Markgrevskabet Brandenburg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m rettet intern henvisning
Linje 76:
== Historie ==
 
I de første århundreder af vor tidsregning var Brandenburg befolket af de germanske senoner, der dog under [[folkevandringstiden]] blev fortrængt af slaviske (vendiske) folk, som [[Karl den Store]] forgæves søgte at undertvinge. [[Henrik Fuglefænger]] gjorde en del af landet skatskyldig, og markgreve Gero af den sachsiske Østmark fortsatte erobringen. Otto 1. grundlagde to bispedømmer, Havelberg i 946 og Brandenburg i 948. Allerede under [[Otto 2.]] forjog [[vender]]ne dog de tyske herrer og bevarede deres uafhængighed i 150 år, indtil kejser Lothar 1134 gav det såkaldte "Nordmark" i [[len]] til [[Albrekt Bjørnen|Albrecht der Bär]] af Huset Askanien. Denne erobrede [[Priegnitz]] samt landene ved [[Spree]] og [[Havel]], kaldte sig markgreve af Brandenburg, byggede borge og klostre og indkaldte tyske kolonister. Under hans efterfølgere skred landets [[fortyskning]] fremad: venderne blev udryddede eller gjort livegne, stæderne [[Berlin]], [[Frankfurt (Oder)|Frankfurt a. d. Oder]] og andre voksede frem, grænsen udvidedes ved erobring og køb, og Brandenburg vandt lenshøjhed over [[Pommern]]. 1320 uddøde det askaniske hus, og efter 3 års [[interregnum]] gav [[kejser]] [[Ludvig af Bayern]] Brandenburg til sin Søn Ludvig. Under [[Huset Wittelbach]] (1323-1373) og [[Huset Luxembourg]] (1373-1415) led Brandenburg meget under slet regering, opstande og røveruvæsen: landbrug, handel og samfærdsel gik tilbage. I [[1356]] blev Brandenburg ophøjet til [[kurfyrstendømme]].
 
[[Frederik af Hohenzollern]], borggreven af [[Nürnberg]], der [[1411]] blev sat til regent over Brandenburg og 1415 blev kurfyrste af Brandenburg, bragte ordnede tilstande tilveje i landet; han er stamfader til det preussiske kongehus. Ved hans død 1440 deltes hans lande mellem hans fire sønner, men samledes atter under en af dem, Albrecht, der på grund af sin krigerdygtighed kaldtes den tyske [[Achilles]]. Kurfyrst [[Joachim 2.]] gik [[1539]] over til lutheranismen, men Brandenburg holdt sig forsigtigt uden for religionskrigene. [[Johan Sigismund]]’s regeringstid (1608-1619) var af stor politisk betydning, idet han som følge af den [[jülichske arvefølgestrid]] fik [[Kleve]], [[Ravensberg]] og [[Ravenstein]] 1614 og 1618 erhvervede det polske len [[Østpreussen]].