Troels Troels-Lund: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
SorenRK (diskussion | bidrag) m Flertydige WL: Realismen → Realisme (litteratur) |
|||
Linje 5:
Troels-Lund (der indtil [[1903]] blot hed Lund) blev cand.theol. [[1866]] og dr.phil. [[1871]] på disputatsen ''"Om Sokrates's lære og personlighed"''. [[1874]]-[[1899]] var han ansat som lærer ved [[Hærens Officersskole]] og blev [[1897]] udnævnt til [[kongelig ordenshistoriograf]]. [[1901]] blev han medlem af [[Videnskabernes Selskab]] og [[3. oktober]] [[1902]] af [[Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie]].
== Barndom og
Troels Lund blev født 5. september 1840 i forældrenes bolig på [[Gammeltorv (København)|Gammeltorv]] i [[København]]. Faderen var fuldmægtig i [[Nationalbanken]], (senere justitsråd) [[Henrik Ferdinand Lund]], moderen [[Anna Cathrine Lund]]. Troels-Lund var den yngste i en børneflok på syv; fire halvsøskende fra faderens tidligere ægteskab med [[Petrea Lund]] (f. Kierkegaard, d. 1834), en søster til [[Søren Kierkegaard]], og to helbrødre. Hjemmet på Gammeltorv i København var kun bolig for familien om vinteren, om sommeren fulgte familien det højere borgerskabs skik med at bo uden for byen. I 1841 lejede familien [[Bakkehuset]] på [[Frederiksberg]], der blev familiens sommerbolig de næste 20 år. [[Frederiksberg]] var dengang et landligt område med marker og søer, og ved siden af huset lå den store kongelige park [[Søndermarken]]. Her fik han sit fortrolige forhold til naturen, friluftsliv og botaniske forhold, som klart skinner igennem i hans senere værker.
Linje 23:
[[Fil:Troelslund.png|thumb|200px|left|Troels Lund portrætteret af [[Hans Tegner (tegner)|Hans Tegner]] i 4. udgave af ''"Dagligt Liv i Norden"'']]
På [[Gehejmearkivet]] beskæftigede Troels Lund sig hovedsageligt med adelsbreve fra det 16. og 17. århundrede, og det var herfra at kilden til hans livsværk udsprang. Dybt præget af det samtidige gennembrud af [[Realisme (litteratur)|Realismen]] i litteraturen med [[Georg Brandes]] som fortaler, valgte Troels Lund at blive historisk forfatter med basis i det daglige liv. Oprindeligt skulle værket være en traditionel politisk, historisk gennemgang af det 16. århundrede med titlen ''"Danmarks og Norges Historie i Slutningen af det 16de Aarhundrede"''. Og Troels Lund havde også udgivet mindre værker med hovedvægt på det 16. århundredes politiske historie (''"Historiske Skitser"'', ''"Mogens Heinesøn"''), men meget snart tog den kulturhistoriske skildring over. Den planlagte tredjedel af værket, som det kulturhistoriske skulle have bestået af, blev nu det hele værk. Beskrivelsen af næsten alle forhold i dagligdagen under den nordiske [[renæssance]], både i det ydre og det indre, blev hovedsagen. Troels Lund var muligvis inspireret af den tyske historiker [[W. H. Riehl]], der i sit værk ''"Naturgeschichte des deutschen Volkes als Grundlage einer deutschen Sozialpolitik"'' også indleder med et bind om ''"Land og Folk"'' (''"Land und Leute"''). Men i så fald er det kun den rent idémæssige inspiration. Riehl var langt mere systematisk, mens Troels Lund i sit værk er mere farverig, til tider fabulerende i sit sprog og ofte erstatter systematikken med hjemmelavede teorier. Det kom han også til at høre for. Faghistorikerne var ikke tilfredse med fagligheden i ''"Dagligliv"'', og anmeldelserne påpegede mange fejl. Manglen på en egentlig historisk uddannelse kunne ses på værket, især de første bind. Til de senere bind i værket kunne Lund benytte sig af omfattende kildesamlinger, som den teologiske kandidat [[Nicolai Jacobsen]] havde samlet i 1860erne-1870erne som assistent på [[Det Kongelige Bibliotek]] om bl.a bryllup, dåb og fødsel. Det gjorde, at Troels-Lund kunne benytte langt flere eksempler og dermed have en langt større sikkerhed i opstillingen af teorier. Troels-Lund var samtidig lydhør over for fejlene, der blev påpeget i anmeldelserne, og de fleste af de tidligt begåede faktuelle fejl blev rettet i værkets 2. udgave. Modtagelsen i den ikke-faglige læseverden var meget positiv. På grund af Lunds ikke-faglige sprog og yderst underholdende fortællestil kunne alle få noget ud af værket. Førsteudgaverne af værket blev hurtigt udsolgt, og de senere folkeudgaver udkom i op til fire udgaver, hvert i et oplag på 10,000.
Med denne succes var det ikke usandsynligt, at Troels-Lund ville få en stilling som professor i historie på [[Københavns Universitet]]. Men netop i de sidste to tiår af det 19. århundrede blev den første generation af danske faghistorikere udlært, og disse med [[Kr. Erslev]] i spidsen fik naturligvis forrang ved ansættelser på universitetet. I stedet blev Troels-Lund ansat som lærer i historie ved [[Hærens Officersskole]] på [[Frederiksberg Slot]].
| |||