HTML: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
ordret |
ordret |
||
Linje 24:
'''H'''yper'''T'''ext '''M'''arkup '''L'''anguage ('''HTML''') er et [[opmærkningssprog]], der primært har til formål at få tekst og billeder på en [[websted|hjemmeside]] til at virke som links til andre html-sider. Markup betyder at opmærke, og html definerer netop indhold på websider.
Fx kan en tekst markeres som overskrift eller brødtekst, arrangeres i en punktopstilling eller en [[tabel]], og et [[hyperlink]] kan indsættes som klikbar tekst. Dermed kan [[webbrowser]]e som [[Firefox]], [[Internet Explorer|MS Internet Explorer]], [[Safari (browser)|Safari]], [[Opera (browser)|Opera]] eller [[Google Chrome]] skelne teksttyper og vise indholdet formateret efter den type, det er markeret som. Overskrifter vises med forstørret fed skrift og hyperlinks med blå skrift. Html giver også mulighed for at bestemme [[overskrift]]er, tabeller, hyperlink og indlejring af [[billede]]r.
== HTML-side ==
Hver
== Historie ==
SGML opmærker en tekst: overskrift, brødtekst, lister og lignende, men fortæller ikke hvordan overskriften skal se ud. Udseendet bestemmes af den enhed teksten præsenteres på. Samme tekst vil se meget forskellig ud fra enhed til enhed. Det var heller ikke meningen, at html skulle gøre meget ud af udseendet.
===
Denne udgave af html blev skabt før [[W3C]], The [[World Wide Web Consortium]], for alvor var etableret, og html 1.0 blev derfor ikke formelt specificeret. Html 1.0 indeholdt få formateringskoder: man kunne hverken vælge baggrundsfarve eller baggrundsbillede. Man havde heller ingen indflydelse på, hvilken skrifttype teks ten var skrevet med, så alle hjemmesider lignede hinanden med samme grå baggrund, blå tekst-links og Times Roman som skrifttype.<br />
Billeder skulle være i gif-formatet, men de fleste hjemmesider indeholdt ingen billeder. Html 1.0 blev kun brugt i browserne [[Mosaic]] og [[Lynx (browser)|Lynx]] (Lynx var kun tekstbaseret og virkede under [[UNIX]]).
===
Den nye
===
I denne version af
The [[World Wide Web Consortium]] blev dannet mellem version 1 og 2 med Tim Berners-Lee som leder og html 2.0 blev formelt specificeret. Det forhindrede dog ikke udviklerne af browserne i at tilføje deres egne koder.
===
Version 3.2 fik en del flere formateringskoder, som designerne kunne bruge til at styre indholdet på hjemmesiden. 3.2 indeholdt også understøttelse af [[CSS]] 1 (Cascading Style Sheet level 1). Tanken med CSS er at lægge formateringen her og strukturen i html, så struktur og udseende blev adskilt og fastlagt med hver deres kode. Da browserne ikke understøttede CSS særlig godt, var CSS imidlertid ikke så anvendelig. Det blev derfor formateringskoderne i html, designerne måtte bruge for at få indflydelse på en sides udseende.<br />
''Frames'' var ikke en del af 3.2, men browserudviklerne indførte alligevel understøttelse af ''frames'' for at tilgodese kravet fra hjemmesidedesignere om bedre mulighed for at bestemme over sidernes udseende.
===
Hidtil havde udviklingen af html givet flere og flere formateringskoder og trukket html længere væk fra den oprindelige tanke om et markup-sprog, der strukturer indhold og præsentation, der lå hos den enhed html-siden blev præsenteret på. Formålet med html 4.0 har været at vende tilbage til den oprindelige idé om at adskille struktur og præsentation (udseende). Derfor er de fleste formateringskoder taget ud af html og lagt over i CSS.
===
4.01 er en mindre revidering af version 4.0.
===
Den seneste version af
Det lykkedes ikke at erstatte
Læs mere om
==
=== Et eksempel ===
Line 139 ⟶ 140:
=== Baggrunden for at skille struktur og præsentation ===
Den seneste udvikling af html har gjort mere for at skille strukturen af en hjemmeside fra udseendet. Strukturen har til formål at fortælle den enhed og browser, der skal gengive hjemmesiden, hvad de enkelte dele er. Ideelt set skal html-koder blot give browseren besked: her begynder html-siden, her er sidens titel, her begynder indholdet, her er en overskrift, her er et billede, her er et link, her er en tabel og her slutter indholdet osv.<br />
Undlader hjemmesidedesigneren at bruge formateringskoder, vil browseren vise siden med en standardformatering. Det betyder, at
Nedenfor ses et eksempel på html skrevet uden formateringskoder, og hvordan den side kunne se ud, når den bliver vist med en browsers egen idé.
|