Senmoderne samfund: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
etymologi tilføjes
→‎Etymologi: lidt sprogret og linkfix
Linje 4:
 
==Etymologi==
Begrebet er udviklet af flere [[sociologi|sociologer]] og der er ikke en entydig definition af begrebet. Når [[Anthony Giddens]] karakteriserer vor tid som senmoderne, lægger han vægt på, at [[tradition]], [[autoritet]]er og [[religion]] giver ikke længere giver svaret på de store spørgsmål, hvorfor mennesket sættes i valgsituationer mellem en række beslutninger, som honorerer de samfundsmæssige krav om [[Social mobilitet|mobilitet]] og [[omstillingsevne]]. De senmoderne værdier er medvirkende til at skabe grundlaget for den [[ontologi (filosofi)|ontologiske]] sikkerhed, som er afgørende for udviklingen af en positiv [[Identitet#Personlig identitet|selvidentitet]].<ref>se fx Giddens, Anthony (1995), s. 49 ff</ref>
Andre sociologer, der har forholdt sig til begrebet eller dets relevans er [[Niklas Luhmann]], [[Ulrich Beck]] og [[Thomas Ziehe]].{{km}}
 
== Urbanisering ==
Det senmoderne samfund kan karakteriseres som præget af store [[by]]er, hvis [[indbygger]]e er beskæftiget i [[serviceerhverv]]. [[Industrialiseringen]] er for længst gennemført, og den igangværende [[it|it-revolution]] ændrer samfundet radikalt. Mange af det senmoderne menneskes relationer er handelsrelationer, som er baseret på nytteværdi-overvejelser. I det senmoderne samfund kommer en ny [[socialkarakter]], det [[udefrastyrede menneske]]. Som navnet antyder, er det meget fokuseret på omgivelserne, som det spejler sig i, det kaldes [[refleksivitet]]. Det giver et individualiseret menneske, som er omstillingsparat, fleksibelt og uden faste værdier. Disse egenskaber er efterspurgte i det senmoderne samfund. Urbaniseringen kan siges at være, når folk fra landet flytter til byer for at arbejde og leve.