Tekstiltryk: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Flertydige WL: garn → Strikkegarn, base → base (kemi) + ingen fast størrelse på billeder |
No edit summary |
||
Linje 2:
'''Tekstiltryk''' er en proces, hvorved der påføres farve til [[Tekstil|stof]] i på forhånd definerede mønstre og designs. Det korrekt udførte tekstiltryk vil binde farven til materialets fibre, således at det modstår vask og friktion. Tekstiltryk er en afart af farvning, men hvor farvning udføres med henblik på en ensartet og ensfarvet dækning af hele materialet, såsom [[Strikkegarn|garn]], fibre eller [[Strik|strikkede]] og [[Vævning|vævede]] varer, er der ved tekstiltryk tale om en eller flere farver, som påføres på afgrænsede områder og i klart definerede mønstre.<br />
Mulighederne inden for tekstiltryk er betinget af de mekaniske metoder til påføring af kemikalier eller
==Trykmetoder==
Line 30 ⟶ 31:
Ved direkte tryk trykkes farven direkte på materialet og fikseres med damp. Metoden kom først for alvor på tale i slutningen af 1800-tallet med de nyudviklede farvestoffer. Indtil da havde det mest direkte tryk bestået i tryk med pigmenter blandet med bindemidler som [[albumin]] eller [[lindolie]]. Altså tryk med begrænset anvendelighed. I dag er direkte tryk den vigtigste trykart.<ref>Joy Boutrup: "Trykte textiler i Europa", upubliceret artikel. Gengivet med forfatterens tilladelse.</ref><br />
==Trykfarve==
En opskrift på 1. kg trykfarve vil som regel indeholde følgende<ref>Joy Boutrup og Maiken Monnerup: Textiltryk, København 1980, s. 33</ref>:
* x g farvestof
* x g opløsningsmiddel
* x g fortykkelse (konsistensmiddel)
* x g kemikalier til fiksering af farvestof
* x g andre hjælpemidler
De almindeligste farvestofgrupper til tryk på naturlige fibre er [[reaktiv farve|reaktive farvestoffer]], Küpefarvestoffer, Leukoküpeesterfarvestoffer, Naptholfarvestoffer, Syrefarvestoffer, Metalkonpleksfarvestoffer og Pigmentfarvestoffer. De forskellige farvestoffer har forskellige kvaliteter i forhold til at binde sig til tekstilet og opløsning i vand. <ref>Joy Boutrup og Maiken Monnerup: Textiltryk, København 1980, s. 21</ref>
Farvestoffet og de fleste øvrige ingredienser opløses af opløsningsmidlet, der som oftest er (blødt) vand. Konsistens- eller fortykkelsesmidlet søger under påføring for at holde sammen på vand, farvestof og kemikalier, så de ikke spreder sig fra påføringsstedet. Det gælder også under tørringen, hvor fortykkelsen sikrer at vand og farve bliver hvor de er tænkt. Efter fikseringen skal fortykkelsen vaskes ud sammen med kemikalierne.
Trykfarven indeholder desuden kemikalier, som skal fiksere farvestoffet på tekstilet, ofte salte, som reagerer med farvestoffet eller ved dampning. Det kan til tider være fordelagtigt at tilsætte kemikalierne efter trykningen, hvilket kaldes for [[tofasetryk]]. Ved nogle farvestoffer er det også nødvendigt at anvende kemiske forbindelser, som ved opvarmning virker iltende eller reducerende (det modsatte af iltende). Forudsætningen for at en trykfarve giver et jævnt og ensfarvet udseende er at alle bestanddele er rørt sammen til en homogen masse. Ønsker man en lysere trykfarve, kan trykfarven lysnes med [[Ætsetryk (tekstil) #Fremgangsmåde|Coupure]], som skal have samme konsistens som trykfarven.<ref>Joy Boutrup og Maiken Monnerup: Textiltryk, København 1980, s. 33-36</ref>
==Eksterne links==
* [http://svfk.dk/project/udvikling-af-nye-tekstiltryk-og-postkort Louise Sass på Statens Værksteder for Kunst 2016]
* [http://svfk.dk/project/genoptrykning-uld-gardiner-bagsvaerd-kirke-designet-lin-utzon-1975 Jane Wendt på Statens Værksteder for Kunst 2016]
* [http://svfk.dk/project/cognitive-fluidity Siff Pristed på Statens Værksteder for Kunst 2017]
==Litteratur==
| |||