Det engelsk-tyske flådekapløb: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Ny side: 582x400px|thumb|Det engelske krigsskib [[HMS Dreadnought (1906)|HMS Dreadnought var det første i en ny klasse af langt overlegne krigsskibe, som...
(Ingen forskel)

Versionen fra 4. jul. 2017, 22:06

Det engelsk-tyske flådekapløb var en bemærkelsesværdig og skelsættende oprustning af de engelske og tyske flåder i perioden fra 1898 til 1914, da oprustningen kulminerede i 1. verdenskrig, som en af de vigtigste faktorer til krigens start [1]. Det Tyske Kejserrige med kejser Wilhelm 2. og flådesekretær Alfred von Tirpitz i spidsen havde længe drømt om en mægtig flåde, der kunne beskytte landet mod den mægtige Royal Navy og samtidig fastholde og kontrollere de mange kolonier, Tyskland besad. En kraftig udvidelse af Kaiserliche Marine fandt sted igennem to tiltag i henholdsvis 1898 og 1900 i et forsøg på at opnå en flåde, der bare tilnærmelsesværdigt var på størrelse med Royal Navy[2], hvilket pirrede englænderne, der ikke havde haft nogen konkurrence i pladsen om den største flåde siden Slaget ved Trafalgar i 1805[2]. Englænderne begyndte selv ivrigt at udvide og modernisere deres egen flåde ledet af admiral John Fisher. Det Britiske Imperie havde nemlig i 1889 indført en "tomagts"-politik hvori den britiske flåde skulle være større end den næststørste og den tredjestørste flåde sammenlagt[3]. I mange år havde disse to flåder været den franske og russiske med en mulig erstatning af den sidstnævnte med U.S. Navy efter den Russisk-japanske krig i 1905, der viste sig at være fatal for den russiske flåde.

Det engelske krigsskib HMS Dreadnought var det første i en ny klasse af langt overlegne krigsskibe, som både Det Britiske Imperium og Det Tyske Kejserrige producerede langt flere af end de andre europæiske stormagter.

Den tyske trussel mod herredømmet til vands kom meget overraskende overfor det det britiske parlament, da landet havde en kort kystlinje og færre kolonier end for eksempel Frankrig og Spanien. Derfor blev den pludselige opbygning også set som en fjendtlig udspilning mod den britiske dominans og Storbritannien selv[4]. Storbritannien begyndte derfor også at udvikle et nyt krigsskib, som skulle være uden nogen modstander og dermed være fuldkommen uovervindelig. Sådan et skib gik i produktion i 1905 og blev senere offentliggjort den 10. februar 1906 under navnet HMS Dreadnought[5].


Kilder

  1. ^ Lambelet, 1974 (s. 2)
  2. ^ a b How serious was the German naval threat to Great Britain before 1914?, Churchill College of Cambridge
  3. ^ ThoughtCo., The Anglo-German Naval Race af Robert Wilde den 23. september 2016
  4. ^ Imperial War Museums, The Naval Race Between Britain And Germany Before The First World War af Paul Cornish
  5. ^ BBC News, How the Dreadnought sparked the 20th Century's first arms race af Giles Edwards den 2. juni 2014

Litteraturliste

  • John C. Lambelet: The Anglo-German Dreadnought Race, 1905-1914, 1974