Wikipedia

Planøkonomi: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Datomærker POV-skabeloner
omskrevet artikel med inspiration fra en-wiki; fjernet tre kvalitetsskabeloner
Linje 1:
En '''planøkonomi''' er et [[økonomi]]sk system, hvor [[produktion]]en (og dermed [[beskæftigelse]]n og [[investering]]erne) og allokeringen af de fremstillede [[gode]]r i et betydeligt omfang er bestemt af en produktionsplan, der omfatter hele økonomien. En planøkonomi kan være baseret på central eller decentral planlægning.<ref name=nove> Alec Nove (1987): "Planned Economy," ''The New Palgrave: A Dictionary of Economics'', v. 3, s. 879.</ref><ref>{{cite book |last= Devine|first= Pat |title= Democracy and Economic Planning |publisher= Polity|date= 26. juli 2010|isbn= 978-0745634791|page = |quote= }}</ref> Hvis der er tale om en central planlægning, der er detaljeret og bindende, anvender man begrebet '''kommandoøkonomi'''.<ref>{{cite book |last1= Rosser|first1= Mariana V.|last2=Rosser |first2= J Barkley |title= Comparative Economics in a Transforming World Economy|publisher= MIT Press|date=23. juli 2003|isbn= 978-0-262-18234-8|page = 7|quote=In a command economy the most important allocation decisions are made by government authorities and are imposed by law.}}</ref><ref name=dsd>[http://denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/%c3%98konomi/%c3%98konomisk_teori/plan%c3%b8konomi Axel Mossin: "planøkonomi" i Den Store Danske, Gyldendal. Besøgt 14. juni 2017.]</ref>
{{POV|dato=september 2016}}
{{kilder|dato=Uge 39, 2012}}
{{Eftersyn|dato=september 2012}}
'''Planøkonomi''' er en metode til produktionsstyring uden anvendelse af de [[markedskræfter]] som styrer en [[markedsøkonomi]].
 
Planøkonomier forudsætter ikke en kollektiv [[ejendomsret]] til [[produktionsmidler]]ne, som det er tilfældet under [[socialisme]], men forbindes ofte hermed.<ref name=dsd/> Især forbindes planøkonomier normalt med det økonomiske system i de tidligere [[kommunisme|kommunistiske]] lande som [[Sovjetunionen]] og dets [[satellitstat]]er. I dag opfattes kun få lande i verden, som [[Cuba]] og [[Nordkorea]], som rene planøkonomier. Også et system som Tysklands økonomi efter [[Nazi-Tyskland|nazisternes magtovertagelse i 1933]] kan dog opfattes som en planøkonomi; økonomien blev underlagt en 4-årsplan, men med bevarelse af den private ejendomsret. Systemet er også blevet kaldt "centralt styret monopolkapitalisme".<ref name=dsd/> Ligeledes kan [[USA]]'s krigsøkonomi 1941-45, og i det hele taget det økonomiske system i mange krigsførende lande, betragtes som en stærkt centralt styret økonomi.
De lande der i størst omfang har praktiseret planøkonomi er lande med kommunistisk ledelse. Med planøkonomi er det muligt at dirigere uden om de verdensomspændende kriser som karakteriserer den kapitalistiske verdensøkonomi. I den sammenhæng kan man under arbejderklassen demokratiske kontrol gøre op med den ulige fordeling af samfundets rigdom. Planøkonomien tager højde for hvilke af borgernes behov der var vigtigst og sætte ressourcer ind for at dække disse behov. For at dette kan lade sig gøre er det nødvendigt at statsapparatet er underlagt arbejderklassens kontrol (for dermed at kunne virke i dennes interesser) se [[proletariatets diktatur]].
Da de proletariske statsformer ofte har lidt af en degeneration på den ene eller anden måde (udemokratiske, bureaukratiske, sanktioneret af omverdenen etc.), har planøkonomierne ikke haft den forventede effekt.
Ved igangsættelsen af de første femårsplaner i [[Sovjetunionen]] var der meget store forventninger til at netop disse planer skulle medføre en stor vækst i levestandarden for den samlede befolkning.
Målene for den første femårsplan var utrolig høje (250% vækst i den industrielle udvikling, 330% vækst i den tunge industri), på trods af dette opnåede man bemærkelsesværdige resultater:
 
