Sankthans: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Eksterne henvisninger: fix commonscat
→‎Gamle ritualer i forbindelse med sankthansaften: Indsat kilde til Nationalmuseets formidlingsside om Sankt Hans
Linje 19:
Tidligere var det opfattelsen, at midsommernatten var fyldt med magiske naturkræfter – både onde og gode. Alle [[urt]]er og kilder var særligt hellige, og det var tradition at opsøge hellige kilder eller plukke helende urter på denne aften. Til sankthans var mange hellige kilders magiske helbredelseskraft stærkest, og folk valfartede til dem i kildetiden, som startede ved Skt. Hans og sluttede på [[Frue Dag]], 2. juli. Der var i nogle egne af landet tradition for at gå til hellige træer i denne tid, og der blev bl.a. på [[Lolland-Falster]] flettet blomsterkranse, som skulle hænges op i hellige træer.
 
På bålet erhar der traditioneltsiden 1900-tallets begyndelse været placeret en figur, der ligner en [[heks]].<ref>[http://natmus.dk/historisk-viden/temaer/fester-og-traditioner/sankt-hans/sankt-hans-heksen/]Nationalmuseet: Hvorfor brænder vi en heks til Sankt Hans?</ref> Heksene flyver ifølge overleveringen til [[Bloksbjerg]] i [[Harzen]] sankthansaften og -nat. Nogle mener at både bål og heks er en ny tradition, som stammer fra tyske [[håndværk]]ere, der i 1860'erne besøgte [[Kalundborg]], men [[Joachim Junge]]s bog Den nordsjællandske Landalmues Characteer, Skikke, Meninger og Sprog fra 1798 nævner, at i det mindste blus var udbredt på den tid. Der har ganske vist fundet hekseafbrændinger sted i [[dansk historie]], men de er altså ikke forbundet med de traditionelle midsommerfestritualer, selv om de bønder, der afbrændte bål på denne aften, troede på hekse. Formålet med bålet var at skræmme hekse og onde ånder væk, frem for at brænde dem af.<ref>[http://archive.is/Exkj Om europæiske ritualer til midsommerfest]</ref>
 
== Sankthansaften i dag ==