Borgerkrigen i Syrien: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ
m Robot: Kosmetiske ændringer
Linje 205:
| url = http://www.faktalink.dk/titelliste/borgerkrigen-i-syrien}}</ref>
 
Den 15. marts 2011 brød demonstrationer ud i [[Daraa]] og flere andre byer i Syrien, efter at unge blev anholdte for at male revolutionære slagord. Flere demonstranter blev dræbt og hundredvis såret, da [[Syriens væbnede styrker|syriske sikkerhedsstyrker]] åbnede ild mod demonstranterne. Demonstrationerne bredte sig de følgende dage til andre byer. Syriens præsident, Bashar al-Assad, lovede at "overveje" at ophæve den [[undtagelsestilstand]], landet havde været underlagt i næsten 48 år. Han overvejede også at indføre et [[flerpartisystem]] og lovede at hæve lønninger til statsansatte med 20-30 %.<ref>{{Cite news
| author = RASMUS RAUN WESTH
| title = Tidslinje: Borgerkrigen i Syrien
Linje 214:
Oprøret mod det regerende styre var et udslag af den kæde af protester hen over [[Arabiske verden|den arabiske verden]], som blev kendt som [[Protesterne i den arabiske verden 2010-2011|Det Arabiske Forår]], da folkemængder i en række arabiske lande blandt andre afsatte præsidenterne i [[Tunesien]], [[Egypten]] og [[Yemen]]. Det syriske regime slog hårdt ned på demonstranterne fra begyndelsen, og måneder inde i [[Revolution (politik)|revolutionen]] omringede styret byer og angreb med [[artilleri]], mens det væbnede oprør blev dannet – det oprør, der spredte sig og siden kæmper mod regimets hær og [[milits]]er.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Tema/Syrien/Forside.htm KONFLIKTEN I SYRIEN], [[DR]], hentet 02-02-2014</ref>
 
Oprøret består af et uoverskueligt netværk af [[brigade]]r. Nogle opererer under [[Den Frie Syriske Hær]], andre gør ikke. I løbet af konflikten er antallet af islamistiske krigere vokset. De kæmper hovedsageligt i [[Jabhat al-Nusra]] eller [[Islamisk Stat]] (IS), som tidligere var en del af terrornetværket [[al-Qaeda]] i [[Irak]]. Revolutionen er i dag blevet en regulær krig – med aktører fra hele regionen på begge parters side. Den libanesiske [[Hizbollah]]-milits har siden 2013 deltaget i konflikten på den [[Syriens væbnede styrker|syriske hærhærs]]s side, og det syriske regime modtager militær støtte fra [[Rusland]] og [[Iran]], mens lande som [[Qatar]], [[Saudi-Arabien]], [[Tyrkiet]] og [[USA]] leverer våben til de syriske oprørere.
 
I juli 2013 havde den syriske regering kontrol med cirka 30-40% af landets areal og 60% af den syriske befolkning.<ref>{{cite news |author=Hubbard, Ben|url=http://www.nytimes.com/2013/07/18/world/middleeast/momentum-shifts-in-syria-bolstering-assads-position.html|title=Momentum Shifts in Syria, Bolstering Assad's Position |work=The New York Times |date=17. juli 2013|accessdate=10. august 2013}}</ref> Ifølge [[Forenede Nationer|FN]] passerede dødstallet 100.000 i juni 2013 og nåede 120.000 i september 2013.<ref name=UN>{{cite web|url=http://www.timesofoman.com/News/Article-20325.aspx |title=More than 2,000 killed in Syria since Ramadan began |publisher=Timesofoman.com |date=2013-07-25 |accessdate=2013-08-27}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.lse.co.uk/AllNews.asp?code=loegkpgo&headline=France_urges_action_on_Syria_says_120000_dead|title=France urges action on Syria, says 120,000 dead|publisher=Alliance News|date=25. september 2013|accessdate=21. oktober 2013}}</ref> Den 22. august 2014 passerede dødstallet 191.369.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2014/08/22/0822200319.htm FN: Flere end 190.000 dræbt i Syrien], [[DR]], 22. august 2014</ref> Derudover er titusindvis af demonstranter, studerende, liberale aktivister og menneskerettighedsforkæmpere blevet fængslet, og der er flere rapporter, der beskriver systematisk tortur i de syriske statsfængsler.<ref name=Spiegel,10Oct13>{{cite web|last=Salloum |first=Raniah |url=http://www.spiegel.de/international/world/former-prisoners-fight-in-syrian-insurgency-a-927158.html |title=Spiegel,October 10, 2013 |work=Spiegel |date=2013-10-10 |accessdate=2014-05-21}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.ansa.it/ansamed/en/news/nations/syria/2012/07/03/Syria-Torture-archipelago-27-detention-centres-HRW-says_7136931.html|title=Syria torture archipelago}}</ref><ref>[http://www.thedailybeast.com/articles/2014/07/07/u-s-assad-s-machinery-of-death-worst-since-the-nazis.html thedailybeast 7 July 2014]</ref>
Linje 246:
 
=== Oprørsgrupperne ===
[[Fil:FSA soldiers in truck moving.jpg|thumb|Medlemmer af [[Den Frie Syriske Hær]] bliver transporteret i en lastbil, august 2012.]]
Oprørsgrupperne er en blandet gruppe. Nogle oprørere, der ønsker en eller anden form for frit [[demokrati]], er samlet i [[Det Syriske Nationalråd|Syriens Nationale Koalition]], som anerkendes af en række vestlige og arabiske lande som den "legitime repræsentant" for Syrien. Oprørsstyrkerne er organiserede i [[Den Frie Syriske Hær]], der består af et stort antal deserterede [[Syriens væbnede styrker|syriske soldater]] og officerer. Andre er islamiske grupper, nogle med tæt tilknytning til [[al-Qaeda]], der også kæmper mod det syriske styre. Den vigtigste gruppe, [[Jabhat al-Nusra/al-Nusra Fronten]], står på både FN's og EU's liste over terrororganisationer.
 
