|
[[Fil:Chronicon Lethrense .djvu|thumb|180px|Et eksempel på udgivelsen af danske krøniker. Her første side af [[Lejrekrøniken]], udgivet af [[Martin Clarentius Gertz]] i ''Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi''.]]
'''Annaler''' er en ældre [[genre (litteratur)|skriftgenre]], hvori begivenheder anføres efter tidsfølge, år for år. Annaler kaldes også 'årbøger', men må ikke forveksles med den publikation, der i nyere tid bruges af visse [[tidsskrift]]er.
'''Annaler''' (af [[latin]]: ''annales'' = 'kronologiske optegnelser om årets begivenheder') er en ældre betegnelse for en [[genre (litteratur)|beskrivelsesmåde]], hvor man omtaler hændelser i en tidsmæssigt ordnet rækkefølge, dvs. år for år. Annaler kaldes også 'årbøger', men dette ordvalg må ikke forveksles med titler på nutidige [[tidsskrift]]er, hvor ordet ''annal'' eller ''annaler'' indgår.
== Annaler i klassisk tid ==
MedI annalermange begyndertilfælde har [[historieskrivningen]] oftest; deannalform. gamleFortidens [[Egypten|egyptere]], [[Assyrien|assyrere]] og [[Persien|persere]] havde annaler, og [[Kina|kineserne]] endnu tidligere. Hos [[Romerriget|romerne]] førte [[præsteskab|præsterne]] annaler, og især de, der blev ført af ''[[pontifex maximus]]'' førte, var højt ansete. DeKorte korte,årbogsoptegnelser fyndigekan årbogsefterretningerogså sporesfindes hos de senere historieskrivere som [[Livius]] ogm. andrefl., og da man begyndte på en mere verdslig historieskrivning begyndtepå medden [[anden puniske krig]]s tid ([[Quintus Fabius Pictor]]) påvar fremstillingen også annalistisk. Efter at den romerske historieskrivning havde udviklet sig til [[andenlitteratur]] puniskemed krigen næsten [[epos|episk]]s tidkarakter, anlagdesvendte fremstillingenman ogsåatter annalistisktilbage til annalformen, der holdt sig [[middelalderen]] igennem.
==Middelalderens annaler ==
Efter man i den romersk [[litteratur]] havde nået de episke former for historieskrivning, vendte man - med den svigtende litteraritet - atter tilbage til annaler, der holdt sig [[middelalderen]] igennem. Annaler forfattedes ofte af [[munk]]e og blev skrevet på et til tider meget variant [[latin]], der i middelalderens senere tid efterhånden afløstes af folkesprogene. Disse annaler er ikke alle ligeså kortfattede i deres tørhed som de danske, og er også hovedkilder for flere århundreders [[historie]]. De er derfor udgivet med omhu, i [[Tyskland]] i ''[[Monumenta Germaniae Historica]]'', i [[Italien]] af [[Ludovico Muratori]] og i flere andre lande.
Annalerne blev ofte ført af [[munk]]e, og de blev skrevet på et til tider meget afvigende [[latin]], der efterhånden blev afløst af optegnelser på de lokale sprog i den sidste del af middelalderen. Disse annaler er ikke alle ligeså kortfattede og tørre som de danske, men de er ofte [[kilde (historievidenskab)|hovedkilder]] for flere århundreders [[historie]]. Derfor er de allerede tidligt blevet udgivet med stor omhu.
I [[Norden]] tilhører deDe ældste annaler i [[Danmark]], blev forfattet i 1100-tallet., Demen de fleste stammer fra [[1200-tallet|1200-]] og [[1300-tallet]],. menDerefter ophører derefterde næsten pludselig. Man kender så godt som aldrig forfatteren til disse annaler, og formen udelukker jo også en stærkere fremtræden af et individuelt præg;. højestHøjst kan man se,finde ifrem hvilkettil det [[kloster]], hvor annalen er skrevet. Enkelte synesser dog ikke forfattedeud til at være forfattet af munke, såledesf.eks. ''[[Valdemarårbogen]]'', der handler om [[Valdemar Sejr]], og som er en meget fyldig annal fra [[Valdemar Atterdag]]s tid. ''[[Rydårbogen]]'', der er skrevet ipå [[Ryd Kloster]] i [[Sønderjylland]], laderer fremlysegennemsyret af en stærk antipati mod alt tysk. Da den historiske interesse atter vågnede i Danmark på [[reformationen|reformationstiden]], opsøgte man disse middelalderlige annaler og forfattede på det grundlag selv nye; endnu [[Arild Huitfeldt]]s store danmarkskrønike er anlagt rent annalistisk.
== Nyere udgivelser af annalerne ==
I [[Sverige]] begyndte annaler først midt i 1200-tallet., og lidt senere udviklede der sig på [[Island]] en fyldig annalistisk historieskrivning, der her afløser [[Nordisk saga|sagaerne]]. De danske annaler blev først udgivet af [[Jacob Langebek]] (''[[Scriptores rerum Danicarum]]'') og er senere blevet udgivet af [[Erik Kroman]]. De svenske er udgivet i ''Scriptores rerum Svecicarum'' og de islandske er udgivet af [[Gustav Storm]] i [[1888]]. ▼Da den historiske interesse atter vågnede i Danmark på [[reformationen|reformationstiden]], opsøgte man disse middelalderlige annaler og forfattede nye på samme grundlag. Selv [[Arild Huitfeldt]]s store danmarkskrønike er opstillet rent annalistisk.
▲I [[Sverige]] begyndte nedskrivningen af annaler først midt i 1200-tallet. , og lidtLidt senere udviklede deren fyldig annalistisk historieskrivning sig på [[Island]] en fyldig annalistisk historieskrivning, derhvor herformen afløserafløste [[Nordisk saga|sagaerne]]. De danske annaler blev først udgivet af [[Jacob Langebek]] (''[[Scriptores rerum Danicarum]]'') og er senere blevet udgivet af [[Erik Kroman]]. De svenske er udgivet i ''Scriptores rerum Svecicarum'' , og de islandske er udgivet af [[Gustav Storm]] i [[1888]].
== Se også ==
* [[HistoriografiDanske krøniker]]
* [[Diplomatarium]]
* [[Historiografi]]
== Litteratur ==
* Erik Kroman (udg.): ''Danmarks middelalderlige annaler'', Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie:København 1980 ISBN 87-7500-138-1
{{Salmonsens}}
{{autoritetsdata}}
| 