|
[[Fil:Emerald rough 300x422.jpg|thumb|Smaragd]]
En '''smaragd''' ([[Græsk (sprog)|gr.]] ''smaragdos'', Be<sub>3</sub>Al<sub>2</sub>(SiO<sub>3</sub>)<sub>6</sub>) er et stærkt [[grøn]]t [[mineral]], som også anvendes som [[smykkesten]]. Smaragd er en [[beryl]]. Den grønne farve skyldes [[krom]] og til tider [[jern]]. Første gang smaragden omtales i europæisk historie er i bystaten Venedigs glansperiode i 1200-tallet. EfterDe sigendeskulle udgjorde smaragderudgøre en stor del af de ædelstene, som Polo-brødrene hjembragte i 1279 fra deres 12 år langeårs rejse til Mongoliet og Kina. Det var brødrene, som for alvor introducerede europæerne for den grønne ædelsten. I de følgende århundreder var der en livlig handel via de handelsruter som Poloernebrødrene var med til at åbne, men smaragden var stadig meget sjælden.
Det ændrede sig markant med spaniernes erobring af Sydamerika i 1500-tallet. Sydamerika er det område i verden, hvor der findes flest smaragder. Fra omkring år 500 vare. Kr. blev der brudt smaragder fra åbne miner og store gruber. De rå smaragder blev slebet og brugt til smykker og udsmykning påaf de mange templer. Især som øjne i gudestatuerne. Indbyggerne kaldte stenene for "gudernes tårer". Ved spaniernes ankomst til Sydamerika gik den vilde jagt på kostbarheder, som kunne plyndres og sendes hjem til Europa. Spanierne fik hurtigt øje på de mange overdådigt udsmykkede templer, og de plyndrede templernedem for guld, sølv og ædelstene. De smaragder, som spanierne fandt i Sydamerika, var anderledes end dem, som de havde set i Europa. Det skyldtes, at de sydamerikanske smaragder dels var større og, dels havde en dybere grøn farve. Det gjorde dem betydeligt mere kostbare end de kendte smaragder. SomAlle alleædelstens andre ædelstenværdi bestemmes værdien af smaragder af størrelse og farveintensitet. De plyndrende soldaterSoldater vidste ikke meget om prissætningen på ædelsten, og det var meget normalt, at de delte store smaragder mellem sig. Det skyldtes muligvis også,ved at dekløve prøvededem. stenenesDe ægthed:troede demåske troedeogså fejlagtigt, at ægte sten ikke kunne knuses.
De store mængder smaragder, som kom til Europa, gjorde det moderne at anvende dem i smykker, og alle adelige – mandlige og kvindelige – med respekt for sig selv havde smaragdsmykker. Det blev højeste mode blandt herrerne at have en dråbeformet smaragd i højre øre. Men intet varer evigt; i takt med at strømmen af smaragder fra Sydamerika svandt ind, blev kvaliteten også dårligere. Det skyldtes, at spanierne havde plyndret området for smaragder. Gradvist blev smaragden umoderne og sank langsomt tilbage til en mere ydmyg rolle blandt ædelstenene. Det ændrede imidlertid ikke ved, at der i ædelstenens glansperiode blev lavet nogle vidunderlige og ekstremt kostbare smykker med smaragden som den primære ædelsten. Blandt de mest kendte og kostbare smaragdsmykker er Topkapi-skatten i Topkapimuseet i [[Istanbul]].
Blandt de danske kronjuveler findes der en meget kostbar og helt unik samling af smaragder. DeDet er samlet i et smykkesæt, som består af halskæde, diadem, broche og [[ørenring]]e. Smaragderne er en gave fra Christian den 6. til Sophie Magdalene i 1723 og guldsmed C. M. Weishaupt samlede dem i 1840 til det smykkesæt, som i dag kan ses på [[Rosenborg Slot]]. Det er en del af kronjuvelerne og regnes – sammen med kronerne og smykkesættet af diamanter – som de kostbareste danske kronjuveler.{{kilde mangler|dato=august 2016}} Så vidt vides findes der ingen kronjuveler i verden, der indeholder en så stor samling smaragder.{{kilde mangler|dato=august 2016}}
== Eksterne henvisninger ==
|
