Rumænien: Forskelle mellem versioner

Det moderne Rumænien voksede ud af territorierne i den antikke [[Romerriget|romerske]] provins [[Dacia]], og blev dannet i 1859 gennem en personalunion, ofte kaldet [[De Forenede Fyrstendømmer]], mellem de to Donaufyrstendømmer [[Moldavien]] og [[Valakiet]]. Den nye stat, der officielt blev døbt Rumænien i 1866, blev uafhængig fra det [[Osmanniske Rige]] i 1877. Ved enden på [[første verdenskrig]] forenedes [[Transsylvanien]], [[Bukovina]] og [[Bessarabien]] med det suveræne [[kongeriget Rumænien|kongerige Rumænien]]. Under [[anden verdenskrig]] var Rumænien allieret med [[Nazityskland]] mod [[Sovjetunionen]], og kæmpede på [[Aksemagterne]]s side frem til 1944, da landet i stedet gik over til [[De Allierede]] og efterfølgende blev besat af den [[Røde Hær]]. Rumænien mistede under krigen flere territorier, hvoraf [[Nordtranssylvanien]] blev returneret til landet efter krigens afslutning. Efter krigen blev Rumænien omdannet til den [[Socialistiske Republik Rumænien]] og blev medlem af [[Warszawapagten]]. Efter den [[rumænske revolution|rumænske revolution i 1989]] begyndte landet en overgang til demokrati og kapitalistisk [[markedsøkonomi]].

 

 

Navnet ''Rumænien'' stammer fra det latinske ord ''romanus'', der betyder [[Antikkens Rom|"borger af Rom"]].<ref>{{cite web|url=http://dexonline.ro/search.php?cuv=rom%C3%A2n |title=Explanatory Dictionary of the Romanian Language, 1998; New Explanatory Dictionary of the Romanian Language, 2002 |publisher=Dexonline.ro |accessdate=25. september 2010|language=rumænsk}}</ref> Den første kendte brug af benævnelsen blev set i det 16. århundrede, hvor det blev anvendt af italienske humanister, der rejste i [[Transsylvanien]], [[Moldavien]] og [[Valakiet]].<ref>{{Cite book|quote="nunc se Romanos vocant"|first=Andréas|last=Verres|title=Acta et Epistolae|volume=I|page=243}}</ref><ref>{{Cite journal|quote="...&nbsp;si dimandano in lingua loro Romei&nbsp;... se alcuno dimanda se sano parlare in la lingua valacca, dicono a questo in questo modo: Sti Rominest ? Che vol dire: Sai tu Romano,&nbsp;..."|author=Cl. Isopescu|title=Notizie intorno ai romeni nella letteratura geografica italiana del Cinquecento|journal=Bulletin de la Section Historique|volume=XVI|year=1929|pages=1–90}}</ref><ref>{{Cite book|quote="Anzi essi si chiamano romanesci, e vogliono molti che erano mandati quì quei che erano dannati a cavar metalli&nbsp;..."|first=Maria|last=Holban|title=Călători străini despre Țările Române|language=rumænsk|publisher=Ed. Științifică și Enciclopedică|year=1983|volume=II|pages=158–161}}</ref><ref>{{Cite book|quote="Tout ce pays la Wallachie et Moldavie et la plus part de la Transilvanie a eté peuplé des colonies romaines du temps de Traian l'empereur&nbsp;... Ceux du pays se disent vrais successeurs des Romains et nomment leur parler romanechte, c'est-à-dire romain&nbsp;..."|title=Voyage fait par moy, Pierre Lescalopier l'an 1574 de Venise a Constantinople, fol 48|first=Paul|last=Cernovodeanu|journal=Studii și materiale de istorie medievală|volume=IV|year=1960|page=444|language=rumænsk}}</ref>

Det ældste kendte overlevende dokument skrevet på [[rumænsk (sprog)|rumænsk]], et brev fra 1521 kendt som "[[Neacșus brev|Neacșu fra Câmpulungs brev]]",<ref>Ion Rotaru, ''Literatura română veche'', [http://www.cimec.ro/istorie/neacsu/eng/people.htm "The Letter of Neacșu from Câmpulung"], București, 1981, pp. 62–65</ref> er også kendt for at inkludere det første dokumenterede tilfælde af landets navn: Valakiet omtales som ''Țeara Rumânească'' (gammel stavemåde for "Det Rumænske Land"; ''țeara'' fra [[Latin]] ''terra'', "land"; nuværende stavemåde: ''Țara Românească'').

 

 

Navnet ''Rumænien'', som henvisning til det fælles hjemland for alle rumænere, blev i sin moderne betydning for første gang dokumenteret i starten af det 19. århundrede. Det er blevet anvendt officielt siden 11. december 1861.<ref>{{cite web|url=http://www.fotw.net/flags/ro-wm.html|title=Wallachia and Moldavia, 1859–61|accessdate=5. januar 2008}}</ref>

<!-- TODO: Noget med dansk etymologi her -->

 

* 1866–1881: '''[[Forenede Fyrstendømmer|Rumænien]]'''

* 1881–1947: '''[[Kongeriget Rumænien]]''' eller Rumænien

* December 1989–: '''Rumænien'''

 

{{hovedartikel|Rumæniens historie}}

Der er fundet jordiske rester af mennesker i [[Peștera cu Oase]] ("Hulen med knogler"), som har kunnet dateres til at være omkring 40.000 år gamle, hvilket dermed repræsenterer nogle af de ældste ''[[Homo sapiens]]'' i Europa.<ref>Europe Before Rome: A Site-by-Site Tour of the Stone, Bronze, and Iron Ages (T. Douglas Price) [https://books.google.com/books?id=h0BIkXNZJZsC&pg=PA61&dq=cave+romania+%22homo+sapiens%22&hl=ro&sa=X&ei=3L41VImMIanFygO7s4GIDQ&ved=0CD0Q6AEwBA#v=onepage&q=cave%20romania%20%22homo%20sapiens%22&f=false]</ref><ref>{{Cite journal|last=Zilhão|first=João|title=Neanderthals and Moderns Mixed and It Matters|journal=Evolutionary Anthropology|volume =15|pages=183–195|year=2006|doi=10.1002/evan.20110|issue=5}}</ref> [[Cucuteni]]-området i det nordøstlige Rumænien var i den [[yngre stenalder]] den vestlige region af en af de tidligste kendte europæiske civilisationer, kendt som [[Cucuteni-kulturen]].<ref>{{cite news|url=http://www.nytimes.com/2009/12/01/science/01arch.html?pagewanted=all |title=A Lost European Culture, Pulled From Obscurity|author=John Noble Wilford|publisher=The New York Times (30 November 2009)|date=1. december 2009}}</ref>

 

 

I 101-102 samt 105-106 e.Kr. førte romerske invasioner til at halvdelen af [[kongeriget Dakien]] blev en provins i [[Romerriget]] kaldet "[[Dacia|Dacia Felix]]". Det romerske overherredømme varede i 165 years. I denne periode var provinsen fuldt integreret i Romerriget, og en betragtelig del af befolkningen var nytilkomne kolonister fra andre romerske provinser,{{sfn|Hitchins|2014|pp=13–14}} og introducerede [[Latin]] til området. Ifølge fortalere for den såkaldte "kontinuitetsteori" førte den intense [[romanisering (kultur)|romanisering]] til det [[protorumænsk (sprog)|protorumænske sprog]].<ref>{{Cite book|last=Matley|first=Ian| title=Romania; a Profile |publisher=Praeger|year=1970|page=85}}</ref><ref>{{Cite book|last=Giurescu|first=Constantin C.|title=The Making of the Romanian People and Language|publisher=Meridiane Publishing House|year=1972|location=Bucharest|pages=43, 98–101, 141}}</ref> Provinsen var rig på [[malm]]forekomster (især guld og sølv i områder såsom [[Alburnus Maior]]). De romerske tropper trak sig ud af Dacia omkring 271 e.Kr., og efterlod området til goterne.<ref>Eutropius, ''Abridgment of Roman History'' BOOK IX.</ref><ref>{{cite web|last=Watkins|first=Thayer|title=The Economic History of the Western Roman Empire|url=http://www.sjsu.edu/faculty/watkins/barbarians.htm|quote="The Emperor Aurelian recognized the realities of the military situation in Dacia and, around 271 AD., withdrew Roman troops from Dacia, leaving it to the Goths. The Lower Danube once again became the northern frontier of the Roman Empire in Eastern Europe"|accessdate=31. august 2008}}</ref> Territoriet blev senere invaderet af flere migrerende folkeslag.<ref>{{Cite book|last=Jordanes|authorlink=Jordanes|title = Getica, sive, De Origine Actibusque Gothorum|year =551|location =Constantinople|url=http://www.harbornet.com/folks/theedrich/Goths/Goths1.htm|accessdate=31. august 2008}}</ref><ref>{{Cite book|last=Iliescu| first=Vl.|last2=Paschale| first2=Chronicon| title=Fontes Historiae Daco-Romanae|volume=II|pages=363, 587|place=București|year=1970}}</ref><ref name=gepids>{{Cite book|last=Teodor|first=Dan Gh.|title=Istoria României de la începuturi până în secolul al VIII-lea|year =1995|location =București|pages=294–325 |volume=2}}</ref><ref>{{Cite book| last =Constantine VII|first =Porphyrogenitus| authorlink =Constantine VII Porphyrogenitus| title =Constantine Porphyrogenitus De Administrando Imperio|date=950| location =Constantinople|url =http://faculty.washington.edu/dwaugh/rus/texts/constp.html|accessdate=31. august 2008}}</ref>

[[Burebista]], [[Decebalus]] og [[Trajan]] betragtes indenfor rumænsk historiografi som rumænernes stamfædre.<ref>{{cite web|url=http://www.lumea-copiilor.ro/enciclopedie/decebal/decebal.php|title=Regele Decebal|publisher=Lumea-Copiilor|first=Cristian|last=Lupșa|date=1. marts 2008|accessdate=13. april 2015|language=rumænsk}}</ref><ref>{{cite web|url=http://adevarul.ro/cultura/istorie/Imparatul-traian-stramosul-uitat-video-1_51d54989c7b855ff56ff1f11/index.html|title=Împăratul Traian, strămoșul uitat|publisher=[[Adevărul]]|date=4. juli 2013|accessdate=13. april 2015|language=rumænsk}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.realitatea.net/mitul-stramosilor-in-epopeea-nationala-dacii-columna-si-burebista_1485408.html|title=Mitul strămoșilor în "epopeea națională": Dacii, Columna și Burebista|publisher=[[Realitatea TV]]|accessdate=13. april 2015|date=13. april 2015|language=rumænsk}}</ref>

