerk (Amsterdam)|Nieuwe Kerk]] i [[Amsterdam]].

Siden midten af det [[15. århundrede]] mødtes generalstaterne bestående af repræsentanter fra de forskellige provinsforsamlinger, i det område, som blev regeret af hertugen af [[Burgund]]. Det første møde blev afholdt den [[9. januar]] [[1464]] i [[Brügge]] i [[Flandern]] på begæring af Filip 3. af Burgund. Senere blev der holdt møder i [[Coudenberg]] og [[Bruxelles]]. Efter at de 7 nordlige nederlandske provinser dannede republikken de [[Forenede Nederlande]] i 1581, overtog generalstaterne kongens rolle som den øverste myndighed i landet. Medlemmerne af generalstaterne blev valgt af de syv uafhængige provinsforsamlinger, som hver havde enén stemme. 20% af landet var ikke underlagt en af de syv provinser, og havde således ingen stemme i generalstaterne. Det [[Nederlandske Ostindiske Kompagni]] og det [[Nederlandske Vestindiske Kompagni]] blev også styret direkte af generalstaterne.