Store Torv: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Rådhuset på Store Torv: linkfix |
m Robot: Kosmetiske ændringer |
||
Linje 2:
[[Fil:Aarhus domkirke.jpg|thumb|Store Torv med Aarhus Domkirke, 2008]]
'''Store Torv''' i [[Aarhus]] ligger mellem [[Lille Torv]] og [[Aarhus Domkirke|Domkirken]].
Store Torv opstod omkring 1200 i forbindelse med, at Domkirken blev opført. Torvet hed de første århundreder '''Torvegaden''' og var en gennemgang mellem [[Immervad]] og Domkirken over Lille Torv. Lille Torv, kaldet Torvet og senere Gammeltorv, fungerede som byens centrum.
Store Torvs udformning har udviklet sig med byen, og det så oprindeligt meget anderledes ud. [[Borgporten]] delte Store Torv fra Lille Torv. Borgporten havde et middelalderligt tårn og var tilholdssted for byens [[vægter]]e. I 1685 blev Borgporten nedrevet, og der blev åbnet op mellem Lille Torv og Store Torv. Grunden til, at man fjernede Borgporten var, at den hindrede kørslen gennem byen.
Linje 9:
== Rådhuset på Store Torv ==
Modsat Borgporten lå [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|rådhuset]] frem til 1859. Rådhuset lå dermed lige op ad hovedindgangen til Domkirken, kun adskilt af en smal passage. Rådhuset var et grundmuret hus med tegltag og tjærede gavle. I rådhuset var der både byting, retslokaler og fangehuller i kælderen. Bytinget holdt dog til under åben himmel på Store Torv frem til 1700 med undtagelser af, når vejret var for slemt. Hvornår, rådhuset helt præcist er bygget, ved man ikke, men der har ligget flere forskellige. Det tidligst nævnte rådhus er fra 1462. Det lå lidt mere centreret på torvet. Omkring 1700 blev der på det daværende råhus udført en gennemgribende renovering, og huset fremstod som en ny bygning. I forbindelse med renoveringen kom den første gadebelysning til byen med to tranlygter på rådhuset. På rådhuset holdt man ikke kun byting og retssager, men også fester. I den store sal på rådhuset blev ofte holdt bryllupper og borgerballer.
På Store Torv blev de straffe, der var idømt byens borgere, udført. Dette kunne være piskning, en tur i gabestokken eller hængning. Placeringen gjorde, at der ikke var langt for de dømte at gå fra fangehullerne i rådhusets kælder til torvet udenfor. Omkring 1600 blev tildelingen af straffene dog flyttet uden for byen til [[Galgebakken (Aarhus)|Galgebakken]].
Linje 28:
Store Torv blev ikke kun brugt til markeder og straffe, man holdt også militærparader på torvet i anledning af kongens fødselsdag eller andre nationale festdage. Paraderne var ikke kun for det ”rigtige” militær, men også for [[borgervæbningen]]. Borgervæbningen bestod af byens borgere som gik parader i deres uniformer.
Brandvæsenet [[Aarhus Brandvæsen]] holdt også sprøjteøvelser på torvet. Sprøjteøvelserne gik ud på, at byens brandvæsen testede deres brandsprøjter for at sikre sig, at de virkede i tilfælde af brand.
Fra 1853 blev det skik, at man fejrede nytåret med fakkeltog og musik på Store Torv, hvor man samledes for at høre domkirken slå det nye år ind. Efter at klokkerne havde ringet, udråbte man et hurra for kongen og held og lykke i det nye år. Fra omkring 1900 begyndte man at fejre nytåret med fyrværkeri. Nytårets komme kunne derfor være ret voldsomt på Store Torv.
== Trafik ==
Tidligere gik der [[sporvogn]]e gennem Store Torv. Først hestesporvogne og senere elektriske. Da bilerne kom til byen, kom de også til Store Torv, hvor der både har været vej igennem og parkering. Byens taxier og busser gjorde også holdt på Store Torv, hvor de tog passagerer med. I 1990 kom de parkerede biler og trafikken dog væk fra Store Torv, da det blev besluttet at gøre torvet bilfrit.
I forbindelse med at pladsen skulle gøre bilfri, var der en stor debat om, hvad der skulle være på pladsen. Der blev snakket om, at der skulle være en skulptur af Thomas Andersson. Dette projekt blev dog aldrig til noget.
Linje 47:
{{Commonscat}}
[[Kategori:
| |||