 

 

I [[Middelalderen]] levede rumænerne i tre rumænske [[fyrstendømme]]r: [[Valakiet]] ({{lang-ro|Țara Românească}} – "Det Rumænske Land"), [[Moldavien]] ({{lang-ro|Moldova}}) og Transsylvanien.<ref>{{cite journal |last= Pop|first=Ioan-Aurel |date= Winter 2001|title= The Romanians' Identity in the 16th Century According to Italian Authors |url=http://dspace.bcucluj.ro/jspui/bitstream/123456789/48238/1/Pop%20Ioan%20Aurel-The%20Romanians%20Identity-2001.pdf |journal=Transylvanian Review |publisher= Romanian Cultural Foundation |volume=10 |issue=4 |pages=3 |doi= |accessdate=}}</ref> I ''[[Gesta Hungarorum]]'' nævnes at der eksisterede uafhængige rumænske [[voivodskab]]er i [[Transsylvanien]] helt tilbage til det 9. århundrede,<ref>{{cite web |url=http://www.scribd.com/doc/22312181/CRONICA-NOTARULUI-ANONYMUS |title='&#39;Gesta Hungarorum'&#39;, the chronicle of Bele Regis Notarius |publisher=Scribd.com |accessdate=29. august 2011}}</ref> men ved det 11. århundrede var Transsylvanien blevet en mere eller mindre autonom del af [[kongeriget Ungarn]].<ref>{{cite web|first=László|last=Makkai|editor-last = Köpeczi|editor-first = Béla |title = History of Transylvania: III. Transylvania in the Medieval Hungarian Kingdom (896–1526)|volume = 1|publisher = Institute of History of the Hungarian Academy of Sciences, Columbia University Press|location = New York|year = 2001|url = http://mek.oszk.hu/03400/03407/html/57.html|accessdate=31. august 2008}}</ref> I de andre dele udviklede der sig mange mindre, lokale stater med forskellige grader af uafhængighed, men det var først i det 14. århundrede at de større fyrstendømmer [[Valakiet]] og [[Moldavien]] opstod under hhv. [[Basarab 1. af Valakiet|Basarab 1.]] og [[Bogdan 1. af Moldavien|Bogdan 1.]] for at bekæmpe truslen fra det [[Osmanniske Rige]].<ref>{{Cite book|last =Ștefănescu|first =Ștefan |title =Istoria medie a României|year =1991|location =Bucharest|volume =I|page=114}}</ref><ref>{{cite encyclopedia|last =Predescu|first =Lucian |title =Enciclopedia Cugetarea|year =1940}}</ref>

 

 

Pr. 1541 var Moldavien, Valakiet og Transsylvanien, såvel som hele [[Balkanhalvøen]] og størstedelen af [[Ungarn]], blevet underlagt osmannisk [[overherredømme]], hvor de frem til midten af det 19. århundrede bevarede delvis eller fuld intern autonomi (Transsylvanien indtil 1711<ref>{{Cite book|first=Ágnes R.|last=Várkonyi|editor-last = Köpeczi|editor-first = Béla |title = History of Transylvania: VI. The Last Decades of the Independent Principality (1660–1711)|volume = 2|publisher = Institute of History of the Hungarian Academy of Sciences|place = New York|year = 2001|url=http://mek.oszk.hu/03400/03407/html/221.html|accessdate=31. august 2008|contribution = Columbia University Press}}</ref>). I denne periode regerede flere kendte fyrster, heriblandt [[Stefan 3. af Moldavien|Stefan den store]], [[Vasile Lupu]], [[Alexander 1. af Moldavien|Alexander den gode]] og [[Dimitrie Cantemir]] i Moldavien; [[Vlad Dracula]], [[Mircea 1. af Valakiet|Mircea den ældre]], [[Matei Basarab]], [[Neagoe Basarab]] og [[Constantin Brâncoveanu]] i Valakiet; og [[Gabriel Bethlen]] i Transsylvanien, såvel som [[János Hunyadi]] og [[Matthias Corvinus]] i Transsylvania, da det stadig var en del af kongeriget Ungarn.<ref name="cumans">{{cite web|url=http://www.cambridge.org/catalogue/catalogue.asp?isbn=9780511110153&ss=fro|title=Cumans and Tatars|last=István|first=Vásáry|publisher=cambridge.org|accessdate=7. september 2009}}</ref><ref>{{Cite book|authorlink=Enache Andrei|title = Copy of Domnitori Romani|url=https://prezi.com/jssvqwhaeu6q/copy-of-domnitori-romani/|accessdate=5. april 2015}}</ref> I 1600 blev alle tre fyrstendømmer regeret af den valakiske fyrste [[Michael den tapre]] (''Mihai Viteazul''), som senere blev betragtet som forløber for det moderne Rumænien og blev et centralt omdrejningspunkt for [[Rumænsk nationalisme|rumænske nationalister]] såvel som en katalysator for oprettelsen af en samlet rumænsk stat.<ref>Giurescu, p. 211–13. {{cite book | last = Giurescu | first = Constantin C. | authorlink = Constantin C. Giurescu | title = Istoria Românilor | origyear = 1935 | year = 2007 | location = Bucharest | publisher = Editura All | isbn = | oclc = |language=rumænsk}}</ref>

{{Clear|left}}

 

{{hovedartikel|Forenede Fyrstendømmer|Rumænske uafhængighedskrig|Kongeriget Rumænien}}

Under perioden med [[Østrig-Ungarn|østrig-ungarsk]] styre i Transsylvanien og osmannisk overherredømme over Valakiet og Moldavien havde de fleste rumænere meget få rettigheder<ref>[[David Prodan]], ''[[Supplex Libellus Valachorum]]'', [[Bukarest]], 1948.</ref> i et territorium hvor de ellers udgjorde befolkningsmajoriteten.<ref>{{Cite book|last =Kocsis |first =Karoly |last2 =Kocsis-Hodosi |first2 =Eszter| year =1999 |title =Ethnic structure of the population on the present territory of Transylvania (1880–1992)|url =http://www.hungarian-history.hu/lib/hmcb/Tab14.htm|archiveurl =//web.archive.org/web/20080222171134/http://www.hungarian-history.hu/lib/hmcb/Tab14.htm|archivedate =22. februar 2008|accessdate=31. august 2008}}</ref><ref>{{Cite book|last=Kocsis |first =Karoly|last2 =Kocsis-Hodosi |first2 =Eszter|title =Ethnic Geography of the Hungarian Minorities in the Carpathian Basin|year =2001|page =102|publisher =Simon Publications|isbn =1-931313-75-X}}</ref> Under det [[valakiske oprør (1821)|valakiske oprør]] i 1821 og ved revolutionerne [[Valakiske oprør (1848)|i Valakiet]] og [[Moldaviske oprør (1848)|i Moldavien]] i 1848 blev nationalistiske temaer et centralt omdrejningspunkt. De valakiske revolutionære vedtog at anvende et trefarvet flag med horisontale linjer i blå-gul-rød (med blå øverst, i henhold til betydningen "Frihed, Retfærdighed, Broderskab"),<ref>Gazeta de Transilvania, year XI, no. 34 of 26 April 1848, p. 140.</ref> mens rumænske <!--TODO: Menes her mon moldaviske? -->studerende i Paris hyldede den nye regering med det samme flag "som et symbol på forening mellem moldaviere og valakiere".<ref>Dogaru (1978), p. 862.</ref><ref name="Căzănișteanu 1967, p. 36">Căzănișteanu (1967), p. 36.</ref> Det samme flag, med de tre farver påsat vertikalt i stedet for horisontalt, blev senere vedtaget som [[Rumæniens flag]].<ref>Năsturel (1900/1901), p. 257. Năsturel, Petre Vasiliu, ''Steagul, stema română, însemnele domnești, trofee'', Bukarest, 1903.</ref>

 

{{Clear|left}}

 

{{hovedartikel|Rumænien i 1. verdenskrig|Storrumænien|Rumænien i 2. verdenskrig}}

Rumænien forblev neutralt i de første to år af [[1. verdenskrig]]. Efter den hemmelige [[Bukarest-traktaten (1916)|Bukarest-traktat]], der dikterede at Rumænien ville modtage territorier med rumænsk majoritet fra [[Østrig-Ungarn]], blev Rumænien en del af [[Ententen]] og erklærede Østrig-Ungarn krig 27. august 1916.<ref>{{cite web|last =Horne|first =Charles F.|year =|title =Romania's Declaration of War with Austria-Hungary |volume =V|publisher =Source Records of the Great War |url=http://www.firstworldwar.com/source/romaniawardeclaration.htm |accessdate=31. august 2008}}</ref> Efter en del succes ved begyndelsen af [[Rumænske kampagne (1. verdenskrig)|den rumænske militærkampagne]] vendte krigslykken hurtigt, da [[Centralmagterne]] besatte to-tredjedele af landet indenfor nogle få måneder før de i 1917 nåede et dødvande. [[Oktoberrevolutionen]] og den russiske udtræden af krigen efterlod Rumænien alene og omringet, og samme december blev der [[Focșani-våbenhvilen|forhandlet en våbenhvile]] i [[Focșani]]. Rumænien blev besat, og tvunget til at underskrive [[Bukarest-traktaten (1918)|en barsk fredstraktat]] i maj 1918. Det samlede militære og civile tabstal mellem 1916 og 1918 løb for Rumænien, med dets nutidige grænser, op i 748.000.<ref>{{Cite book|title=Poteri narodonaseleniia v XX veke : spravochnik|last=Erlikman|first=Vadim|year= 2004|publisher=|location= Moscow|isbn= 5-93165-107-1}}</ref> Efter krigen blev overdragelsen af [[Bukovina]] fra Østrig anerkendt af [[Saint Germain-traktaten]] i 1919,<ref>{{Cite book|title=Europe Since 1945: An Encyclopedia|author=Bernard Anthony Cook|page=162|isbn=0-8153-4057-5|year=2001|publisher=Taylor&Francis}}</ref> overdragelsen af [[Banat]] og [[Transsylvanien]] fra [[Ungarn]] af [[Trianon-traktaten]] i 1920,<ref>{{cite web|url=http://wwi.lib.byu.edu/index.php/Treaty_of_Trianon|title=Text of the Treaty of Trianon|publisher=World War I Document Archive|accessdate=31. august 2008}}</ref> og overdragelsen af [[Bessarabien]] fra Rusland af [[Paris-traktaten (1920)|Paris-traktaen]] i 1920.<ref>{{Cite journal|doi=10.2307/2192802|title=The Legal Status of the Bukovina and Bessarabia|author=Malbone W. Graham|journal=The American Journal of International Law|date=October 1944|volume=38|issue=4|pages=667–673|publisher=American Society of International Law|jstor=2192802}}</ref> Alle territorier, der var blevet overdraget til Centralmagterne iht. våbenhvilen blev annulleret og returneret.{{kilde mangler|dato=januar 2017|date=November 2016}}

