Finskytte: Forskelle mellem versioner

En '''finskytte''' (eller '''snigskytte''', jf. engelsk '''sniper''') er en præcisionsskytte, som anvendes afi [[politi]] og [[Militæret|militær]] til specialopgaver,. somDe kræver, at skytten er i stand tilskal med en [[riffel]] at ramme et mål præcist på lang afstand. Hærens kampskole skelner mellem finskytter og specialskytter, der har samlebetegnelsen "snigskytter". <ref name="Hæren">''Hærens kampskoles finskyttehåndbog'' (2006) s. 3''</ref>

En finskytte ergennemgår en person,specialistuddannelse som efter at have gennemgået en specialistuddannelseog er udrustet med en såkaldt [[finskytteriffel]]. DenneDet er en meget præcis riffel,præcise udstyretrifler med optiske sigtemidler (kikkert og – ofte kombineret hermed –med en natkikkert i form af en passivt lysforstærkende kikkert, et såkaldt "[[Night Vision Scope]]"). IKigtekikkert modsætninghar til, hvad man skulle forvente ud fra mediernes fejlagtige oplysninger, anvendes sigtekikkert med ret lav forstørrelse (4-8 x) på afstande ud til ca. 6-800 meter. Først når afstanden overstiger 1&nbsp;km anvendes op til 20x forstørrelse. Årsagen hertil er, at jo større forstørrelsen er, desjo mindre er synsfeltet.

Finskytteriflen anvender præcis og ofte særlig kraftig ammunition, som normalt er fremstillet med små tolerancer for projektil- og ladningsvægt. Våbnet er konstrueret på en måde, der forså det mesteofte giverharr høj udgangshastighed (gælder ikke de lyddæmpede rifler, hvor udgangshastigheden er under lydens) og så stor præcision som muligt. Lyddæmpede finskytterifler anvender projektiler med underlydshastighed, da det supersoniske smæld (der "bryder [[lydmuren]]") ellers vil gøre lyddæmpningen værdiløs.

Traditionelt blev finskytterifler udvalgt blandt våben fra den almindelige produktionslinje, som ved prøveskydningen viste sig at give en meget lille projektilspredning. Efterhånden som den almindelige infanterists våben er blevet erstattet med selvlade- eller automatiskeautomat våben, har detde store flertal affleste finskytterifler beholdt deres repetér-design. DisseDe våben er bygget specielt som finskytterifler.

Undtagelser fra "reglen" om repetervåben er [[Heckler & Koch PSG1|Heckler & Kochs PSG-1]] finskytteriffel, som er baseret på samme design som infanteririflen [[Heckler & Koch G3|G3]] (det danske M/66 ~ M/75). [[Heckler & Koch PSG1|PSG-1]] regnes for at være en af de 5 mest præcise finskytterifler i verden. Andre undtagelser er Heckler & Kochs MSG-90, som benyttes af visse danske enheder,y7u8yu76 og som ligeledes er baseret på [[Heckler & Koch G3|G3]] og derfor til en vis grad ligner [[Heckler & Koch PSG1|PSG-1]], men er væsentlig billigere end denne, og den østrigske 15,2&nbsp;mm Steyr IWS2000 selvladende finskytteriffel til brug mod tunge mål.

Til at udpege mål har finskytten en makker; de udgør et finskyttepar. Makkeren er næsten altid en uddannet finskytte, som er udstyret med en kraftig kikkert (op til 40x forstørrelse) og et simpelt vejrmålingssæt, og. beggeBegge har modtaget uddannelse i lokal-[[meteorologi]], således atså de kan vurdere vindens indvirkning på projektilbanen, som er specielt vanskelig at forudsige, når den går over terrænsænkninger.

Finskytte og makker skiftes omtil opgaverne, idet begge opgaver er meget anstrengende, menhver på hver sin måde. Begge har indskudt finskytteriflen og ved, hvorledes kikkerten skal indstilles til den fungerende skytteskytten. Makkervåbnet er normalt halv- eller helautomatisk (f.eks. et selvlade-/automat-gevær med stor magasinkapacitet eller et let maskingevær), idet dettefor våbendet er finskytteparrets eneste reelle våbenbeskyttelse mod angreb.

