Kareze: Forskelle mellem versioner

Teknologien skal efter alt at dømme have udviklet sig i oldtidens Iran,<ref>Hassan, Ahmad Y.: [http://www.history-science-technology.com/Articles/articles%2071.htm ''Transfer Of Islamic Technology To The West, Part II: Transmission Of Islamic Engineering'']</ref><ref> Beaumont, Peter; Bonine, Michael E.; Stanley, Keith: ''Qanat, Kariz and Khattara: Traditional Water Systems in the Middle East''</ref><ref>Wulff, Hans E.: ''The Traditional Crafts of Persia: Their Development and Technology'' </ref> og derefter spredt sig til andre kulturer via blandt andet [[Silkevejen]], men to opdagede falaj-systemer i al-Ain i De forenede arabiske emirater og Umm Safah i [[Emiratet Sharjah]] er daterede til henholdsvis 1.000 f.Kr.<ref> Alsharhan, A. S.: ''Desertification in the third millennium: proceedings of an international'', s .377‏</ref><ref> Masood, Ehsan; Schaffer, Daniel: ''Dry: life without water'', s .182‏</ref> og [[jernalderen]].<ref>''Proceedings of the Seminar for Arabian Studies'', 31-32, s. 131</ref><ref>''Principles of Water Resources: History, Development, Management, and Policy'' بواسطة Thomas V. Cech</ref> Den tidligste skriftlige kilde stammer fra perioden 722 til 705 f.Kr. i en skildring af [[Sargon 2.|Sargon II]]s felttog.

Værdien af en qanat er direkte relateret til kvaliteten, volumet og regulariteten til vandstrømmen. Historisk set er en stor del af befolkningen i Iran og andre tørre lande i Asien, Mellemøsten og Nordafrika afhængig af vandet fra qanater; befolkningsområderne korresponderede tæt med områder, hvor det var muligt at bygge sådanne vandingskanaler. Til trods for, at det var dyrt at bygge en qanat, var dens langsigtede værdi for samfundet, og derfor for gruppen som investerede i at bygge og vedligeholde den, af stor betydning.<ref name="Kheirabadi" />