 

Under 2. verdenskrig forsøgte Rumænien igen at forblive neutralt, men 28. juni 1940 modtog landet et sovjettisk ultimatum med en implicit trussel om [[invasion]] såfremt man nægtede.<ref name="ultimatum">{{Cite book|url=http://www.unibuc.ro/eBooks/istorie/istorie1918-1940/13-4.htm|archiveurl=//web.archive.org/web/20071113170140/http://www.unibuc.ro/eBooks/istorie/istorie1918-1940/13-4.htm| archivedate=13. november 2007|title=Istoria Românilor între anii 1918–1940|author1=Ioan Scurtu |author2=Theodora Stănescu-Stanciu |author3=Georgiana Margareta Scurtu |language=rumænsk|publisher=University of Bucharest|year=2002}}</ref> Den tidligere indgåede [[Molotov-Ribbentrop-pagten|Molotov-Ribbentrop-pagt]] mellem [[Nazityskland]] og [[Sovjetunionen]] i august 1939 satte Rumænien under et alvorligt pres, og som resultat blev hæren tvunget til at trække sig tilbage fra Bessarabien og det nordlige Bukovina for at undgå krig med Sovjetunionen.<ref>{{Cite book|last=Nagy-Talavera|first=Nicolas M.|title=Green Shirts and Others: a History of Fascism in Hungary and Romania|publisher=Hoover Institution Press|year=1970|page=305|isbn=973-9432-11-5}}</ref> Kongen blev tvunget til at abdicere og udpegede general [[Ion Antonescu]] som ny premierminister med fuldmagt til at herske via kongelig anordning.<ref>{{cite web|title=Decret regal privind investirea generalului Ion Antonescu cu depline puteri|url=http://ebooks.unibuc.ro/istorie/istorie1918-1940/13-15.htm|work=Istoria românilor între anii 1918–1940|accessdate=19. september 2011|author1=Ioan Scurtu |author2=Theodora Stănescu-Stanciu |author3=Georgiana Margareta Scurtu |language=rumænsk}}</ref> Med Antonescu ved magten blev Rumænien en del af [[Aksemagterne]]s militærkampagne, det sydlige [[Dobruja]] blev overdraget til Bulgarien, mens Ungarn modtog [[Nordtranssylvanien]] efter Aksemagters afgørelse.<ref>{{Cite journal|author=M. Broszat|language=German|title=Deutschland – Ungarn – Rumänien. Entwicklung und Grundfaktoren nationalsozialistischer Hegemonial- und Bündnispolitik 1938–1941|journal=[[Historische Zeitschrift]]|issue=206|year=1968|pages=552–553}}</ref>

 

{{cite web

|author=International Commission on the Holocaust in Romania

Rumænien var [[Nazityskland]]s primære kilde til olie,<ref>{{cite web|url=http://www.2worldwar2.com/mistakes.htm#ploesti|title=The Biggest Mistakes in World War 2:Ploesti – the most important target|accessdate=31. august 2008}}</ref> og blev derfor mål for intense bombetogter fra de Allierede. En voksende utilfredshed blandt befolkningen førte i august 1944 til [[kong Michaels kup]], hvor et [[statskup]] under ledelse af [[Michael 1. af Rumænien|konge Michael 1.]] væltede Antonescu, hvorefter landet skiftede side og blev en del af [[De Allierede]]. Det er blevet vurderet at kuppet potentielt forkortede krigen med op til seks måneder.<ref>Constantiniu, Florin, ''O istorie sinceră a poporului român'' ("An Honest History of the Romanian People"), Ed. Univers Enciclopedic, București, 1997, ISBN 973-9243-07-X</ref> Selvom den rumænske hær havde mistet 170.000 mænd efter at have skiftet side,<ref>{{Cite book|first=Michael|last=Clodfelter|title=Warfare and Armed Conflicts- A Statistical Reference to Casualty and Other Figures, 1500–2000|edition=2|year=2002|page=582|isbn=0-7864-1204-6|publisher=McFarland|location=Jefferson, NC}}</ref> blev Rumæniens rolle i forhold til besejringen af Aksemagterne ikke anerkendt af [[Fredsaftalerne i Paris (1947)|Fredsaftalerne i Paris]] i 1947,<ref>{{cite web|url=http://www.rferl.org/featuresarticle/2005/5/38D4D252-BE7E-4943-A6A9-4E3C1B32A05F.html|archiveurl=//web.archive.org/web/20070930033400/http://www.rferl.org/featuresarticle/2005/5/38D4D252-BE7E-4943-A6A9-4E3C1B32A05F.html|archivedate=30. september 2007|title=World War II – 60 Years After: Former Romanian Monarch Remembers Decision To Switch Sides|first=Eugen|last=Tomiuc|date=6. maj 2005|accessdate=31. august 2008}}</ref> da [[Sovjetunionen]] annekterede [[Bessarabien]] og andre territorier omtrent svarende til nutidens [[Moldova]], mens Bulgarien beholdt Syd-Dobruja, omend Rumænien fik [[Nordtranssylvanien]] tilbage fra Ungarn.

 

{{hovedartikel|Socialistiske Republik Rumænien}}

 

I 1948 påbegyndte staten en [[nationalisering]] af private virksomheder og [[kollektivisering]] af landbruget.<ref>{{Cite book|first=Stan|last=Stoica|title=Dicționar de Istorie a României|publisher=Editura Merona|location=Bucharest|year=2007 |pages= 77–78; 233–34|language=rumænsk|isbn=973-7839-21-8}}</ref> Frem til starten af 1960'erne undertrykkede regeringen via det hemmelige rumænske politi [[Securitate]] enhver form for politisk modstand, og igangsatte flere udrensningskampagner mod "[[fjender af staten]]" og "parasitiske elementer", som blev straffet via deportation, intern eksil og internering i tvangsarbejdslejre og fængsler, ofte på livstid, såvel som udenomsretslige drab.<ref>{{Cite book|first=Cicerone|last=Ionițoiu|title=Victimele terorii comuniste. Arestați, torturați, întemnițați, uciși. Dicționar|publisher=Editura Mașina de scris |location=Bucharest |year=2000 |isbn= 973-99994-2-5|language=rumænsk}}{{Page needed|date=September 2010}}</ref> På trods af disse tiltag var den rumænske antikommunistiske modstandsbevægelse en af de længstvarende modstandsbevægelser i [[Østblokken]].<ref>Consiliul National pentru Studierea Ahivelor Securității, ''Bande, bandiți si eroi; Grupurile de rezistență și Securitatea (1948–1968)'', Editura Enciclopedica, București, 2003</ref> En kommission vurderede i 2006 antallet af direkte ofre{{vague|date=April 2015}} for den kommunistiske undertrykkelse til at ligge på to millioner mennesker.<ref name=autogenerated3>{{cite report|title=Raportul Comisiei Prezidențiale pentru Analiza Dictaturii Comuniste din România|publisher=Comisia Prezidențială pentru Analiza Dictaturii Comuniste din România|date=15. december 2006|pages=215–217}}</ref>

 

[[Fil:Nicolae Ceausescu.png|thumb|left|[[Nicolae Ceaușescu]] regerede Rumænien som kommunistisk leder fra 1965 og frem til sin afsættelse og efterfølgende henrettelse i 1989.]]

I 1965 kom [[Nicolae Ceaușescu]] til magten og begyndte at føre en udenrigspolitik, der var mere uafhængig af Sovjetunionen. Rumænien var således det eneste [[Warszawapagt]]land, der nægtede at deltage i den sovjetledede [[Warszawapagtens invasion af Tjekkoslovakiet|invasion af Tjekkoslovakiet]] (Ceaușescu fordømte sågar invasionen som "en stor fejltagelse, [og] en alvorlig fare for freden i Europa og kommunismens skæbne i verden"<ref>{{cite AV media|language=rumænsk|url=http://www.britishpathe.com/video/political-tension/query/nicolae|title=Political Tension 1968|publisher=British Pathé|date=21. august 1968|location=Bucharest}}</ref>); der var herudover den eneste kommunistiske stat, der vedligeholdt diplomatiske relationer med [[Israel]] efter [[seksdageskrigen]] i 1967; og etablerede diplomatiske forbindelser med [[Vesttyskland]] samme år.<ref>{{cite web|url=http://countrystudies.us/romania/75.htm |publisher=Country Studies.us|title=Romania: Soviet Union and Eastern Europe|accessdate=31. august 2008}}</ref> På samme tid tillod landets tætte bånd med de arabiske lande og [[PLO]] Rumænien at spille en central rolle i fredsforhandlingerne mellem Israel og [[Egypten]] samt mellem Israel ogPLO.<ref>{{cite web |url=http://countrystudies.us/romania/80.htm |publisher=Country Studies.us| title=Middle East policies in Communist Romania|accessdate=31. august 2008}}</ref>

 

Efterhånden som Rumæniens gæld voksede voldsomt mellem 1977 og 1981 (fra US$3 milliarder til $10&nbsp;milliarder),<ref>{{cite web |last=Deletant |first=Dennis |title=New Evidence on Romania and the Warsaw Pact, 1955–1989 |publisher=Cold War International History Project e-Dossier Series |url=http://www.wilsoncenter.org/sites/default/files/ACF368.pdf |format=PDF}}</ref> begyndte internationale finansorganisationer såsom [[IMF]] og [[Verdensbanken]] at få en gradvis indflydelse, der kom i karambolage med Ceaușescus [[autokrati]]ske styre. Verdensbanken indførte til sidst en politik om total refusion af udlandsgæld, hvorefter den indførte stramninger overfor Rumænien, der ruinerede både befolkningen og økonomien. Det lykkedes gennem denne proces Rumænien at tilbagebetale al udlandsgæld i 1989. På samme tid udvidede Ceaușescu det hemmelige Securitate-politis autoritet voldsomt og indførte en [[personkult]] omkring sig selv, hvilket førte til et dramatisk dyk i hans popularitet og kulminerede i den [[rumænske revolution]], hvor Ceaușescu og hans vicepremierminister, og kone, [[Elena Ceaușescu|Elena]] blev afsat og efterfølgende dømt, blandt andet for folkemord via udsultning, og henrettet i december 1989.

