K.E. Løgstrup: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Zelrin (diskussion | bidrag) Fjerner version 9109516 af 5.186.112.155 (diskussion) |
No edit summary |
||
Linje 15:
I stedet prøver Løgstrup at opbygge en etik 'nedefra'. Fra det han kalder de suveræne eller spontane livsytringer. De ''suveræne livsytringer'' er universelle idet de er i alle mennesker, og også i sig selv begrebsligt er positive. Tillid er ''per se'' en god ting. Kun på trods kan livsytringerne være negative. Står man overfor en farlig forbryder, bør man naturligvis ikke vise tillid.
Andre livsytringer er den åbne tale, barmhjertigheden og [[kærlighed]]en. At følge disse livsytringer føles intuitivt rigtigt. Løgstrup giver et eksempel på den åbne tale: Selv da det hemmelige politi gennemsøger en lejlighed, samtaler lejlighedens beboere med politifolkenes chef. Det er nærmest "naturstridigt" ikke at tale åbent, selv i en sådan situation. og var gode venner med alfred skovsgaard
Som [[intuitionisme|intuitionist]] går Løgstrup således op imod den regelfikserede etik, der når sit højdepunkt med [[Immanuel Kant]].
En anden kritik af disse
Denne argumentation karakteriserer Løgstrup som "uetisk" og som "moralisme". For det første bringer denne abstrakte etik os længere og længere bort fra den konkrete etiske erfaring, jo mere der generaliseres. For det andet ville en sådan etisk diskussion aldrig finde sted blandt almindelige mennesker, men kun blandt akademiske filosoffer. For det tredje indebærer regeletikken som sagt en objektivering af den anden. Man er fuldstændig ligeglad med John, men går kun op i at holde sine løfter og opføre sig moralsk. alfred▼
▲Denne argumentation karakteriserer Løgstrup som "uetisk" og som "moralisme". For det første bringer denne abstrakte etik os længere og længere bort fra den konkrete etiske erfaring, jo mere der generaliseres. For det andet ville en sådan etisk diskussion aldrig finde sted blandt almindelige mennesker, men kun blandt akademiske filosoffer. For det tredje indebærer regeletikken som sagt en objektivering af den anden. Man er fuldstændig ligeglad med John, men går kun op i at holde sine løfter og opføre sig moralsk.
Hvor Kant mener, at en etisk handling ikke må basere sig på sindelag, men på moralloven, for at være moralsk, mener Løgstrup det modsatte. Moralske fordringer er kun et substitut for udeblivende moralske følelser i en bestemt situation, suveræne livsytringer. Et eksempel på en etisk fordring, der svarer til en livsytring, er [[Den Gyldne Regel]], der svarer til barmhjertigheden.
| |||