Følelse (emotion): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
delvis hentet fra flertydig "følelse"
 
tilføjer afsnit samt litteratur fra støvede bøger på hylden
Linje 1:
{{har flertydig|følelse}}
* '''Følelser''' som [[emotion]] omhandler oplevede affektive tilstande for eksempel [[vrede]] eller [[frygt]]. Det psykologiske begreb "emotion" er ofte brugt til at adskille denne type følelse fra den type, som omhandler følesansen. Det relaterer sig til en intens mental aktivitet, ofte med en høj grad af [[glæde]] eller [[sorg]] involveret.<ref>Cabanac, Michel (2002). "What is emotion?" ''Behavioural Processes'' 60(2): 69-83.</ref> Den videnskabelige [[diskurs]] har imidlertid ikke kunnet skabe [[konsensus]] om en entydig definition. Følelser anses dog ofte som associeret med begreber som [[humør]], [[temperament]], personlighed]], [[disposition]] og [[motivation]]. I nogle teoribygninger er [[erkendelse]] et væsentligt aspekt af følelsesmæssig emotion.<ref>{{cite web|url=http://psychology.about.com/od/psychologytopics/a/theories-of-emotion.htm |title=Theories of Emotion |publisher=Psychology.about.com |date=13 September 2013 |accessdate=11 November 2013}}</ref>
==Følelse som emotion==
Line 7 ⟶ 8:
I nogen videnskabelige sammenhænge vælger man at anse de forskellige emotioner i forhold til to akser: valens og "arousal" ("ophidselse").<ref>For eksempel: P. A. Lewis og andre, "Neural Correlates of Processing Valence and Arousal in Affective Words", ''Cerebral Cortex'', 17:742+, 2007</ref> Valens angiver i denne sammenhæng om emotionen er positiv eller negativ - eksempler kunne være henholdsvis [[glæde]] og [[sorg]]. "Arousal"-aksen angiver intensiteten af emotionen.
 
== Følelse og fornuft ==
I [[rationalitet|rationelle videnskabelige modeller]] antages det, at der kan etableres en "højere fornuft", som bygger på observationer og [[data]] og derfor "overvinder" følelserne som grundlag for handling.<ref name="Mar19"> March (1995), s. 19</ref> Denne indfaldsvinkel tilsidesætter eller undervurderer problemløsning baseret på erkendelse eller oplevelse,<ref>Ziehe (1997), s. 129f.</ref>. En mulig løsning på dette dilemma er at erkende, at enhver handling er baseret på fortolkninger, der inddrager følelser, hvilket bandt andet betyder, at valget mellem forskellige alternativer i en [[beslutningstagen|beslutningsproces]] inddrager følelser, fx begejstring eller afsky.<ref name="Mar26"> March (1995), s. 26</ref>
== Fodnoter ==
<div class="references-small">{{Reflist}}</div>
== Litteratur ==
 
* March, James G.: ''Fornuft og forandring''(2000), Samfundslitteratur [[ISBN]: 87-593-0511-8
* Ziehe, Thomas: ''Individualisering som det kulturelt forankrede selvforhold'' (1997) I:"Social kritik 52/53, november 1997, s. 129-135
{{Commonskat|Emotions}}
{{wiktionary|følelse}}
{{Følelser}}
 
{{ autoritetsdata}}
{{stub}}
[[Kategori:Menneskeadfærd]]