 

 

Redningsfronten gik efterfølgende i opløsning, og splittedes i flere politiske partier, heriblandt det [[Socialdemokratiske parti (Rumænien)|Socialdemokratiske parti]] og det [[Demokratiske parti (Rumænien)|Demokratiske parti]]. Førstnævnte regerede i Rumænien fra 1990 til 1996 gennem flere koalitioner og regeringer med Ion Iliescu som statsoverhoved. Siden da har der været flere andre demokratiske regeringer: i 1996 blev [[Emil Constantinescu]] valgt til præsident, i 2000 genvandt Iliescu magten, mens [[Traian Băsescu]] blev valgt i 2004 og genvalgt i 2009.<ref>[http://www.hotnews.ro/stiri-international-6689374-presa-internationala-despre-alegerile-din-romania-traian-basescu-castigat-limita-romanii-mici-sperante-dezghete-ajutorul-fmi.htm Presa internationala despre alegerile din Romania: Traian Basescu a castigat la limita; Romanii au mici sperante sa se dezghete ajutorul de la FMI – International]. HotNews.ro. Retrieved on 21 August 2010.</ref> I november 2014 blev [[Sibiu]]s borgmester [[Klaus Iohannis]] valgt som præsident, da han uventet besejrede premierminister [[Victor Ponta]], som ellers havde været foran i meningsmålingerne. Denne overraskende sejr blev af mange tilskrevet rumænere i udlandet <!--NOTE: "Romanian diaspora" -->, hvoraf næsten 50% stemte på Iohannis i første valgrunde, sammenlignet med 16% på Ponta.<ref>{{Cite web|url=http://www.bbc.com/news/world-europe-17776564|title=Romania profile - Leaders - BBC News|language=en-GB|access-date=2016-06-28}}</ref>

Regeringerne siden 1989 er også blevet kritiseret for at tillade udenlandske firmaer at udnytte landets depoter af mineraler, sjældne metaller og guld i Rosia Montana,{{kilde mangler|dato=januar 2017|date=October 2016}} såvel som for at tillade den multinationale amerikanske energigigant [[Chevron]] at bore efter [[skifergas]] via [[fracking]], som beskyldes for at forurene de ramte områders ferskvandsreserver. I 2012-2014 var der flere store befolkningsprotester mod begge disse tiltag.{{kilde mangler|dato=januar 2017}}

 

 

Landet anmodede allerede i juni 1993 om medlemskab af den [[Europæiske Union]], blev i 1995 et associeret medlem, i 2004 et tiltrædende land og endelig, 1. januar 2007, et fuldgyldigt medlem af Unionen samtidig med sin nabo [[Bulgarien]].<ref>{{Cite news |title=EU approves Bulgaria and Romania |url=http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/europe/5380024.stm |publisher=BBC News |accessdate=31. august 2008 |date=26. september 2006}}</ref>

 

 

Rumænien står pr. 2011 fortsat overfor udfordringer i forhold til infrastruktur,<ref>{{cite web |title=Romania's Infrastructure and International Transport Links |work=Assessment of the Romanian Economy |publisher=Romania Central |url= http://www.romania-central.com/economy-of-romania/4-assessment-of-the-romanian-economy/42-statistical-analysis-of-the-business-environment/421-variables-and-data/4213-infrastructure-in-romania/ |accessdate=21. august 2010}}</ref> sundhed,<ref>[http://denisamorariu.wordpress.com/2010/01/08/romania-world%E2%80%99s-53rd-country-in-quality-of-life-index/ Romania, world's 53rd country in quality of life index « Denisa Morariu]{{dead link|date=March 2011}}. Denisamorariu.wordpress.com (8 January 2010). Retrieved on 21 August 2010.</ref> uddannelse,<ref>[http://www.citynews.ro/cluj/din-licee-5/sistemul-de-invatamant-distrus-de-lipsa-reformelor-61362/ Sistemul de invatamant distrus de lipsa reformelor&nbsp;– Cluj]. citynews.ro. Retrieved on 21 August 2010.</ref> og korruption.<ref>[http://www.inwent.org/ez/articles/167506/index.en.shtml D+C 2010/03&nbsp;– Focus&nbsp;– Roos: In Romania and Bulgaria, civil-society organisations are demanding rule of law&nbsp;– Development and Cooperation&nbsp;– International Journal]. Inwent.org. Retrieved on 21 August 2010.</ref> Ved udgangen af 2013 rapporterede ''[[The Economist]]'' om at Rumænien igen oplevede en 'boomende' [[økonomisk vækst]] på 4,1% det år, mens lønninger steg og arbejdsløsheden var lavere end i [[Storbritannien]]. Den økonomiske vækst accellererede under regeringens liberalisering og åbning af nye sektorer for konkurrence og investering — især energi- og telesektorerne.<ref>{{cite web |url=http://www.economist.com/blogs/blighty/2013/12/what-britain-forgets |title=Romania is booming |publisher=[[The Economist]] |date=17. december 2013}}</ref>

Efter oplevelsen af økonomisk ustabilitet i 1990'erne og implementeringen af en aftale om fri rejse med EU, emigrerede et stort antal rumænere til Nordamerika og Vesteuropa, især til [[Italien]] og [[Spanien]]. I 2008 blev det vurderet at over to&nbsp;millioner rumænere levede uden for landets grænser.<ref name=diaspora>{{cite web |location=Germany |url= http://www.focus-migration.de/index.php?id=2515&L=1 |title=Romania |accessdate=28. august 2008 |publisher=focus-migration.de}}</ref> Emigrationen har forårsaget sociale forandringer i Rumænien, hvor forældre ofte ville rejse til Vesteuropa for at undslippe fattigdom og kunne give deres børn, som de efterlod i Rumænien, en bedre levestandard. Nogle af disse børn ville således i mellemtiden blive passet af bedsteforældre eller familie, mens andre boede alene og kommunikerede med forældrene via [[Skype]], hvis forældrene mente de var i stand til det.<ref>{{cite news |last=Thorpe |first=Nick |title=EU migration: Romania's absent parents |publisher=BBC |date=2014-01-02 |url=http://www.bbc.com/news/world-europe-25558078 |accessdate=2016-05-27}}</ref> Denne nye generation af rumænere blev ofte omtalt som "''euro-orphans''" ("[[euro-forældreløse]]").<ref>{{cite news |last=Schmitt |first=Caroline |title=Mothering via Skype: Europe's absentee parents |publisher=Deutsche Welle |date=2014-11-27 |url=http://www.dw.com/en/mothering-via-skype-europes-absentee-parents/a-18092630 |accessdate=2016-05-27}}</ref>

 

{{hovedartikel|Rumæniens politik}}

[[Rumæniens forfatning]] er baseret på den [[Frankrigs forfatning|franske forfatning]], blev godkendt ved en folkeafstemning 8. december 1991, og senere ændret i oktober 2003 for at tilpasse den til EU-lovgivningen. Landet regeres på grundlag af et [[demokrati]]sk [[flerpartisystem]] og [[magtens tredeling]]. Rumænien er en [[semipræsidentiel]] republik, hvor den udøvende magt tilfalder både regeringen og [[Rumæniens præsident|præsidenten]].<ref>{{cite web|first=Tony|last=Verheijen |url=http://www.oxfordscholarship.com/oso/public/content/politicalscience/9780198293866/acprof-9780198293866-chapter-10.html |title=Oxford Scholarship Online: Semi-Presidentialism in Europe |publisher=Oxfordscholarship.com |date=14. marts 1990 |accessdate=29. august 2011}}</ref> Sidstnævnte vælges ved folkeafstemning til maksimum to perioder á fem år hver, samt står for at udpege premierministeren. Premierministeren udpeger herefter [[rumænske kabinet|ministerkabinettet]]. Den lovgivende magt, kollektivt kendt som [[Rumæniens parlament|parlamentet]] (placeret i [[Parlamentspaladset]]), består af [[tokammersystem|to kamre]] ([[Rumæniens senat|Senatet]] og [[Deputeretkammeret (Rumænien)|Deputeretkammeret]]) hvis medlemmer vælges hvert fjerde år ved [[simpelt flertal]].<ref name="Europaworld">{{Cite book|encyclopedia=The Europa World Year Book|year=2007|volume=2|edition=48|publisher=Routledge|location=London and New York|title=Romania|pages=3734–3759|isbn=978-1-85743-412-5}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.antena3.ro/politica/se-schimba-sistemul-de-vot-deputatii-au-adoptat-noua-lege-electorala-propusa-de-usl-168053.html |title=Se schimbă sistemul de vot. Deputații au adoptat noua Lege Electorală propusă de USL |publisher=Antena3.ro |accessdate=12. oktober 2012}}</ref>

Retssystemet er uafhængigt af de andre myndigheder, og består af et hierarkisk system af domstole, der kulminerer i [[Højesteretten for Kassation og Retfærdighed]], der fungerer som Rumæniens højesteret.<ref>{{cite web|url=http://www.scj.ro/monogr_en.asp|publisher=High Court of Cassation and Justice -—Romania|title=Presentation|accessdate=31. august 2008}}</ref> Herudover findes også appeldomstole, amtsdomstole og lokale domstole. Det rumænske retssystem er stærkt inspireret af den [[fransk lov|franske model]], i betragtning af at det er baseret på [[civilret]] og er [[Inkvisitionsproces|inkvisitorisk]] af natur. [[Curtea Constituțională|Forfatningsretten]] (''Curtea Constituțională'') er ansvarlig for at vurdere hvorvidt love og anden statsregulering overholder forfatning, der er landets grundlov og kun kan ændres ved folkeafstemning.<ref name="Europaworld"/><ref>{{cite web|url=http://permanent.access.gpo.gov/lps35389/2000//legal_system.html|title=Romanian Legal system|publisher=CIA Factbook|year=2000|accessdate=11. januar 2008}}</ref> Indmeldelsen i EU i 2007 har haft en stærk indflydelse på Rumæniens indenrigspolitik, og har ført til reformer af retsvæsnet, øget juridisk samarbejde med andre medlemsstater og tiltag mod korruption.

 

Rumænien har været med i [[IMF]] og [[Verdensbanken]] siden 1972. Siden december 1989 har Rumænien søgt at styrke sine bånd til [[Vesten]]. Landet er et af de grundlæggende medlemmer af [[WHO]],<ref>{{cite web|url=http://www.wto.org/English/thewto_e/whatis_e/tif_e/org6_e.htm |title=Understanding the WTO – members |publisher=WTO |accessdate=29. august 2011}}</ref> blev medlem af [[NATO]] 29. marts 2004 og EU 1. januar 2007.

