|
Kong [[Henrik Fuglefænger]] marcherede i [[929]] mod polabernes bosættelser øst for [[Elben]] og besejrede dem i et slag nær Lenzen. Efter at have indtaget den østlige flodbred, lod Henrik opføre en befæstning på en bakke ved bifloden [[Havel]], nær dennes udmunding i Elben. Hans søn [[Otto I]] fortsatte ekspeditionerne og i 936/37 etablerede den saksiske østlige "mark" (Marca Geronis) i de erobrede områder. I [[948]] grundlagde han [[stift]]er i [[Havelberg]] og [[Brandenburg]], i første omgang suffragans til ærkebiskopper i [[Mainz]], fra 968 til det nyetablerede [[ærkebispedømmet Magdeburg]]. Som en del af den nordlige mark fra 968 blev Havelberg Stift besat af oprørende luticiske stammer under det store slaviske oprør i [[983]] og blot forblev et titulært stift.
Først i [[1130]] genbesatte kong [[Lothar 3. (Tysk-romerske rige)|Lothar III]] Tyskland påny Havelberg; den østlige bred af Elben blev endeligt generobret af ascaniske [[markgreve]] [[Albrekt Bjørnen|Albrecht Bjørnen]] i 1136-1137. Dens første og mest berømte [[fyrstbiskop]] var premonstratensiiskeden canonpræmonstratensiske kannik [[Anselm af Havelberg]], der allerede var blevet salvet i 1129 af MagedeburgsMagdeburgs ærkebiskop [[Sankt Norbert]]. Anselm først tog sin plads ved [[Jerichow]] i 1144. Ved [[vendiske korstog]] i 1147 var han i stand til at stifte et katedralskapitel i Havelberg og begynde opbygningen af Havelberg katedralen, som blev indviet i [[1170]].
Bispedømmets og det sekulære område var allerede separeret i [[1151]]. Men biskopperne afholdt ingen sekulære rettigheder i byen Havelberg selv, som blev enfeoffedforlenet til Brandenburgs markgrever. Et charter udstedt af kejser [[Frederik Barbarossa]] erklærede byen et biskoppeligt bopæl blev aldrig gennemført, og i de følgende århundreder, flyttede Havelbergs biskopper gradvist deres bopæl til deres Amt Wittstock omkring 50 km mod nordøst. I [[1383]] blev den hellige [[Wilsnack]]s blod en berømt pilgrimssted, mens [[Dietrich Man]] var biskop. Fra det 14. århundrede og fremefter, brugte Havelbergs biskopper også [[Plattenburg Slot]] som sommerbolig.
Efter langvarige skænderier med de mægtige Brandenburgebrandenburgske fyrstelektorerekurfyrster gavgik det præmonstratensiske kapitel endelig eftermed itil at omdanne Havelberg til en kollegial kirkekollegialkirke (Stiftstift). Fra [[1514]] og fremefter blev dekanerne for katedralen udpeget af margrevernemarkgreverne af Brandenburg. I løbet af den protestantiske [[Reformationen|reformation]] blev bispedømmet af Havelberg luthersk, og fra 1554 blev det administreret af [[Joachim Frederik af Hohenzollern]], søn af [[kurfyrste]] [[Johan GeorgeGeorg af Brandenburg]]. BiskopråderBispedømmet blev endelig sekulariseret og indarbejdet i Brandenburg i [[1571]]. Dets annektering blev først fuldstændig, da Joachim Frederik efterfulgte sin far som Brandenburgs kurfyrste i 1598.
==Biskopper==
[[FileFil:Bishop Otto von Rohr cropped and slightly rotated.png|thumb|Biskop Otto von Rohr]]
{| class="wikitable"
|-
| 1291
|-
| JohnJohan I af Brandenburg, søn af Markgreve [[Johan II, Markgreve af Brandenburg-Stendal|Johan II]]
| 1291
| 1292
|-
| JohnJohan II
| 1292
| 1304
|-
| Arnold (possiblymuligvis von Plötz)
| 1304
| 1312
| 1548
|-
| FrederickFrederik II ofaf Brandenburg (Lutheranluthersk), søn af Electorkurfyrste [[Joachim II Hector, Electorkurfyrste af Brandenburg|Joachim II Hector]]
| 1548
| 1552
| 1554
|-
| [[Joachim III FrederickFrederik, Electorkurfyrste af Brandenburg|Joachim Frederick af Brandenburg]] (Lutheranerlutheraner)
| 1552
| 1598
| 