Åbn hovedmenuen

Ændringer

468 bytes tilføjet ,  for 2 år siden
adskillelse af teoretikere på den ene side og kritikere af samfundsudviklingen på den anden; sproglig tilretning
'''Det senmoderne samfund''' er et [[sociologi]]sk begreb, som forsøger at beskrive det nuværende [[samfund]], hvor industrien[[industri]]en spiller en aftagende rolle til fordel for tjenesteydelser[[tjeneste]]ydelser (serviceydelser). At beskrive samtiden er yderst kompliceret, idet kun [[fremtiden]] kan vise, hvilke tendenser, som vil komme til at præge fremtiden. Det senmoderne samfund kaldes også informationssamfundet,[[informationssamfund]]et eller [[risikosamfundet]]. Det er imidlertid ikke blot det postindustrielle samfund. Den engelske sociolog [[Anthony Giddens]] mener, at begrebet blandt andet dækker over forhold som: [[Globalisering]], opbrud i de traditionelle værdier ([[aftraditionalisering]]), [[individualisering]], at alle livsområder er præget af valg og refleksivitet, samt øgede menneskeskabte risici.
 
Førende teoretikere indenfor denne tankegang er, foruden Anthony Giddens, [[Ulrich Beck]] og [[Thomas Ziehe]]. En fremtrædende kritiker af Senmoderne samfund er [[Henrik Jensen (forfatter)|Henrik Jensen]].
 
De nævnte udviklingstræk har givet anledning til modreaktioner fra personer og befolkningsgrupper, der tager afstand fra udviklingen og ønsker en tilbagevenden til tidligere forhold. I [[Danmark]] er en af kritikerne af moderniseringens udviklingstræk [[historiker]]en og [[debattør]]en [[Henrik Jensen (forfatter)|Henrik Jensen]].<ref>[https://www.information.dk/2000/03/konservative-reaktion ''Den konservative reaktion''. Artikel i Dagbladet Information 9. marts 2000.]</ref>
 
==Etymologi==
Begrebet er udviklet af flere [[sociologi|sociologer]], og der er ikke en entydig definition af begrebet. Når [[Anthony Giddens]] karakteriserer vor tid som senmoderne, lægger han vægt på, at [[tradition]], [[autoritet]]er og [[religion]] ikke længere giver svaret på de store spørgsmål, hvorfor mennesket sættes i valgsituationer mellem en række beslutninger, som honorerer de samfundsmæssige krav om [[Social mobilitet|mobilitet]] og [[omstillingsevne]]. De senmoderne værdier er medvirkende til at skabe grundlaget for den [[ontologi (filosofi)|ontologiske]] sikkerhed, som er afgørende for udviklingen af en positiv [[Identitet#Personlig identitet|selvidentitet]].<ref>se fx Giddens, Anthony (1995), s. 49 ff</ref>
Andre sociologer, der har forholdt sig til begrebet eller dets relevans er [[Niklas Luhmann]], [[Ulrich Beck]] og [[Thomas Ziehe]].{{kilde mangler|dato=juni 2017}}
 
== Urbanisering ==
Det senmoderne samfund kan karakteriseres som præget af store [[by]]er, hvis [[indbygger]]e er beskæftiget i [[serviceerhverv]]. Der er altså tidligere blevet gennemført en [urbanisering]], hvor folk fra landet er flyttet til byer for at arbejde og leve. [[Industrialiseringen]] er for længst gennemførtfuldført, og den igangværende [[it|it-revolution]] ændrer samfundet radikalt. Mange af det senmoderne menneskes relationer er handelsrelationer, som er baseret på nytteværdi[[nytte]]værdi-overvejelser. I det senmoderne samfund kommer en ny [[socialkarakter]], det [[udefrastyrede menneske]]. Som navnet antyder, er det meget fokuseret på omgivelserne, som det spejler sig i, det kaldes [[refleksivitet]]. Det giver et individualiseret menneske, som er omstillingsparat, fleksibelt og uden faste værdier. Disse egenskaber er efterspurgte i det senmoderne samfund. Urbaniseringen kan siges at være, når folk fra landet flytter til byer for at arbejde og leve.
 
== Globalisering ==
I senmoderniteten opstår begrebet [[globalisering]],. konsekvenserne afKonsekvenserne detteheraf er meget omfangsrige, men kan kort beskrives som grænseoverskridende processer, som er betinget af en teknologisk udvikling og en voksende frisættelse af [[markedskræfter]]ne. Det betyder verdensomspændende sociale relationer, international afhængighed og øget [[handel]], men også et udvisket alders- og kønshieraki, som bygger på [[ligestillingsideologi]] og kvalifikationer.
 
Et resultat af globaliseringen er det [[multikulturalisme|multikulturelle samfund]], skabt ved omfattende indvandring af folk med en anden kultur end det land, de indvandrer til. I stedet for at tilpasse sig samfundet danner indvandrerne ghettoer og fastholder eget sprog og kultur. Resultatet er, at samfundet falder fra hinanden, opløses i minoriteter og at demokrati bliver en umulighed. "Det multikulturelle samfund er i sin konsekvens et babelstårn."<ref>Jensen, s. 212</ref> I takt med, at indvandringen vokser, forsøger indvandrerne at gennemtvinge modtagerlandets omstilling til indvandrerkulturen frem for omvendt. Allerede i 1974 erklærede den algeriske præsident [[Houari Boumedienne]] på [[FN]]s generalforsamling: "''En dag vil millioner af mænd forlade denne planets sydlige halvkugle for at skylle ind over den nordlige. Men ikke som venner. De vil skylle ind for at erobre, og de vil erobre ved at befolke den med deres børn. Sejren vil komme til os fra vores kvinders skød.''"<ref name="Jens212">Jensen, s. 210</ref> Denne udvikling understøttes, ifølge forfatteren Henrik Jensen, af "nyttige, vestlige idioter".<ref name="Jens212"/> En norsk mullah, Krekar, erklærede i 2006: "''Vi vinder over Vesten - vi forandrer ''jer'', ikke omvendt - for muslimske kvinder føder 3,5 børn hver, vestlige kun 1,4 så i 2050 vil 30% af den europæiske befolkning være muslimsk. Det er logik for burhøns.''"<ref name="Jens212"/>
 
== Risikosamfund ==
Den internationale afhængighed sætter [[nationalstaten]] under pres, hvilket styrker [[nationalisme]]n. Men den internationale afhængighed skaber også risici, som er uforudsete og som ikke kan påvirkes af det enkelte individ eller den enkelte stat, dette kaldes [[risikosamfundet]].
 
Risikosamfundet er også, at man må rådspørge sig hos eksperter, som man ikke kender (såkaldte [[ansigtsløse relationer]]). Da man ikke kender konsekvenserne af sine valg, skaber det usikkerhed. Det udefrastyrede menneske ser globaliseringen og risikosamfundet som muligheder, mens mere traditionelt tænkende ser dem som farlige udfordringer. Det skaber polarisering mellem dem, som vælger at tage udfordringen op, og dem, som ikke gør. Familiens betydning bliver mindre, nogle af dens funktioner er overtaget af den udviklede [[velfærdsstat]].
5.323

redigeringer