 

Forholdet til Moldova er unikt i og med at de to lande taler samme sprog og har en fælles historie.<ref name=mae/> Efter begge lande i starten af 1990'erne frigjorde sig fra kommunistisk overherredømme voksede en bevægelse frem, der arbejdede for en forening af de to lande,<ref name=cfis>{{cite journal|url=http://studint.ong.ro/moldova.htm |title=Romania'S Relations with the Republic of Moldova |author1=Gabriel Andreescu |author2=Valentin Stan |author3=Renate Weber |journal=International Studies |publisher=Centre for International Studies |date=30. oktober 1994 |accessdate=31. august 2008 |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/web/20080223003657/http://studint.ong.ro/moldova.htm |archivedate=23. februar 2008 }}</ref> omend denne bevægelse sygnede hen i midt-1990'erne efter en ny moldivisk regering vedtog at arbejde for bevarelsen af en moldivisk republik uafhængig af Rumænien.<ref name=Ihrig>{{cite web|url=http://www.desk.c.u-tokyo.ac.jp/download/es_5_Ihrig.pdf|format=PDF|title=Rediscovering History, Rediscovering Ultimate Truth|first=Stefan|last=Ihrig|accessdate=17. september 2008}}</ref> Rumænien er dog fortsat interesseret i moldiviske affærer, og forholdet mellem de to lande blev væsentligt forbedret efter [[Moldiviske protester 2009|moldiviske protester i 2009]] førte til at kommunistpartiet mistede magten i landet.<ref>{{Cite news|url=http://english.peopledaily.com.cn/90001/90777/90853/6967255.html|title=Moldova, Romania open new chapter in bilateral relations|work=People's Daily|accessdate=11. august 2011|date=29. april 2010}}</ref>

 

Rumæniens væbnede styrker består af [[Rumænske landstyrker|Land-]], [[Rumænske flyvevåben|Luft-]] og [[Rumænske flådestyrker|Flådestyrker]], og ledes af en [[øverstkommanderende]] under opsyn af [[Forsvarsministeriet [Rumænien)|forsvarsministeriet]], og af præsidenten, som øverstkommanderende, i krigstid. De væbnede styrker består af omkring 15.000 civile og 75.000 militært personale — 45.800 på land, 13.250 i luften, 6.800 i flåden og 8.800 indenfor andre felter.<ref>{{cite press release|publisher=Ministry of National Defense of Romania|url=http://www.mapn.ro/briefing/030122/030121conf.htm|archiveurl=//web.archive.org/web/20080403205407/http://www.mapn.ro/briefing/030122/030121conf.htm|archivedate=3. april 2008|title=Press conference|date=21. januar 2003|accessdate=31. august 2008}}</ref> Det samlede forsvarsbudget udgjorde {{pr|2007}} 2,05% af den samlede nationale BNP, svarende til omkring US$2.9&nbsp;milliarder, og mellem 2006 og 2011 blev brugt i alt $11&nbsp;milliarder på modernisering og indkøb af nyt udstyr.<ref name="ZF">{{cite web|url= http://www.zf.ro/articol_99920/bugetul_mapn__2_05__din_pib__in_2007.html |title=MoND Budget as of 2007|publisher=[[Ziarul Financiar]]|date=30. oktober 2006|language=rumænsk|accessdate=31. august 2008 |archiveurl =//web.archive.org/web/20080422075245/http://www.zf.ro/articol_99920/bugetul_mapn__2_05__din_pib__in_2007.html |archivedate = 22. april 2008}}</ref>

 

Luftvåbnet anvender pr. 2013 moderniserede sovjettiske [[MiG-21]]-Lancer-jagerfly, som skal erstattes af tolv nyindkøbte [[F-16]]-fly.<ref>[http://www.ainonline.com/aviation-news/2013-10-18/romania-finally-settles-portuguese-f-16s "Romania Finally Settles On Portuguese F-16s"]</ref> Luftvåbnet har i 2010 indkøbt syv nye [[C-27J Spartan]],<ref>{{cite web|url=http://www.flightglobal.com/articles/2010/04/12/340509/pictures-romania-accepts-first-c-27j-spartans.html |title=PICTURES: Romania accepts first C-27J Spartans-12/04/2010-London |publisher=Flightglobal.com |accessdate=28. september 2010}}</ref> mens flåden i 2006 anskaffede sig to moderniserede [[Type 22-frigat]]ter fra den britiske [[Royal Navy]].<ref name="awst_20061211">{{Cite news|title=Spartan Order|publisher=[[Aviation Week & Space Technology]]|date=11. december 2006}}</ref>

 

I december 2011 valgte det rumænske senat at ratificere en rumænsk-amerikansk aftale, underskrevet i september samme år, der tillod etableringen og driften af amerikanske land-baserede [[Aegis Ballistic Missile Defense System|ballistiske missilforsvar]] i Rumænien som en del af [[NATO]]s bestræbelser på at bygge et kontinentalt [[NATO-missilforsvar|missilskjold]].<ref>{{cite web|url=http://www.spacewar.com/reports/Romania_ratifies_US_missile_shield_agreement_999.html |title=''Romania ratifies US missile shield agreement''|publisher=SpaceWar |date=6. december 2012}}</ref>

 

Rumænien er opdelt i 41 [[Rumæniens distrikter|distrikter]] (județe, udtales judets) og [[Bukarest]]. Hvert distrikt administreres af et distriktsråd, der er ansvarligt for lokale anliggender, såvel som en [[præfekt (Rumænien)|præfekt]], der er ansvarlig for administrationen af nationale anliggender på distriktsniveau. Præfekten udpeges af centralregeringen, men kan ikke være medlem af et politisk parti.<ref name="descopera">{{cite web |url=http://www.descopera.net/romania_geografie.html |title=Geografia Romaniei |publisher=descopera.net |language=rumænsk |accessdate=7. september 2009}}</ref> Hvert distrikt er yderligere underinddelt i byer og [[Rumæniens kommuner|kommuner]], som hver har deres egen borgmester og lokalråd. Der er der i alt 319 byer og 2686 kommuner (''comună'') i Rumænien.<ref name="total">{{cite report|language=rumænsk|url=http://www.insse.ro/cms/files/pdf/ro/cap1.pdf|format=PDF|chapter=1.8|title=Administrative Organisation of Romanian Territory, on December&nbsp;31, 2005|publisher=Romanian National Institute of Statistics|accessdate=31. august 2008}}</ref> 103 af de større byer har særlig status (''municipii''), der giver dem større administrativ magt over lokale anliggender. Bukarest er et særtilfælde, da byen har rettigheder på linje med et distrikt - Bukarest selv er dog underinddelt i [[Bukarests sektorer|sektorer]] og har en præfekt, en generalborgmester (primar) og et generalbyråd.<ref name="total"/>

 

== Geografi og klima ==

{{hovedartikel|Rumæniens geografi}}

Med et areal på {{convert|238391|km2|sqmi|}} er Rumænien det største land i Sydøsteuropa og det tolvtestørste i Europa.<ref name="statistical">{{cite web|url=http://www.insse.ro/cms/files/pdf/ro/cap1.pdf|title=Geography, Meteorology and Environment|year=2004|publisher=Romanian Statistical Yearbook|language=rumænsk|accessdate=7. september 2009}}</ref> Landet ligger mellem [[breddegrad]]erne 43° og 49° N, og [[længdegrad]]erne 20° og 30° E. Terrænet består nogenlunde ligeligt af bjerge, bakker og sletter.

 

47% af landets landareal er dækket af naturlige og seminaturlige økosystemer.<ref name=biodiversity>{{cite web |url=http://enrin.grida.no/biodiv/biodiv/national/romania/robiodiv.htm|title=Romania's Biodiversity |publisher=Ministry of Waters, Forests and Environmental Protection of Romania (via enrin.grida.no) |accessdate=10. januar 2008}}</ref> Næsten {{convert|10000|km2|sqmi|abbr=on}} (omkring 5% af landets samlede areal) er beskyttede områder, heriblandt 13 nationalparker og tre [[biosfære]]reservater.<ref>{{cite web |url=http://www.envir.ee/programmid/pharecd/soes/romania/html/biodiversity/ariiprot/protarea.htm |title=Protected Areas in Romania |publisher=Romanian Ministry of Waters, Forests and Environmental Protection (via envir.ee) |accessdate=10. januar 2008 |archiveurl= https://web.archive.org/web/20071117061753/http://www.envir.ee/programmid/pharecd/soes/romania/html/biodiversity/ariiprot/protarea.htm |archivedate=17. november 2007}}{{dead link|date=February 2014}}</ref>

 

Floden [[Donau]] udgør en stor del af grænsen til [[Serbien]] og [[Bulgarien]] og flyder ud i [[Sortehavet]] ved [[Donaudeltaet]], der er det næststørste og bedst-bevarede floddelta i Europa, samt et [[biosfærereservat]] og en biodiversitets-[[World Heritage Site|verdensarv]].<ref>{{cite web |url=http://whc.unesco.org/en/list/588 |title=Danube Delta |publisher=UNESCO's World Heritage Centre |accessdate=9. januar 2008}}</ref> Med sine {{convert|5800|km2|sqmi|abbr=on}},<ref>{{cite web |title=Danube Delta Reserve Biosphere |publisher=Romanian Ministry of Waters, Forests and Environmental Protection (via envir.ee) |url=http://www.envir.ee/programmid/pharecd/soes/romania/html/biodiversity/ariiprot/delta.htm |accessdate=10. januar 2008 |archiveurl= https://web.archive.org/web/20050426231510/http://www.envir.ee/programmid/pharecd/soes/romania/html/biodiversity/ariiprot/delta.htm |archivedate=26. april 2005}}{{dead link|date=February 2014}}</ref> er Donaudeltaet det største sammenhængende [[marskland]] i Europa,<ref name=UNESCO>{{cite web |url=http://whc.unesco.org/en/list/588 |title=Danube Delta |publisher=UNESCO's World Heritage Centre |accessdate=10. januar 2008}}</ref> og er hjem til 1.688 forskellige plantearter.<ref>{{cite book |first=Ellen |last=Wohl |year=2010 |page=130 |title=A World of Rivers: Environmental Change on Ten of the World's Great Rivers |via=Google Books |url= https://books.google.com/books?id=Ji1cApN3NogC&pg=PA130 |publisher=University of Chicago Press |isbn=0-226-90478-4}}</ref>

 

Rumænien har et af de største arealer af uforstyrret skov i Europa (næsten 27% af landets territorium).<ref>{{cite web |url=http://www.fao.org/docrep/w3722e/w3722e23.htm |title=Romania |publisher=Fao.org |date= |accessdate=15. august 2014}}</ref> Der er blevet identificeret 3.700 [[planteart]]er i landet, hvoraf 23 {{pr|2009}} er blevet erklæret [[naturmonument]]er, 74 manglende, 39 truede, 171 sårbare og 1.253 sjældne.<ref name="flora">{{cite web |url=http://enrin.grida.no/htmls/romania/soe2000/rom/cap5/ff.htm |title=Flora si fauna salbatica |publisher=enrin.grida.no |language=rumænsk |accessdate=7. september 2009}}</ref>