Holdet er desuden normalt udstyret med en [[laser]]afstandsmåler for at sikreøge øget præcisionpræcisionen. Erfarne finskytter kan ramme præcist på afstande over 800 [[meter]], men rekorden er langt højere; Den for øjeblikket gældende, bekræftede afstandsrekord er sat af en [[Storbritannien|britisk]] finskytte i [[Afghanistan]] [[2009]], som traf og dræbte to mål på 2.475 meters afstand med en finskytteriffel i kaliber .338 Lapua Magnum.<ref>{{Kilde nyheder |first = Neil |last = Chandler |title = Sniper's Taliban shots earn him place in military record books |url = http://www.dailystar.co.uk/news/view/133379/Sniper-s-Taliban-shots-earn-him-place-in-military-record-books/ |work = [[Daily Star]] |date = 2010-05-02 |accessdate = 2010-11-09 |language = engelsk}}</ref>

Den kraftigst kaliberede finskytteriffel er historisk den russiske i kaliber 20&nbsp;mm (kaliber 20&nbsp;mm er overgrænsen for betegnelserne "riffel" og "gevær"); i dag det østrigske 15,2&nbsp;mm Steyr IWS2000, som affyrer et panserbrydende Discarding Sabot projektil (APFSDS), et [[Sabot]]-projektil, som frigiver en underkalibreret stålpil med styrefinner som det egentlige projektil. IWS2000 er ved at blive udfaset, idetda det ikke fandt et tilstrækkeligt stort marked. Herefter er tungeste kaliber et russisk 14,5&nbsp;mm og den meget udbredte langdistance-kaliber 12,7&nbsp;mm.

Finskyttens første mål er modstanderens eventuelle finskytter. Finskytter har desudenså hovedmålenemålene: [[befalingsmand|befalingsmænd]] som f.eks. [[officer (militær)|officerer]], sofistikeret udstyr som jord-til-luft [[raket]]ter og [[jagerfly]] på jorden, [[radiooperatør]]er, betjeningsmandskab på tunge våben og lignende som beskydes på lang afstand. DesudenSå bliverkommer finskyttens observatør – quapga. det kraftige optiske udstyr – til tider anvendt i opklarings- og overvågningsopgaver.

SomEt eksempel på brug mod betjeningsmandskab på tunge våben kan nævnes, da: USA [[Invasionen af Grenada|invaderede]] det lille ø-rige [[Grenada]], hvorunder US Navy SEALs finskytter totalt blokerede for affyring af Granadas artilleri ved på lang afstand at skyde enhver, som kom i nærheden af en kanon.

I Danmark findes der fortrinsvist finskytter i [[Hæren]]s finskyttekorps, der består af, personel udvalgt blandt egnede kandidater, som allerede er i Hæren og som får 10 ugers intensiv uddannelse,<ref>{{kilde www| url = http://forsvaret.dk/HOK/Nyt%20og%20Presse/Nyhedsarkiv/2006/%C3%98vrige%20nyheder/Pages/F%C3%B8rste%20finskytter%20er%20uddannet.aspx| titel = Første finskytter er uddannet| besøgsdato = 2008-01-06| forfatter = [[Hærens Operative Kommando]]| udgivelsesdato = 2006-05-23}}</ref> samt i specialstyrkekorpsne [[Frømandskorpset]] og [[Jægerkorpset]]. Desuden har [[Politiets Aktionsstyrke|politiets aktionsstyrke]] og [[Hjemmeværnets]] ''[[Særlig Støtte og Rekognoscering]]s''-enhed finskytter.

En skarpskytte er en "almindelig" soldat, der bruger styrkernes standard våbenstandardvåben, nogle gange med et ekstra kraftigt sigtemiddel. De får kun en begrænset ekstra uddannelse og virker både som almindelige soldater og som skarpskytter i f.eks. bykamp og bevogtningsopgaver.

I den humanitære folkeretfolkeretten dækker betegnelsen skytter, som beskyder civile (og måske militære) mål og aldrig er egentlige militære kombatanter.{{kilde mangler|dato=februar 2015}} De er især kendt fra bykampene i ex-Jugoslavien, hvor der i byen [[Sarajevo]] ligefrem var en gade kaldet ''snigskyttestræde'' (''sniper alley''), hvor snigskytter ofte skød civile ofre.