Otto 2. (Tysk-romerske rige): Forskelle mellem versioner

'''Otto 2.''' ([[955]] – [[7. december]] [[983]] i [[Rom]]) var [[tysk konge]] og [[tysk-romersk kejser]] fra [[973]] til [[983]].

 

Han var søn af [[Otto den Store]] og Adelheid og kronet både til tysk konge og romersk kejser i sin faders levetid. Efter sin tronbestigelse måtte han først kæmpe med [[Harald Blåtand]], der forgæves søgte at forsvare [[Dannevirke]]. Otto trængte langt op i Jylland, og resultatet var oprettelsen af den "Danske mark" i 974 (landet mellem [[Ejderen]] og [[Slien]], der dog gik tabt efter hans død). Samtidig måtte han føre hårde kampe først med sin fætter [[Henrik af Bayern]], der dog blev overvundet i 976, og fra hvis land [[Kärnten]] og [[Østrig]] udskiltes som særlige hertugdømmer, siden med kong [[Lothar af Frankrig]], der ville vinde [[Lothringen]], men fik nok at gøre i sit eget land. Derpå vendte Otto sig mod Italien. Han var blevet gift med den græske prinsesse Theofano og ønskede at vinde de græske besiddelser [[Calabrien]] og [[Apulien]], som da var stærkt truede af [[saracenerne]], der kort i forvejen havde erobret [[Sicilien]]. Grækerne sluttede dog forbund med saracenerne, Otto, der var trængt ned i Calabrien med en tysk hær, led et frygteligt nederlag ved Cotrone i 982 og var nær ved selv at miste livet. Han forberedte sig til et nyt tog, men døde i Rom i en ung alder i 983 af græmmelse over, at fjenderne ved budskabet om hans nederlag rejste sig alle vegne.