Fridtjof Nansen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Savfisk, fjerner ændringer fra 5.206.192.76 (diskussion | bidrag) |
ordret. norske ord og vendinger er erstattet af danske. |
||
Linje 1:
{{nobel|Pris=Nobels fredspris|År=1922}}
[[Fil:Fridtjof Nansen LOC 03377u.jpg|thumb|150px|right|Fridtjof Nansen]]'''Fridtjof [[Wedel-Jarlsberg]] Nansen''' ([[10. oktober]] [[1861]] – [[13. maj]] [[1930]]) var en [[Norsk (sprog)|norsk]] polarfarer, [[opdagelsesrejsende]], [[diplomat]] og [[videnskabsmand]].
I [[1888]] ledte han den første [[ekspedition]], der
I [[1893]] stod han i spidsen for en ekspedition til [[Nordpolen]] med skibet ''[[Fram]],'' en rejse der tog over tre år. Sammen med [[Hjalmar Johansen]] nåede Nansen 86° 14 N, det nordligste punkt noget menneske havde nået
Han var endvidere [[professor]] i [[zoologi]] og [[oceanografi]] ved ''Det Kgl. Frederiks Universitet'' (senere kendt som ''Universitetet i [[Oslo]]''), [[ambassadør]] i [[London]] [[1906]]-[[1908]] og [[Folkeforbundet]]s højkommissær for flygtninge
== Privatliv ==
Fridtjof Nansen blev født 10. oktober 1861 på Store Frøen gård i Vestre Aker lige uden for Oslo. Hans far var advokat Baldur Fridtjof Nansen og hans mor, Adelaide Johanne Isidore Thekla. Moderen var datter af
Fridtjof Nansen havde seks halvsøskende og en bror. Han gik i skole i Oslo og interesserede sig allerede i skoleårene for naturvidenskab. Efter endt skolegang ønskede han at blive officer i den norske flåde, men efter råd fra sin far begyndte han i stedet at studere zoologi. Han var studerende på Det Kongelige Frederiks Universitet i Oslo
Fridtjof Nansen gift 11. august 1889 med koncertsangerinde Eva Sars. Hun døde 9. december 1907. De fik
Fridtjof Nansen døde 13. maj 1930 – 68 år gammel – og blev begravet 17. maj. Begravelsen var en national begivenhed med [[to minutters stilhed]] og flag på halv stang i hele Norge. Urnen blev sat ned i haven ved hans hjem Polhøgda på Lysaker i Bærum.
Linje 24:
'''Zoolog, oceanograf og Norges første doktorafhandling i neurobiologi'''
Nansen uddannede sig
I efteråret 1885 blev Nansen færdig med sin første afhandling ”Bidrag til Myzostomernes Anatomi og Histologi”. I 1886 fulgte afhandlingen ”Foreløbig Meddelelse om Undersøgelser over Centralnervesystemets histologiske bygning hos Ascidiene samt hos Myxine Glutinosa”, hvilket blev forarbejdet til hans doktorafhandling ”The structure and combination of the histological elements of the central nervous system”. Afhandlingen var et vigtigt bidrag til den begyndende neurovidenskab og hans bidrag til videnskaben via dette arbejdet er måske hans største bidrag til menneskeheden, hvilket måske overrasker,
Nansen blev professor i zoologi i 1897 og havde dette embede
== Rejser ==
=== På ski over Grønland (1888) ===
Nansen ønskede at udforske det indre af Grønland. Tidligere ekspeditioner
På grund af isforholdene lykkedes det ikke Nansen og hans mænd at komme i land, da ekspeditionen ankom til Grønlands østkyst med sælfangerskibet «Jason». De drev i flere døgn på en isflage
3. oktober ankom de til [[Godthåb]] (Nuuk), men måtte overvintre der, fordi den sidste båd før vinteren var draget af sted. I denne periode studerede Nansen [[inuit]]terne og lærte meget om ''kajakker'', roning og overlevelse under ekstreme forhold. Efter turen skrev han
=== Krydsningen af Polarhavet med skibet "Fram" (1893-1896) ===
[[Fil:Nansenforanfram.jpg|right|thumb|Nansen foran ''Fram''.]]
Nansens idé om at drive med et skib til Nordpolen blev til, da han i 1884 læste en avisartikel i den norske avis ”Morgenbladet” af meteorologiprofessor Henrik Mohn om en transpolar strøm i det arktiske hav. Artiklen beskrev, at der var fundet vraggods ved Grønlandskysten fra skibet «Jeanette», som var skruet ned af isen nord for De Nysibiriske Øer i 1881.
Fra 1893 ledede Nansen en ekspedition med det specialbyggede polarskib ”Fram”. Nansen havde valgt Otto Sverdrup til kaptajn. De øvrige ekspeditionsdeltagere var Sigurd Scott Hansen, geofysisk observatør; Henrik Greve Blessing, læge; Theodor Claudius Jacobsen, styrmand; Anton Amundsen, førstemaskinist; Adolf Juell, kok; Lars Pettersen, andenmaskinist; [[Hjalmar Johansen]], fyrbøder og meteorologiassistent; Peder Leonard Hendriksen, altmuligmand; Bernhard Nordahl, elektriker og meteorologiassistent; Ivar Otto Irgens Mogstad, altmuligmand; og Bernt Bentsen, altmuligmand.
«Fram» forlod Norge fra Vardø 21. juli 1893, sejlede østover Nordøstpassaten langs nordkysten af Sibirien til 133° 37' grader øst. 22. september 1893 frøs skibet fast i isen og
==== På ski mod Nordpolen (1895-1896) ====
Nansens plan om at ”Fram” skulle drive over polpunktet slog fejl. ”Fram” var ikke kommet langt nok mod øst, før den frøs fast i isen nord for Sibirien. Efter to overvintringer i ”Fram” forlod Nansen og Hjalmar Johansen d. 14. marts 1895 skibet for at gå mod Nordpolen på ski og med hundespand, 3 slæder og 27 hunde. Der var -40 grader C på afrejsedagen. «Fram» var
Sommeren 1896 fortsatte de
=== Gennem Sibirien ===
Linje 58:
Nansen skrev også bogen ”Gjennom Sibir” om færden ned igennem den store sibiske flod [[Jenisej]] til [[Krasnojarsk]] i [[1913]].
== Bibliografi ==
|