Ofte opfattes en central kommandoøkonomi som den absolutte modsætning til en helt ureguleret ([[laissez faire]]-)[[markedsøkonomi]]. Der findes, såvel indenfor forskellige former for økonomisk teori som blandt verdens nuværende og tidligere eksisterende økonomiske systemer, en række mellemformer mellem disse to yderpunkter. Disse kan omtales som [[blandingsøkonomi]]er, hvorved ofte forstås et system, hvor de overordnede rammer for de privatejede [[virksomhed]]er fastsættes af [[stat]]en, mens det overlades til aktørerne decentralt at fylde rammerne ud.
Råjern: 6.2 millioner ton (sammenholdt med 3.3 millioner tons i 1928, og en målsætning om 8.0 millioner tons)
Stål: 5.9 millioner tons (sammenholdt med 4.0 million tons i 1928, og en målsætning om 8.3 millioner tons)
Kul: 64.3 million tons (sammenholdt med 35.4 million tons i 1928, og en målsætning om 68.0 millioner tons)
Olie: 21.4 million tons (sammenholdt med 11.7 million tons i 1928, og en målsætning om 19.0 millioner tons)
Elektricitet: 13.4 millarder kWh (sammenholdt med 5.0 millarder kWh i 1928, og en målsætning om 17.0 mil larder kWh)
 
Begrebet ''indikativ planlægning'' (eller retningsgivende planlægning) er en form for "blød" økonomisk planlægning, hvor staten forsøger at koordinere de forskellige aktørers adfærd for at undgå problemer som følge af [[informationsasymmetri]]. Koordineringen sker ikke ved ordrer og tvang, men f.eks. ved hjælp af forskellige økonomiske [[incitament]]er som [[subsidier]] eller [[afgift]]er.<ref name=nove/> Indikativ planlægning opstod i [[Frankrig]] efter [[2. verdenskrig]], hvor institutionen ''Commission General du Plan'' blev oprettet for at forestå denne samordning. Siden de økonomiske reformer i [[Kina]] i 1978 har Kina officielt haft en "socialistisk markedsøkonomi", der også kan karakteriseres som en blandingsøkonomi. ("Statskapitalisme" er et andet navn, som det kinesiske system har fået påhæftet).<ref>[https://www.mm.dk/blog/er-kina-klar-mindre-statskapitalisme/ Er Kina klar til mindre statskapitalisme? Artikel af forsker Nis Høyrup i ''Mandag Morgen'' 5. november 2013.]</ref>
Et katastrofalt eksempel på planøkonomi var det kinesiske "store spring fremad" under ledelse af Mao Zedong hvor mellem 14 og 43 millioner kinesere antages at have sultet ihjel som følge af dårlig produktionssammensætning, dog var der i disse år gavnligt landbrugsvejr som forhindrede en værre katastrofe.
 
Oprindelsen til ordet "planøkonomi" tilskrives den svenske [[diplomat]] og [[økonom]] [[Dag Hammarskjöld]].<ref>[http://nobelprize.org/peace/laureates/1961/hammarskjold-bio.html Dag Hammarskjölds biografi på Nobelstiftelsens hjemmeside. Besøgt 14. juni 2017.]</ref>
Efter [[Berlinmuren]]s fald og sammenbruddet af Sovjetunionen praktiseres planøkonomi kun meget få steder bl.a. i [[Cuba]].
 
== LitteraturSe også ==
* [http://www.mises.org/books/socialism/contents.aspx Socialism] af [[Ludwig von Mises]] (1951-udgaven på engelsk)
 
* [Konvergensteorien]
== Eksterne Links ==
* [Femårsplan]
* [http://www.marxist.dk/Home.php?Page=Artikel&ArtikelID=2177 Socialistisk Standpunkt] Planøkonomi – et system uden kriser og [[social ulighed|ulighed]].
 
== Referencer ==
 
{{Reflist}}
 
{{Navboks økonomi|state=autocollapsed}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:MakroøkonomiØkonomiske systemer]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Planøkonomi"