Allitteration: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Allitteration i personnavne: av rettet til af osv.
m af
Linje 9:
Allitteration blev anvendt i [[indoeuropæiske sprog|indoeuropæiske]] toleddede [[personnavn]]e. På [[runesten]]en i Istaby i [[Blekinge]] står, at stenen blev rejst af ''hathuwulafaR haeruwulafiR'', på moderne dansk "Hathulv, søn af Hiorulv", hvor altså far og søn bar navne med leddet ''-wulafaR'' (-[[ulv]]) i sig. Stavelsen ''-hath'' stammer fra indoeuropæisk ''-*katu'' (= kamp) og udgør første led i Caturix (den [[gælisk]]e krigsgud) og [[norrønt]] Hathulv. <ref>Kristian Hald: ''Personnavne i Danmark - oldtiden'' (s. 14-15), Dansk historisk fællesforenings håndbøger, København 1974</ref>
 
fEt dominerende princip i [[germaner|germansk]] navngivning var skikken med, at barnet fik det ene led af sin fars (sjældnere en anden slægtnings) navn. [[Tacitus]] omtaler to brødre, der var [[høvding]]e hos [[cheruskere|cherusker-stammen]] - Inguiomerus og Segimerus, hvor det fælles efterled åbenbart stammer fra deres fars navn. Leddet ''segi-'' stammer fra indoeuropæisk ''*segho-'' (= sejr) og genkendes i oldindisk Saha-jah, gælisk Segovesus, og som leddet Sig- i nordiske navne som Sigbjørn og [[Sigrid]].
Et dominerende princip i [[germaner|germansk]] navngivning var skikken med, at barnet fik det ene led av
f sin fars (sjældnere en anden slægtnings) navn. [[Tacitus]] omtaler to brødre, der var [[høvding]]e hos [[cheruskere|cherusker-stammen]] - Inguiomerus og Segimerus, hvor det fælles efterled åbenbart stammer fra deres fars navn. Leddet ''segi-'' stammer fra indoeuropæisk ''*segho-'' (= sejr) og genkendes i oldindisk Saha-jah, gælisk Segovesus, og som leddet Sig- i nordiske navne som Sigbjørn og [[Sigrid]].
 
Den samme type allitteration ses på [[Snoldelevstenen]], der blev rejst for Gunwald, søn af Roald, ''thul'' (vismand) i Salløv. <ref>[http://runer.ku.dk/VisGenstand.aspx?Titel=Snoldelev-sten Runer, indskrift og billeder af: Snoldelev-sten<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Roald tilsvarer det [[højtysk]]e Hrodowald, men i norrønt forsvandt w'en tidligt fra navnet. <ref>Kristian Hald: ''Personnavne i Danmark - oldtiden'' (s. 14-15)</ref>