 

Landets dyreliv består {{pr|2009}} af 33.792 forskellige dyrearter, heraf 33.085 [[hvirvelløse dyr]] og 707 [[hvirveldyr]],<ref name="flora"/> sidstnævnte bestående af blandt andet næsten 400 unikke pattedyr, fugle, reptiler og padder,<ref>{{cite web |url=http://earthtrends.wri.org/pdf_library/country_profiles/bio_cou_642.pdf |format=PDF |title=EarthTrends: Biodiversity and Protected Areas - Romania |accessdate=10. januar 2008 |deadurl=yes |archiveurl= https://web.archive.org/web/20070926191841/http://earthtrends.wri.org/pdf_library/country_profiles/bio_cou_642.pdf |archivedate=26. september 2007}}</ref> heriblandt omkring 50% af Europas (minus [[Rusland]]) bestand af [[brun bjørn|brune bjørne]] <ref name="carnivoreconservation.org"/> og 20% af [[ulv]]ebestanden.<ref>{{cite web |url=http://www.carnivoreconservation.org/files/actionplans/canids.pdf |format=pdf |title=Canids: Foxes, Wolves, Jackals and Dogs. Status Survey and Conservation Action Plan |publisher=IUCN/SSC Canid Specialist Group |accessdate=2. oktober 2014}}</ref>

 

På grund af landets afstand til åbent [[hav]] og dets placering på den sydøstlige del af det europæiske kontinent, har Rumænien et klima, der er [[tempereret klima|tempereret]] og [[fastlandsklima|kontinentalt]], med fire tydeligt adskilte årstider. Den årlige gennemsnitstemperatur ligger på {{convert|11|°C}} i syd og {{convert|8|°C}} i nord.<ref name=climate>{{cite web|url=http://countrystudies.us/romania/34.htm|title=Romania: Climate|publisher=U.S. Library of Congress|accessdate=10. januar 2008}}</ref> Om sommeren stiger den gennemsnitlige maksimumtemperatur i Bukarest til {{convert|28|°C}}, og i landets lavtliggende områder er det normalt at se temperaturer på over {{convert|35|°C}}.<ref name="clic.npolar.no">{{cite web|url=http://clic.npolar.no/disc/disc_datasets_metadata.php?s=0&desc=1&table=Datasets&id=DISC_GCMD_GGD30&tag=All&Category=&WCRP=&Location=All&stype=phrase&limit=10&q=|title=Permafrost Monitoring and Prediction in Southern Carpathians, Romania|publisher=CliC International Project Office (CIPO)|date=22. december 2004|accessdate=31. august 2008}}</ref> Om vinteren ligger den gennemsnitlige maksimumtemperatur på under {{convert|2|°C}}.<ref name="clic.npolar.no"/> Landet oplever gennemsnitligt nedbør, og kun de højeste vestlige bjerge oplever over {{convert|750|mm|in|abbr=on}}, mens der omkring Bukarest falder omkring {{convert|600|mm|in|abbr=on}}.<ref>{{cite web|language=rumænsk|url=http://www.insse.ro/cms/files/pdf/ro/cap1.pdf|format=PDF|title= The 2004 Yearbook|publisher=Romanian National Institute of Statistics|accessdate=31. august 2008}}</ref>

Rumænien har visse regionale klimaforskelle: i de vestlige dele (såsom [[Banat]]) er klimaet mildere og har en vis påvirkning fra [[Middelhavet]]; mens den østlige del af landet har et mere udpræget fastlandsklima. I [[Dobruja]] påvirker Sortehavet også regionens klima.<ref>[http://www.meteoromania.ro/anm/?page_id=114 Clima Romaniei | Site-ul Administratiei Nationale de Meteorologie<!-- Bot generated title -->]</ref>

|}

 

{{hovedartikel|Rumæniens demografi}}

{{Historical populations

|footnote = Tal fra før 1948 reflekterer ikke de nuværende grænser.

}}

Rumænien er {{pr|2011}} hjem for 20.121.641 indbyggere.<ref name="CensusRef">{{cite web |url=

http://www.recensamantromania.ro/wp-content/uploads/2013/07/REZULTATE-DEFINITIVE-RPL_2011.pdf|title=Romanian 2011 census (final results) |publisher=INSSE |accessdate=28. august 2012|language=rumænsk}}</ref> Ligesom andre lande i regionen forventes befolkningstallet at falde gradvist i de kommende år som følge af nedadgående fertilitetsrate og negative migrationstal. I oktober 2011 udgjorde [[rumæner]]e 88,9% af befolkningen. De største etniske minoriteter er [[ungarer]]e, der udgør 6,5% af befolkningen, og [[Romaer]], 3,3% af befolkningen.<ref group=lower-alpha>Folketællingsdata fra 2002, baseret på [http://www.insse.ro/cms/files/statistici/comunicate/alte/2012/Comunicat%20DATE%20PROVIZORII%20RPL%202011.pdf befolkning efter etnicitet], gav samlet set 535.250 romaer i Rumænien. Mange etniciteter opføres ikke, da de [http://www.edrc.ro/docs/docs/Romii_din_Romania.pdf ikke har ID-kort]. Internationale kilder angiver højere tal end den officielle folketælling (f.eks., [http://europeandcis.undp.org/uploads/public/File/rbec_web/vgr/chapter1.1.pdf [[UNDP]]'s europæiske regionalkontor], [http://web.worldbank.org/WBSITE/EXTERNAL/COUNTRIES/ECAEXT/EXTROMA/0,,contentMDK:20333806~menuPK:615999~pagePK:64168445~piPK:64168309~theSitePK:615987,00.html World Bank], {{cite web|url=http://www.msd.govt.nz/documents/publications/msd/journal/issue25/25-pages154-164.pdf |format=PDF|title=International Association for Official Statistics|archiveurl=//web.archive.org/web/20080226202154/http://www.msd.govt.nz/documents/publications/msd/journal/issue25/25-pages154-164.pdf|archivedate=26. februar 2008}}</ref><ref>{{Cite news|url=http://www.usatoday.com/news/world/2005-02-01-roma-europe_x.htm|publisher=usatoday|title=European effort spotlights plight of the Roma|accessdate=31. august 2008|date=10. februar 2005}}</ref> Ungarere udgør en majoritet i [[Harghita (distrikt)|Harghita]] og [[Covasna (distrikt)|Covasna]]. Blandt andre minoriteter er [[ukrainer]]e, [[tysker]]e, [[tyrker]]e, [[lippovaner]]e, [[arumæner]]e, [[tatar]]er{{hvem?|dato=2017}} og [[serber]]e.<ref name="census">{{cite report|url=http://www.recensamantromania.ro/rezultate-2/ |title=Official site of the results of the 2002 Census |language=rumænsk |accessdate=31. august 2008 |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/web/20120205002157/http://www.recensamantromania.ro/rezultate-2 |archivedate=5. februar 2012 }}</ref> I 1930 levede der 745.421 tyskere i Rumænien,<ref>{{cite web|url=http://www.hungarian-history.hu/lib/minor/min02.htm|archiveurl=//web.archive.org/web/20070817040031/http://www.hungarian-history.hu/lib/minor/min02.htm|archivedate=17. august 2007|title=German Population of Romania, 1930–1948|publisher=hungarian-history.hu|accessdate=7. september 2009}}</ref> men der er kun omkring 36.000 tilbage i dag.<ref name="census"/> {{Pr|2009}} levede der omkring 133.000 indvandrere i Rumænien, hovedsageligt fra [[Moldova]] og [[Kina]].<ref name="hdrstats.undp.org"/>

Antallet af rumænere og individer i udlandet med forfædre født i Rumænien vurderes til at ligge på omkring 12&nbsp;millioner.<ref name=diaspora/> Efter den [[rumænske revolution 1989]] emigrerede et stort antal rumænere til andre europæiske lande, Nordamerika og Australien.{{kilde mangler|dato=januar 2017|date=November 2014}}

 

Rumæniens officielle sprog er [[rumænsk (sprog)|rumænsk]], et [[Balkanromanske sprog|Balkanromansk sprog]], der minder om [[aromansk (sprog)|aromansk]], [[Megleno-rumænsk (sprog)|Megleno-rumænsk]] og [[Istro-rumænsk (sprog)|Istro-rumænsk]], men med mange karakteristika fra andre [[romanske sprog]] såsom [[italiensk (sprog)|italiensk]], [[fransk (sprog)|fransk]], [[spansk (sprog)|spansk]] og [[portugisisk (sprog)|portugisisk]]. Rumænsk tales som modersmål af 85% af befolkningen, mens [[ungarsk (sprog)|ungarsk]] og [[Vlax Romani]] tales som modersmål af hhv. 6,2% og 1,2% af befolkningen. Der bor 25.000 tysktalende og 32.000 tyrkisktalende mennesker i Rumænien, såvel som næsten 50.000 ukrainsk-talende,<ref name="census_2011_lang">{{Cite web|url=http://www.recensamantromania.ro/wp-content/uploads/2013/07/sR_TAB_9.xls|format=xls|title=2011 census results by native language|publisher=www.recensamantromania.ro, website of the Romanian Institute of Statistics|accessdate=2015-05-05}}</ref> der er koncentreret i nogle kompakte regioner nær grænsen, hvor de er en majoritet.<ref name="infomm.ro_2015-05-05">{{Citation | url=http://infomm.ro/ro/detalii/in-maramures-aproape-31-000-ucraineni-petrec-sarbatorile-de-iarna| title=IARNA UCRAINEANĂ - Află care sunt localitățile din Maramureș în care se prăznuiesc sărbătorile de iarnă după rit vechi|trans_title=Ukrainian winter: find out in which communes of Maramureș are the Winter holidays celebrated by the old calendar| newspaper=Infomm.ro| date= | accessdate=5. maj 2015}}</ref> I henhold til forfatningen skal lokalrådene sikre lingvistiske rettigheder for alle minoriteter, og i samfund hvor en etnisk minoritet udgør mere end 20% af befolkningen skal den pågældende minoritets sprog kunne anvendes i offentlig administration, retssystem og uddannelse. Udlændinge og statsløse personer, der bor i Rumænien, har adgang til retssystemet og uddannelse på deres egne sprog.<ref>{{cite web|url=http://www.cdep.ro/pls/dic/site.page?den=act2_1&par1=1 |title=Constitutia României |publisher=Cdep.ro |accessdate=29. august 2011}}</ref> [[Engelsk (sprog)|Engelsk]] og fransk er de to primære [[fremmedsprog]], der undervises i skolerne.<ref>{{Cite web|url=http://epp.eurostat.ec.europa.eu/cache/ITY_PUBLIC/3-26092013-AP/EN/3-26092013-AP-EN.PDF|title=Two-thirds of working age adults in the EU28 in 2011 state they know a foreign language|date=26. september 2013|accessdate=21. august 2014|publisher=Eurostat}}</ref> {{Pr|2010}} har [[Organisation internationale de la Francophonie]] identificeret {{formatnum:4756100}} fransk-talende personer i landet.<ref>{{cite web|url=http://www.francophonie.org/Roumanie.html|title=Roumanie - Organisation internationale de la Francophonie|work=francophonie.org}}</ref> {{pr|2012}} tales engelsk, Ifølge et [[Eurobarometer]], af 31% af rumænerne, fransk af 17% og italiensk af 7%.<ref>{{Cite web|url=http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/ebs/ebs_386_en.pdf|title=EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES, REPORT|date=2012|accessdate=21. august 2014|publisher=Eurostat}}</ref>

