Julius Petersen (matematiker): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 45:
Sin [[skole]][[undervisning]] fik han på [[Sorø Akademi]]; i 1856 tog han [[realafgangseksamen]] med udmærkelse og begyndte så at studere ved [[Polyteknisk Læreanstalt]]. Efter at have taget første del af [[ingeniøreksamen]] i 1860 besluttede han imidlertid at kaste sig over matematikken alene og tog i 1862 [[studentereksamen]], i 1866
[[magisterkonferensen]] (''admissus cum laude præcipua'') og i 1871 [[doktorgraden]]. I 1867 fik han [[Københavns Universitet|universitetets]] [[guldmedalje]] for en [[afhandling]] om svømmende legemers ligevægt. I 1879 optoges han i [[Videnskabernes Selskab]] og i 1898 i [[Fysiografiska sällskapet i Lund]]. I statens tjeneste virkede Petersen 1871—86 som [[docent]] ved Polyteknisk Læreanstalt, 1881—87 som lærer i [[Officersskolen]]s næstældste klasse og endelig 1886—1909 som [[professor]] ved Københavns Universitet; desuden var han 1887—1900 medlem af [[Undervisningsinspektionen for de lærde Skoler]]. Ved siden af sin videnskabelige og undervisende virksomhed beklædte han også stillinger i det praktiske [[forretningsliv]]; han var således medlem af [[forsikringsselskab]]et [[Hafnia Forsikring|Hafnias]] kontrolkomité.
Petersen var som matematiker i besiddelse af sjælden klarhed, opfindsomhed og evne til kort og simpel fremstilling. Disse egenskaber i forbindelse med hans gode sprogbehandling gjorde ham til en, i alt fald for de bedre begavede elever, udmærket [[forelæser]] og [[lærebog]]s[[forfatter]]. Det er derfor ganske naturligt, at hans videnskabelige virksomhed i høj grad har bestået i en, på mangfoldige punkter original, fremstilling af matematikkens forskellige afsnit i en række lærebøger, der er [[oversat]]te på flere fremmede sprog og foruden at de i sin tid brugedes ved de fleste danske skoler også vandt indgang ved adskillige [[undervisningsanstalt]]er i Udlandet. Disse lærebøger, der for største delen er udkomne i flere udgaver, behandler [[geometrisk]]e konstruktionsopgaver, elementær og analytisk plan- og pumgeometri, [[trigonometri]], [[aritmetik]] og [[algebra]], rationel [[mekanik]], de algebraiske [[ligning]]ers teori, [[funktionsteori]] og [[talteori]]. <!--Ogsaa i Tidsskrifter har
P. givet ny Beviser og Fremstillinger, f. Eks. vedrørende Talteori, Rækker, Invariantteori,
Kvaternioner. Kan Kortfattetheden end stundom gøre det ønskeligt at have en supplerende
| |||