Versionen fra 15. jul. 2016, 17:00 redigér Jnsnlsn (diskussion \| bidrag) 244 edits Tilføjet link til diplomatarium.dk ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 13. jun. 2017, 11:29 redigér fjern redigering 176.23.119.47 (diskussion) →‎Afladshandel: Jeg har ændret i teksten, hvor der stod dsendelsen, har jeg nu rettet dette til Udsendelsen. (jeg har sat et U foran) Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 33: I alle kristne lande virkede afladslegater, udrustede med omfattende myndighed til at "løse og binde", mægle og påbyde fred, endvidere med ret til at uddele doktorgrader og andre værdigheder. Rundt omkring i byerne rejste de kors med pavens våben og opstillede store jernkister, hvori køberne lagde deres penge. Aflad gjaldt mange slags synder, og vel krævede afladsbrevene [[anger]] og bekendelse hos modtageren, men virkningen af dette krav svækkedes, når legaterne dog havde takster for al slags overtrædelse. Foruden den egentlige aflad meddelte brevene ofte små fritagelser for kirkelige pligter, især lempelser i [[faste]]n; således kunde danske få tilladelse til at spise smør og ost i fastetiden ("''smørbreve''"). ~~dsendelsen~~Udsendelsen af de pavelige afladslegater begrundedes først ved påtænkte korstog mod tyrkerne, til sidst under Julius 2. og Leo 10. ved [[Peterskirken]]s opførelse. Fyrsterne tillod aflad imod selv at få deres del af indsamlingerne. Legaterne selv var oftere hensynsløse spekulanter, deres hjælpere, underagenter, bogtrykkere (der trykte brevene) og tjenere, ryggesløse personer. Sligt godkendtes selvfølgelig aldrig af pavestolen, og rettænkende katolikker, således [[Poul Helgesen]], så med sorg disse udskejelser. Afladslegater for Norden var: kardinal Raimund Perrauld (1501 og følgende år), Itzard Gravius (1510 og følgende år) og Johannes Angelus Arcimboldus (1516—19). Samtidig med, at Leo 10. sendte Arcimboldus til Norden, gjorde han ærkebiskop Albrecht af Mainz til overagent for Tyskland. Denne havde sine underagenter, blandt hvilke dominikanermunken Johan Tetzel ved sin færd kaldte [[Martin Luther]] frem og blev den ydre anledning til [[Reformationen]] i 1517. Også i Schweiz bidrog en "afladskræmmer", Bernh. Samson, til at føre Zwingli ind på hans reformatoriske bane. Den katolske modreformation greb kraftig ind: afladshandel hørte straks op, og på Tridentinermødet blev den forbudt.<ref>Salmonsen, s. 236f</ref> == Se også ==

Aflad: Forskelle mellem versioner