Lyø: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Tilføjelse om Valdemar Sejrs tilfangetagelse på Lyø |
|||
Linje 28:
Før Lyø kirke fik [[orgel]], sang menigheden [[a cappella]] under ledelse af degnen. Da en ung lærer (Rasmus Rasmussen Askholm (1871-1936)) kom til øen i 1897, lærte han, hvordan man sang gamle "degnemelodier", som han siden skrev ned og kort før sin død i [[1936]] indsang for [[Dansk Folkemindesamling]]. Nedenfor er gengivet disse gamle [[fonograf]]optagelser.
== Jagten på Lyø ==
I 1223 følte grev [[Henrik af Schwerin]] følte sig på forskellig måde forurettet af [[Valdemar Sejr]], og ved et overfald natten mellem 6. og 7. maj dette år på Lyø, hvor kongen var på jagt, lykkedes det ham at fange Valdemar og hans unge søn med samme navn. Henrik førte dem til sin borg, Lenzen, senere til Dannenberg på venstre bred af Elben. I Danmark var bestyrtelsen stor, imidlertid valgtes Albert af Orlamünde til rigsforstander, og man skrev til paven om hjælp. Kejseren nærede planer om at få Valdemar udleveret til sig, men de røg hurtig i vasken, navnlig på grund af pave [[Honorius]]’ strenge skrivelse. Men i øvrigt var paven så at sige Danmarks eneste støtte i disse tider. I Dannenberg indledtes der nu lange forhandlinger om fangernes løsladelse; men de strandede på grevens fordringsfuldhed, og nu faldt kongens fjender ind i Holsten, hvor Albert tabte [[Slaget ved Mölln]] i januar 1225 og toges til fange. Nu måtte de danske gå til forlig; det sluttedes i november 1225 på de vilkår, at Valdemar skulle afstå alle tyske og vendiske lande (undtagen [[Rügen]]) og i løsepenge udrede 45.000 mark sølv foruden mange mindre ydelser. Fangerne skulle løslades, efterhånden, som løsesummen betaltes.
[[Fil:Rasmus-1.ogg]]
| |||