 

{{uddybende|Rumænsk-ortodokse kirke}}

{{bar box

|float = right

Den rumænsk-ortodokse kirke er en [[autokefal]] østlig-ortodoks kirke i [[fuldt fællesskab]] med andre ortodokse kirker og med [[Alle Rumæneres Patriark]] som sin leder. Det er den næststørste ortodokse kirke i verden, og fungerer, i modsætning til andre ortodokse kirker, indenfor en Latinsk kultur og anvender [[romanske sprog|romansk]] liturgisk sprog.<ref>[http://www.cnewa.org/default.aspx?ID=3643&pagetypeID=4&sitecode=HQ&pageno=1 Profiles of the Eastern Churches] at cnewa.org</ref> Dens kanoniske jurisdiktion dækker territorierne Rumænien og Moldova,<ref>[http://www.uio.no/studier/emner/jus/humanrights/HUMR5508/v14/teaching-material/case-of-metropolitan-church-of-bessarabia.pdf European Court of Human Rights - Case of Metropolitan Church of Bessarabia]</ref> med [[bispedømme]]r for rumænere der bor i de nærliggende [[Serbien]] og [[Ungarn]], såvel som med fællesskaber i Central- og Vesteuropa, Nordamerika og Oceanien.

 

{{hovedartikel|Rumæniens økonomi}}

I 2015 havde Rumænien en BNP (PPP) på omkring $414&nbsp;milliarder og en BNP [[per capita]] ([[Købekraftsparitet|PPP]]) på $20.787.<ref name="auto1">[http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2016/01/weodata/weorept.aspx?pr.x=55&pr.y=5&sy=2013&ey=2020&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=968&s=PPPGDP%2CPPPPC&grp=0&a=], [[IMF]] World Economic Outlook Database, April 2016</ref> Ifølge [[Eurostat]] var Rumæniens BNP per capita (PPS) i 2015 på 57% af EU-gennemsnittet, hvilket var en stigning fra 41% i 2007 (året for EU's indtrædelse i EU), hvilket gjorde Rumænien til en af EU's hurtigst voksende økonomier.<ref>{{cite web|url=http://ec.europa.eu/eurostat/tgm/table.do?tab=table&init=1&language=en&pcode=tec00114&plugin=1 |title=GDP per capita in PPS |accessdate=21. juni 2016}}</ref>

 

Efter 1989 oplevede landet et årti med økonomisk ustabilitet ansporet af en forældet industriel base og mangel på strukturreformer. Fra 2000 og frem blev den rumænske økonomi dog omdannet til en relativt [[makroøkonomi]]sk stabilitet, karakteriseret ved høj vækst, lav arbejdsløshed og dalende inflation. I 2006 var vækst i BNP ifølge [[National Institute of Statistics (Rumænien)|Det rumænske statistikkontor]] i reelle tal målt til 7,7%, hvilket var en af Europas højeste rater.<ref>{{cite web|language=rumænsk|url=http://www.insse.ro/cms/files/statistici/comunicate/pib/pibr06.pdf|format=PDF|title=GDP in 2006|publisher=Romanian National Institute of Statistics|accessdate=10. januar 2008}}</ref> En recession i kølvandet på [[Finanskrisen]] i 2008-2009 tvang dog regeringen til at låne penge eksternt, heriblandt en redningspakke fra [[IMF]] på 20 milliarder Euro.<ref>[http://www.nytimes.com/2010/11/02/business/global/02romecon.html nytimes.com: "Romania to Get Next Installment of Bailout" 1 Nov 2010]</ref> {{Pr|2014}} har BNP vokset med over 2% hvert år siden da.<ref name="Eurostat - Real GDP growth rate">{{cite web|url=http://www.ziare.com/articole/crestere+economica+romania+2014 |title=Veste excelenta pentru Romania de la Banca Mondiala (Video)|accessdate=11. juni 2014}}</ref> Ifølge IMF voksede Rumæniens BNP [[per capita]] [[købekraftsparitet]] fra $14.875 i 2007 til $19.397 i 2014.<ref name="auto1"/> Landet har dog stadig en af EU's laveste gennemsnitslønninger, der {{pr|2012}} lå på €540,<ref>{{cite web|url=http://www.romania-insider.com/average-romanian-household-income-was-eur-540-a-month-in-q3-2012/72668/|title=Average Romanian household income was EUR 540 a month in Q3 2012|publisher=Romanian-Insider|date=9. januar 2013}}</ref> og en inflation der {{pr|2013}} var på 3,7%.<ref name="Eurostat">{{cite web|url= http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?query=BOOKMARK_DS-055112_QID_4B4205F9_UID_-3F171EB0&layout=TIME,C,X,0;GEO,L,Y,0;INFOTYPE,L,Z,0;COICOP,L,Z,1;INDICATORS,C,Z,2;&zSelection=DS-055112INFOTYPE,MV12R;DS-055112INDICATORS,OBS_FLAG;DS-055112COICOP,CP00;&rankName1=TIME_1_0_0_0&rankName2=INFOTYPE_1_2_-1_2&rankName3=INDICATORS_1_2_-1_2&rankName4=COICOP_1_2_-1_2&rankName5=GEO_1_2_0_1&pprRK=FIRST&pprSO=PROTOCOL&ppcRK=FIRST&ppcSO=ASC&sortC=ASC_-1_FIRST&rStp=&cStp=&rDCh=&cDCh=&rDM=true&cDM=true&footnes=false&empty=false&wai=false&time_mode=ROLLING&lang=EN&cfo=%23%23%23%2C%23%23%23.%23%23%23 |title=Eurostat, HICP (2005 = 100) - monthly data (12-month average rate of change)|publisher=Eurostat|accessdate=14. december 2013}}</ref> Arbejdsløsheden i Rumænien var i 2012 på 7%, hvilket er meget lavt sammenlignet med andre EU-lande.<ref>{{cite web|url=http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php?title=File:Unemployment_rate,_2001-2012_(%25).png&filetimestamp=20130417141135/ |title=Unemployment rate, 2001–2012 (%)&#124;Eurostat |publisher=Epp.eurostat.ec.europa.eu |accessdate=4. april 2014}}</ref>

 

 

Industriel outputvækst nåede 6,5% år-på-år i februar 2013, hvilket var det højeste i EU-27.<ref>[http://epp.eurostat.ec.europa.eu/cache/ITY_PUBLIC/4-12042013-AP/EN/4-12042013-AP-EN.PDF/ Industrial production up by 0.4% in euro area and EU27|Eurostat]. Eurostat (12 April 2013). Retrieved on 13 May 2013.</ref> Blandt landets største lokale virksomheder er [[Automobile Dacia]], [[Petrom]], [[Rompetrol]], [[Ford Romania]], [[Electrica]], [[Romgaz]], [[RCS & RDS]] og [[Banca Transilvania]].<ref>{{cite web|last=Chirileasa |first=Andrei |url=http://www.romania-insider.com/top-20-companies-in-romania-by-turnover/124291/ |title=Top 20 companies in Romania by turnover |publisher=Romania-Insider.com |date=9. juni 2014 |accessdate=15. august 2014}}</ref> Eksporten er vokset betragteligt, og oplevede en årlig vækst på 13% i 2010. Rumæniens primære eksportsektorer er biler, software, tøj og tekstiler, industrimaskineri, elektrisk og elektronisk udstyr, metalindustriprodukter, råmaterialer, militærudstyr, lægemidler, finkemikalier og landbrugsprodukter såsom frugter, grøntsager og blomster. Handelen er hovedsageligt centreret omkring EU's andre medlemsstater, hvor Tyskland og Italien er landets største handelspartnere. Saldoen blev i 2012 vurderet til at være på −4.52% af BNP.<ref name="imf.org">{{cite web|url= http://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2011/01/weodata/weorept.aspx?sy=2007&ey=2016&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&pr1.x=77&pr1.y=1&c=968&s=NGDP_RPCH%2CNGDPD%2CPPPGDP%2CPPPPC%2CPCPIPCH%2CLUR&grp=0&a= |title=IMF World Economic Outlook Database, April 2011 – Central and Eastern Europe|date=April 2011|publisher=IMF|accessdate=27. april 2011}}</ref>

{{Pr|2015}} lå Rumæniens udlandsgæld på €90,59 milliarder.<ref>{{Cite web|title = Banca Națională a României|url = http://bnr.ro/page.aspx?prid=10616|website = bnr.ro|accessdate = 2015-09-29}}</ref>

 

 

