Kreis Dithmarschen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Dirmarsken deles på ny: Fjernet to linier med dels et forkert årstal - dels en gentagelse af hvad der står i afsnittet ovenover. |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m udvidet en smule |
||
Linje 51:
Ditmarsken var fra gammel tid ét af de fire "landskaber", som senere kom til at udgøre [[hertugdømmet Holsten]]. Det var beboet af dels saksere, som for hovedpartens vedkommende var frie bønder, det vil sige ikke livegne eller på anden måde underlagt herremænd, som det var tilfældet i det øvrige Holsten, dels af [[frisere]], som tidligt i [[middelalderen]] havde bosat sig i grænseområderne mellem [[marsk]]en og [[gest]]en.
Ditmarsken hørte fra 1. halvdel af 10. århundrede under greverne af [[Stade]], men kom noget over et århundrede efter ind under ærkebisperne af [[Bremen]].
Lunden sogn</ref> 3 hufe. Ovenfor Ulra<ref>et ukendt vandløb</ref> ½ bol. I Uluersum<ref>Wollersum, Lunden sogn</ref> 5 hufe, fradraget 1 jardæ.<ref>en mindre markinddeling end hufe</ref> I Melsword 2 hufe. I Ysmædowæ 2½ hufe. I Ændebytæl og Metæs 2½ hufe og ½ jarde.<ref>alle tre byer senere forsvundet, antages at have ligget uden for diget ved Ejderen</ref> I Tharnword<ref>Darenwurd, Lunden sogn</ref> 1½ hufe. I Flede<ref>Flede, Lunden sogn</ref> 1½ hufe. I Læ<ref>Lehe, Lunden sogn</ref> ½ hufe. I Gardæsflyt<ref>ukendt lokalitet</ref> 1 hufe. I Hunsbytæl<ref>muligvis Hunnengatt</ref> og Flette<ref>ukendt</ref> 1 hufe og 1 jarde. I herrens år 1217."<ref>Nielsen, s. 107 med tilhørende noter</ref>
Ved slutningen af 12. århundrede kom det under Danmarks herredømme, men efter [[slaget ved Bornhøved]] 1227, hvor ditmarskernes forræderi skal have gjort udslaget, løsrev det sig fra Danmark og udgjorde fra nu af under [[Ærkebispedømmet Bremen]]s overherredømme en slags bonderepublik, der helt uafhængig styrede sine anliggender med en forsamling, der bestod af alle fri grundejere og fogeder, senere (fra 1447) et af folket valgt råd på 48 mand, som mødtes på byen [[Heide]]s markedsplads. De var folkets repræsentanter, afsagde domme og havde dermed indflydelse på bøndernes og fællesskabets liv i den lille bonderepublik.
De holstenske grever gjorde flere gange forgæves forsøg på at erobre landet: [[Gerhard den Store]] led et alvorligt nederlag 1320, og [[Gerhard 6. af Holsten|Gerhard VI]] faldt 1404 på et tog mod Ditmarsken.
| |||