Homoseksualitet: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Googlemon123, fjerner ændringer fra Nunchuck daddy (diskussion | bidrag)
No edit summary
Linje 4:
[[Fil:Girls kissing.jpg|thumb|To kvinder som kysser.]]
[[Fil:Um beijo gay no parque.jpg|thumb|To mænd som kysser.]]
'''Homoseksualitet''' (af [[græskoldgræsk (sprog)|græskoldgræsk]] [[wikt:ὁμός|ὁμός]] ''homos''; "samme") er en [[seksuel orientering|seksualitet]] karakteriseret ved romantisk og/eller fysisk tiltrækning af personer af samme køn. Homoseksualitet og [[heteroseksualitet]] kan opfattes som relative begreber i hver sin ende af en kontinuerlig skala (f.eks. [[Kinsey-skalaen]]), hvor [[biseksualitet]] er placeret et sted midt imellem.
 
== Betegnelser ==
* ''Homoseksuel'' betegner både mænd og kvinder, hvis seksualitet retter sig mod personer af samme køn. Af og til ser man begrebet benyttet som betegnelse for mandlige homoseksuelle ("homoseksuelle og lesbiske").{{km}} Ordet "homoseksuel" er en sammensætning af [[græsk]] ''homo-'' "samme" ogaf [[latinoldgræsk (sprog)|oldgræsk]] oprindelse, og ''sexuālisseksuel'', "kønslig"af [[latin]]. Tidligere har været benyttet betegnelsen ''[[wikt:homofil|homofil]]'', af græsk ''phileō'' "elske", men denne betegnelse er ikke længere almindeligt anvendt på [[Dansk (sprog)|dansk]].
* En homoseksuel [[kvinde]] kaldes ''lesbisk''. Betegnelsen refererer til den [[Grækenland|græske]] ø [[Lesbos]], hjemsted for digterinden [[Sapfo]], der skrev kærlighedsdigte til piger.
* En homoseksuel [[mand]] kaldes ''[[wikt:bøsse|bøsse]]''. Betegnelsen refererer muligvis til en sammenligning mellem [[analsex]] og rensningen af et gevær (bøsse). Ordet var tidligere nedsættende, men regnes nu for neutralt (som [[Svensk (sprog)|svensk]]: ''bög'', [[engelsk]]: ''[[wikt:gay|gay]]'' og [[Tysk (sprog)|tysk]]: ''Schwul''). "Bøsse" i betydningen "homoseksuel" er registreret tilbage til [[1855]], men udtrykket er muligvis ældre.<ref>{{cite news |url=http://ordnet.dk/sprogligt-1/bosser-i-1638 |title=Bøsse – datering af betydningen 'homoseksuel' |work=ordnet.dk |date=2017 |accessdate=2017-03-29 }}</ref>
 
Ordet "homoseksuel" blev introduceret i [[Krafft-Ebing]]s bog ''Psychopathia Sexualis'' fra [[1886]]. Før det havde man haft begrebet ''uranisme'' (af tysk ''Uranismus''), introduceret i [[1860'erne]] af en sagfører fra [[Hannover]] ved navn [[Karl Heinrich Ulrichs]], der selv var homoseksuel. Ulrichs mente, at "uranisme" var eten medfødt afvigafvigelse, der skyldes, at en kvindelig [[sjæl]] er fanget i en mands krop, kaldt en ''Urning''. Homoseksuelle digtere i England optog udtrykket og kaldte sig ''Uranians''. <ref>Barbara Belford: ''Oscar Wilde – a certain genius'' (s. 45), forlaget Bloomsbury, ISBN 0-7475-5027-1</ref> Den [[irsk (oprindelse)|irsk]]e forfatter [[Oscar Wilde]], der midt i livet gik over til at dyrke homoseksuelle forhold, sagde om ''Uranian love'' (= "uranisk" kærlighed): "''Jeg finder den nobel – noblere end andre former'' [for kærlighed]." <ref>Barbara Belford: ''Oscar Wilde – a certain genius'' (s. 266)</ref> Mandlige [[Prostitution|prostituerede]] kaldte sig iblandt forsommetider ''gay'', inspireret af kvindelige prostituerede, der var kendt som ''gay ladies'' (= muntre damer). <ref>Barbara Belford: ''Oscar Wilde – a certain genius'' (s. 316)</ref> I dag er betegnelsen ''gay'' brugt om homoseksuelle uden nogen tilknytning til prostitution.
 
== Antal ==
{{Kilder|dette afsnit}}
 
Det er vanskeligt at afgøre, hvor stor en del af befolkningen der er homoseksuelle. Internationale undersøgelser kommer til vidt forskellige resultater med tal, der varierer fra 1% til 21%. Problemet er først og fremmest, at forskerne ikke nødvendigvis spørger om den samme ting. Den amerikanske psykolog Ritch Savin-Williams skelner mellem tre forskellige homoseksualitetsdefinitioner:
# den følelsesmæssige definition (om man kan forelske sig i en person af samme køn),
Linje 41:
* Konstruktivisme, der mener, at homoseksualitet og heteroseksualitet er kulturelt bestemte kategorier.
 
De fleste sociologer er i dag tilhængere af den konstruktivistiske forklaring. Den berømteste fortaler er den franske idéhistoriker [[Michel Foucault]]. I Danmark er denne position repræsenteret af f.eks. Henning Bech og [[Wilhelm von Rosen (forsker)|Wilhelm von Rosen]]. Den essentialistiske fortolkning har derimod fremtrædende repræsentant i den amerikanske historiker John Boswell. Den er mere populær blandt de homoseksuelle selv,{{km}} fordi de føler, at de dermed bedre kan forsvare sig imod omverdenens kritik.
 
Imod essentialisme taler, at det endnu ikke har været muligt at pege på gener, fysiske eller psykiske forhold, der er fælles for alle homoseksuelle. Dette kan dog blot skyldes at de endnu ikke er identificerede (det kunne for eksempel være biokemiske fænomener i fostertilstanden m.m.) og/eller at der ikke er én fælles årsag til homoseksualitet (eller for den sags skyld én fælles årsag til heteroseksualitet). Forskellige mennesker kan være blevet homoseksuelle af vidt forskellige årsager, som det måske ofte vil være fuldstændig umuligt at udrede bagefter. Der er allerede identificeret fænomener der går oftere igen hos homoseksuelle end hos heteroseksuelle. Homoseksuelle er for eksempel mere tilbøjelige til at være venstrehåndede end heteroseksuelle, og det vides fra andre undersøgelser, at venstre/højre-håndethed er forudbestemt fra fostertilstanden.
Der er også vist en [[Signifikansniveau|statistisk signifikant]] sammenhæng mellem homoseksualitet og antallet af ældre brødre. Denne effekt kan formentlig ikke tilskrives sociologiske årsager eftersom sammenhængen også findes hos bortadopterede børn, når man kun medregner antal biologiske brødre. En mulig forklaring er at moderens immunforsvar efter gentagne graviditeter genkender og nedbryder et for kvinder fremmed stof som spiller en rolle i udvikling af drengefostres seksualitet.