Georg Ludwig von Maurer: Forskelle mellem versioner

}}'''Georg Ludwig von Maurer''' (født [[2. november]] [[1790]] i [[Erpolzheim]] ved [[Durkheim]] i [[Rhinpfalz]], –død [[9. maj]] [[1872]] i [[München]]) var en [[TysklandTysk-romerske rige|tysk]] [[retslærd]] og [[politiker]], far til [[Konrad von Maurer]].

Maurer, som blev [[Dr. jur.]] i 1811, [[studerede]] 1812–1814 i [[Paris]], virkede derefter i det praktiske retsliv, i 1818 som appellationsråd og revisionsråd i [[Zweibrücken]], derefter som statsprokurator i [[Frankenthal]]. Han besvarede i 1821 et af [[Bayerische Akademie der Wissenschaften|München-Akademiet]] udsat prisspørgsmaal, udgivet i 1824 under titlen ''Geschichte des altergemanischen und namentlich altbairdschen offentlich-muendlichen Gerichtsverfahren, dessen Vortheile; Nachtheile und Unterganig in Deutschland ueberhaupt und in Baiern insbesondere'', et trods visse mangler grundlæggende arbejde. I 1826 blev han ordentlig professor i München, i 1829 medlem af statsrådet, i 1830 præsident for det øvrebayerske landråd, i 1835 livsvarigt rigsråd, 1832–1834 medlem af regentskabet for kong [[Otto af Grækenland]], i hvilken stilling han virkede med stor energi, ikke mindst for reformer på [[Offentlig administration)|administrationens]] og [[retsvæsen]]ets område, i 1847 i nogle måneder [[Justitsminister|justits-]] og [[udenrigsminister]]. Resten af sit liv virkede Maurer som statsråd, særlig som referent på justitsvæsenets felter. I 1858 sendtes han i overordentlig mission til Grækenland.

Som [[forfatter]] var Maurer meget frugtbar; historisk sans og politisk interesse førte ham ind på studiet af den historiske udvikling af de ikke-statlige økonomiske og kommunale sammenslutninger, af [[landsby]]ernes og [[by]]ernes [[forfatning]] og [[jurisdiktion]] med mere. Resultaterne af sine undersøgelser nedlagde han i sit bindstærke, ikke afsluttede værk: ''Einleitunig zur Geschichte der Mark-, Hof-, Dorf- und Stadtverfassung und der öffentlicben Gewalt'' (1854), ''Geschichte dier Marken verfassung in Deutschland'' (1856), ''Geschichte der Fronhofe, der Bauernhofe und der Hof verfassung in Deutschland'' (I—IV, 1862—63), ''Geschichte der Dorfverfassung in Deutschland'' (I—II, 1865—66) og ''Geschichte der Städteverfassung in Deutschland'' (I—IV, 1869, 1870—71). Af M.sMaurers øvrige herhenhørende Skrskrifter skal fremhæves »''Ueber die Bayrischen StødteStädte und ihre Verfassung unter der RomischenRömischen und FrånkischenFränkischen Herrschaft«'' (1829) og »''Das Stadt- und das Landrechtsbuch Ruprechts von Frey-sing«Freysing'' (1839). En Pladsplads for sig selv. i Maurers Produktion indtager »''Das griechische Volk in 6f-fentlicheröffentlicher, kirchlicher und privatrechtlicher Be-ziehungBeziehung vor und nach dem Freiheitskampfe bis zum 31. Juli 1834«'' (I—III, 1835), af hvilket særlig, 1. Bdbind er af videnskabelig, hist.historisk og jur.juridisk Bet.betydning, medens 2. er rettet mod Grevgrev [[Armiansperg]]; 3. bind indeholder ''Interessante Neugriechische Urkunden, Gesetze und Verordnungen der früheren und späteren Zeit''.