Ifølge ''[[CIA Factbook]]'', blev Rumæniens vejnet i 2009 vurderet til at strække sig {{convert|81713|km|0|abbr=out}} (uden storbyområder), hvoraf {{convert|66632|km|0|abbr=on}} var asfalteret.<ref name="cia">{{cite web|url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/ro.html |title=The CIA world factbook :Romania |publisher=Cia.gov |accessdate=4. april 2014}}</ref> Verdensbanken vurderer at landets jernbanenet har {{convert|22298|km}} spor, hvilket gør det til Europas fjerdestørste jernbanenet.<ref name="cai ferate">{{cite web|url=http://www.cfr.ro/jf/romana/0208/retea.htm |title=Reteaua feroviara |language=rumænsk |publisher=cfr.to |accessdate=6. september 2009 |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/web/20090608211134/http://www.cfr.ro/jf/romana/0208/retea.htm |archivedate=8. juni 2009 }}</ref> [[Căile Ferate Române|Jernbanetransport]] dalede dramatisk efter 1989, og blev i 2004 vurderet til at transportere 99&nbsp;millioner passagerer; {{pr|2013}} har det dog oplevet fornyet succes på grund af forbedringer af infrastrukturen og delvis privatisering af linjerne,<ref name="Europaworld" /> og står for 45% af al passager- og fragttransport i landet.<ref name="Europaworld"/> [[Bukarest Metro]], landets eneste [[undergrundsbane]], åbnede i 1979 og strækker sig {{convert|61.41|km|2|abbr=on}} med et gennemsnit på 600.000 passagerer på en arbejdsuge {{pr|2007}}.<ref>{{cite web|url=http://www.sfin.ro/articol_8634/transferul_metrorex_la_primaria_capitalei_a_incins_spiritele.html |title=Metrorex ridership |language=rumænsk |publisher=Financial Week newspaper |date=23. april 2007 |accessdate=31. august 2008 |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/web/20080516140935/http://www.sfin.ro/articol_8634/transferul_metrorex_la_primaria_capitalei_a_incins_spiritele.html |archivedate=16. maj 2008 }}</ref> {{pr|2015}} har Rumænien 16 aktive internationale kommercielle lufthavne, hvoraf fem ([[Henri Coandă International Airport]], [[Aurel Vlaicu International Airport]], [[Timișoara International Airport]], [[Constanta International Airport]] og [[Sibiu International Airport]]) er i stand til at håndtere [[wide-body]] fly. {{Pr|2015}} fløj mere end 9,2 millioner passagerer igennem Bukarests [[Henri Coandă International Airport]].<ref>[http://www.anna.aero/wp-content/uploads/european-airports.xls Ann.aero database]</ref>

I juni 2014 havde Rumænien næsten 18,3 millioner forbindelser til Internettet.<ref>{{cite web|url=http://www.gandul.info/it-c/numarul-conexiunilor-la-internet-a-crescut-cu-22-8-cate-milioane-de-romani-au-acces-la-internet-13701212|title=Numărul conexiunilor la internet a crescut cu 22,8%. Câte milioane de români au acces la internet|publisher=[[Gândul]]|date=4. december 2014}}</ref> Ifølge [[Bloomberg L.P.|Bloomberg]] lå Rumænien i 2013 på en 5. plads på verdensplan og 2. plan i Europa hvad angår internethastighed,<ref>{{cite web|url=http://www.bloomberg.com/slideshow/2013-01-23/top-10-countries-with-the-fastest-internet.html#slide7|title=Top 10: Where to Find the World's Fastest Internet|publisher=[[Bloomberg L.P.|Bloomberg]]|date=23. januar 2013}}</ref> med [[Timișoara]] blandt verdens hurtigste.<ref name=Akamai>{{cite web|url=http://www.romania-insider.com/romanian-city-comes-out-first-in-the-world-in-internet-download-speed-ranking/103102/|title=Romanian city comes out first in the world in Internet download speed ranking|publisher=Net Index|date=3. juli 2013}}</ref>

 

Turisme er en betragtelig del af den rumænske økonomi, og genererer omkring 5% af BNP.<ref>{{cite web|url=http://www.weforum.org/pdf/tourism/Romania.pdf|format=PDF|publisher=World Economic Forum|title=Country/Economy Profiles: Romania, Travel&Tourism|accessdate=11. januar 2008}}</ref> Ifølge [[World Travel and Tourism Council]] vurderes Rumænien til at være den fjerdehurtigst voksende rejse- og turistdestination i verden, med en vurderet potentiel vækst på 8% årligt fra 2007 til 2016.<ref>{{cite web|title=WTTC spells out policy recommendations for Romania to tap travel and tourism potential |publisher=WTTC |url=http://www.wttc.travel/eng/News_and_Events/Press/Press_Releases_2006/WTTC_spells_out_recommendations_for_Romania/index.php |accessdate=11. januar 2008}}</ref> Antallet af turister er vokset støt, og nåede 3,5&nbsp;millioner i den første halvdel af 2014.<ref>{{cite web|url=http://www.wall-street.ro/articol/Turism/169954/fluxul-de-turisti-cazati-in-romania-in-s1-a-crescut-cu-5-1-la-3-5-milioane.html |title=Fluxul de turisti cazati in Romania in S1 a crescut cu 5,1%, la 3,5 milioane |publisher=Wall-street.ro |date=1. august 2014 |accessdate=15. august 2014}}</ref> <!-- TODO: Ifølge en anden kilde lå turisttallet på 1,9 millioner i 2014, se [http://www.romania-insider.com/over-1-9-million-tourists-visit-romania-where-do-they-come-from/141244/ Over 1.9 million tourists visit Romania, where do they come from - Romania Insider<!-- Bot generated title -->]</ref> --> Turismen i Rumænien tiltrak investeringer for €400&nbsp;millioner i 2005.<ref>{{cite web|language=rumænsk |url=http://www.gandul.info/social/turismul-atras-2005-investitii-400-milioane-euro.html?3932;255059 |publisher=''Gandul'' Newspaper |title=Tourism attracted in 2005 investments worth €400&nbsp;million |accessdate=11. januar 2008 |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/web/20101205071459/http://www.gandul.info/social/turismul-atras-2005-investitii-400-milioane-euro.html?3932;255059 |archivedate=5. december 2010 }}</ref>

 

I 2014 havde Rumænien 32.500 virksomheder, der var aktive i hotel- og restaurantbranchen, med en samlet omsætning på 2,6 milliarder Euro.<ref>[http://www.romania-insider.com/how-important-is-tourism-in-romanias-economy/158787/ How important is tourism in Romania’s economy?<!-- Bot generated title -->]</ref>

 

Historisk set har rumænske forskere og opfindere bidraget til flere store videnskabelige felter. [[Traian Vuia]] opfandt det første fly, der kunne lette ved sin egen kraft<ref name="RomAcademyLib">{{cite web|url=http://www.biblacad.ro/Vuiaeng.htm |title=Traian Vuia in a Century of Aviation |publisher=Romanian Academy Library|page=1|accessdate=7. august 2012}}</ref> og [[Aurel Vlaicu]] byggede og fløj nogle af de tidligste vellykkede fly, mens [[Henri Coandă]] opdagede [[Coandă-effekten]] indenfor [[fluidik]]. [[Victor Babeș]] opdagede mere end 50 typer [[bakterier]]; biologen [[Nicolae Paulescu]] opdagede [[insulin]], mens [[Emil Palade]] modtog [[Nobelprisen]] for sine bidrag til [[cellebiologi]]en. [[Lazăr Edeleanu]] var den første kemiker til at syntetisere [[amfetamin]] og opfandt herudover proceduren til separering af værdifulde jordoliekomponenter <!-- NOTE: "petroleum components" --> med selektive opløsningsmidler, mens [[Costin Nenițescu]] udviklede flere nye klasser af forbindelser indenfor [[organisk kemi]]. Blandt kendte rumænske matematikere er [[Spiru Haret]], [[Grigore Moisil]] og [[Ștefan Odobleja]]; andre kendte fysikere og opfindere er [[Șerban Țițeica]], [[Alexandru Proca]] og [[Ștefan Procopiu]].

 

== Kultur ==

{{Uddybende|Rumæniens kultur}}

 

[[Rumænernes oprindelse]] begyndte at blive aktivt diskuteret omkring slutningen af det 18. århundrede blandt lærde af den [[Transsylvanske Skole]].<ref name=iciculture>{{cite web|url=http://www.ici.ro/romania/en/cultura/cultural_aspects.html|title=Cultural aspects|publisher=National Institute for Research & Development in Informatics, Romania|accessdate=28. august 2008 |archiveurl =//web.archive.org/web/20080307182620/http://www.ici.ro/romania/en/cultura/cultural_aspects.html |archivedate = 7. marts 2008}}{{dead link|date=February 2014}}</ref>

Flere anerkendte forfattere voksede frem i det 19. århundrede, heriblandt [[George Coșbuc]], [[Ioan Slavici]], [[Mihail Kogălniceanu]], [[Vasile Alecsandri]], [[Nicolae Bălcescu]], [[Ion Luca Caragiale]], [[Ion Creangă]] og [[Mihai Eminescu]], sidstnævnte betragtes som den største og mest indflydelsesrige rumænske digter, særligt for digtet ''[[Luceafărul (digt)|Luceafărul]]''.<ref>{{cite web|language=rumænsk|url=http://www.ici.ro/romania/en/cultura/l_eminescu.html|title=Mihai Eminescu|publisher=National Institute for Research & Development in Informatics, Romania|accessdate=20. januar 2008 |archiveurl = //web.archive.org/web/20071231163537/http://www.ici.ro/romania/en/cultura/l_eminescu.html <!-- Bot retrieved archive --> |archivedate = 31. december 2007}}{{dead link|date=February 2014}}</ref> I det 20. århundrede oplevede rumænske kunstnere international anerkendelse, heriblandt [[Tristan Tzara]], [[Marcel Janco]],<ref>Tom Sandqvist, ''DADA EAST: The Romanians of Cabaret Voltaire'', London MIT Press, 2006.</ref> [[Mircea Eliade]], [[Nicolae Grigorescu]], [[Marin Preda]], [[Liviu Rebreanu]],<ref>{{Cite book|last=Ștefănescu|first=Alex.|title=Nichita Stănescu, The Angel with a Book in His Hands|language=rumænsk|publisher=Mașina de scris|year=1999|page=8|isbn=978-973-99297-4-5}}</ref> [[Eugène Ionesco]], [[Emil Cioran]] og [[Constantin Brâncuși]]. Den rumænskfødte Holocaust-overlever [[Elie Wiesel]] modtog [[Nobels fredspris]] i 1986, mens forfatteren [[Herta Müller]] modtog [[Nobelprisen i litteratur]] i 2009.

Blandt kendte rumænske malere er [[Nicolae Grigorescu]], [[Ștefan Luchian]], [[Ion Andreescu]] [[Nicolae Tonitza]] og [[Theodor Aman]]. Blandt kendte rumænske klassiske komponister fra det 19. og 20. århundrede er [[Ciprian Porumbescu]], [[Anton Pann]], [[Eduard Caudella]], [[Mihail Jora]], [[Dinu Lipatti]] og særligt [[George Enescu]]. Den årlige [[George Enescu Festival]] afholdes i Bukarest som hyldest til sidstnævnte.<ref>{{cite web|url=http://www.enescusociety.org/georgeenescu.php|title=George Enescu, the composer|publisher=International Enescu Society|accessdate=20. januar 2008}}</ref> Den finder sted i [[Rumænsk athenæum]].

 

* ''Rumænien'' ([[Alinea]]) af Torben Hartvig Olsen, ISBN 87-23-00904-7

 

{{Refbegin}}

{{Refend}}

 

{{Refbegin}}

{{Refend}}