Forskel mellem versioner af "Andreas Vesalius"

104 bytes fjernet ,  for 4 år siden
→‎Kejserlig læge og død: Prins rettet til fyrste osv.
(ordret)
(→‎Kejserlig læge og død: Prins rettet til fyrste osv.)
Kort efter udgivelsen blev Vesalius inviteret til at virke som læge ved Karl 5.'s kejserlige hof. Han meddelte senatet i Venedig, at han ville forlade Padua, hvilket fik [[Cosimo 1. de Medici]] hertug af [[Toscana]] til tilbyde ham en stilling ved det ekspanderende universit i Pisa. Vesalius afslog det og tog mod den kejserlige invitation. Ved hoffet måtte han døje med de øvrige lægers nedladende beskrivelse af ham som en simpel bartskærer.
I løbet af de følgendenæste tolv år rejste Vesalius sammen med hoffet, behandlede skader pådraget i krig eller under turneringer, og udførte [[operation (lægevidenskab)|operationer]] og [[obduktion]]er. I de år skrev han et mindre værk ''Radicis Chynae'', hvori han både beskrev egenskaberne ved en lægeplante og forsvarede sine anatomiske opdagelser. Udgivelsen medførte nye angreb. Anklagerne var så alvorlige, at kejseren indledte en undersøgelse i [[Salamanca]], der skulle klarlægge de religiøse forviklinger af Vesalius' opdagelser. Selv om han blev frikendt, fortsatte angebene. Fire år senere udgav en af hans hovedmodstandere et værk, hvori han fremførte den teori, at den menneskeligemenneskets krop var forandret, siden Galen havde beskrevetbeskrev den.
Efter Karls abdikation fortsatte Vesalius ved hoffet, hvor [[Filip 2. af Spanien|Filip 2.]] fortsatte som hans velynder. Han blev tildelt en livslang pension og udnævnt til [[Pfalzgreve]]. I 1555 udgav han en revideret udgave af ''De Corporis''.
 
I 1564 begav Vesalius sig på [[pilgrimsfærd]] til det [[Hellige land]]. Han sejlede med den venetianske flåde under [[Iacobbo Malatesta]]s kommando via [[Cypern]] mod [[Jerusalem]]. Da han nåede frem, modtog han en besked fra Venedigs senat, der anmodede ham om at acceptere professoratet i Padua, der nu var blevet ledigt efter at hans ven og elev [[Gabriele Falloppio|Fallopius]] var død. Han nåede imidlertid aldrig tilbage, for han døde på øen [[Zakynthos]] i det [[Ioniske Hav]], sandsynligvis efter et forlis. KunHan var så forgældet, at kun en velgørers bidrag til hans begravelse forhindrede, at hans lig blev kastet ud tilfor de vilde dyr. Han var på endnu ikke fyldt 50 år.
 
Det har i mange år været antaget at Vesalius' pilgrimsfærd var et resultat af et pres fraskyldtes [[inkvisitionen]]. Det anses i dag for at være usandsynligt.<ref>C.D. O'Malley ''Andreas Vesalius' Pilgrimage'', Isis 45:2, 1954</ref> NogetAlt tyder på at denne historie stammer fra [[Hubert Languet]], der virkede som ambassadør i Sachsen under Karl 5. og siden hos prinsenfyrsten af [[Oranje]]. Han påstod i 1565, at Vesalius havde udførtobduceret en obduktion på en spansk aristokratlevende, og at han under den havde opdaget, at hjertethvis stadighjerte slog. Det skulle have fået inkvisitionen til at dømmet ham til døden. Filip 2. skulle angiveligt have omstødt dommen og påbudt Vesalius at foretage en pilgrimsrejse. Denne historie dukkede op med jævne mellemrum indtil den blev afvist iaf moderneO*Malley tid.{{kildei mangler|dato=Uge 50, 2008}}1954.
 
== Referencer ==
Anonym bruger