Linje 283:
FN skønnede i december 2014, at borgerkrigen nu havde kostet ca. 220.000 mennesker livet, mens mere end 12 millioner mennesker havde behov for humanitær bistand.<ref name="DFL"/>
 
=== Kurderne ===
[[Fil:Coalition Airstrike on ISIL position in Kobane.jpg|thumb|Allieret luftangreb på ISIL-stillinger i Kobane.]]
 
Linje 292:
I januar 2014 erklærede PYD, at der var indført selvstyre i syrisk Kurdistan under navnet [[Rojava (syrisk Kurdistan)]]. PYD-leder Salih Muslem understreger, at selvstyret ikke rokker ved Syriens internationalt anerkendte grænser<ref>[http://www.ekurd.net/mismas/articles/misc2014/1/syriakurd1031.htm Syrian Kurds: ‘We don't want to draw new borders’, PYD leader Salih Muslim says<!-- Bot genereret titel -->]</ref>. Rojava omfatter tre regioner under kurdisk kontrol.<ref>[http://rt.com/news/syria-kurds-autonomy-geneva-989/ Syrian Kurds declare autonomy on eve of Geneva 2 — RT News<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Vigtigst er området i nordøst, [[Jazeera]], med center i [[Qamishli]]. Desuden omfatter det to mindre områder; [[Afrin]] nord for Aleppo og [[Kobane]] mellem Aleppo og Qamishli. Der blev organiseret valg til lokale forsamlinger i Jazeera-kantonen i marts 2015.
 
I efteråret 2014 indledte [[ISIL]] et omfattende angreb på kantonen [[Kobane]] (Ain al-Arab). ISIL erobrede hurtigt landsbyerne omkring og trængte ind i selve bykernen. Kurdiske styrker tilhørende partiet [[PYD]] gjorde desperat modstand og kæmpede fra hus til hus mod overlegne styrker. Forsvaret fik efterhånden hjælp fra amerikanske og franske fly, som bombede ISILs stillinger.
 
Tyrkiske styrker spærrede grænsen nord for byen og forhindrede forsyninger i at nå frem til forsvarerne. Men i december gav Tyrkiet efter for internationalt pres og tillod 200 [[peshmerga]]s, kurdiske styrker fra Irak (se mere om den [[Irakiske borgerkrig|irakiske borgerkrig]]), at rykke ind i Kobane med tungere våben. Også arabiske og assyriske militser støttede forsvarerne.
 
ISIL blev i løbet af januar presset ud af byen og i løbet af februar og marts generobrede de kurdiske styrker også stor områder omkring byen, mens ISIL blev drevet over til Eufrats vestre bred. I maj/juni 2015 kæmpede YPG sig frem fra begge sider til byen [[Tel Abyad]] (Kurdisk: ''Gire Spi''). Dette åbnede forbindelsen mellem Kobane og de kurdiske områder i Jezira samtidig, som de spærrede ISILs adgang til en vigtig grænseovergang til Tyrkiet.
 
== Stridende parter ==
=== International indblanding ===
 
[[File:SyriaMilitaryInvolvment.svg|thumb|Kort over nabolande til Syrien (rødt) med militær indblanding i 2015
Linje 322:
I 2012 udgav Revolutionsgarden på deres hjemmeside en pressemeddelelse hvor reservekommandant over Revolutionsgarden, general Ismail Qa'ani, udtalte at "''om den islamiske republik ikke var tilstede i Syrien, ville massakrerne på civile være dobbelt så slemme''" og "''[Iran] har fysisk og ufysisk stoppet oprørerne i at dræbe mange flere blandt det syriske folk''". Meldingen blev nogen timer efter slettet igen fra Revolutionsgardens side, der er ikke andre medier, som har rapporteret om udtalelsen.<ref>[http://www.ynetnews.com/articles/0,7340,L-4234608,00.html Iran confirms sending troops to Syria]</ref><ref>[http://english.alarabiya.net/articles/2012/05/28/217014.html Iran confirms ‘sending troops’ to aid Syria, curb bloodshed during uprising]</ref><ref>[http://www.guardian.co.uk/world/2012/may/28/syria-army-iran-forces?newsfeed=true Syrian army being aided by Iranian forces]</ref>
 
==== Hizbollah ====
I september 2011 blev syv døde [[Hizbollah]]-krigere fløjet ud af Syrien og begravet i Beirut, og de skulle angivelig have været indblandet i kamphandlinger i landet.<ref>[http://www.yalibnan.com/2011/09/02/7-hezbollah-fighters-killed-in-syria/ 7 Hezbollah fighters killed in Syria<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Hizbollah bliver også anklaget af den syriske opposition for at bombardere dem med [[Katjusja]]-raketter.<ref>[http://www.nowlebanon.com/NewsArchiveDetails.aspx?ID=359891 Hezbollah's secret war on Syrian rebels<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref>[http://www.yalibnan.com/2012/04/06/hezbollah-iran-significantly-increased-aid-to-syrian-regime/ Hezbollah, Iran “significantly” increased aid to Syrian regime<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref>[http://blogs.telegraph.co.uk/news/michaelweiss/100134187/hezbollah-launched-rockets-into-syria-says-free-syrian-army/ Opinion<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref>http://www.alarabiya.net/articles/2011/12/12/182191.html</ref> Den [[22. januar]] udtalte en talsmand for [[Irans revolutionsgarde]] at Hizbollah havde sendt styrker til Syrien efter forespørgsel fra Iran.{{kilde mangler|dato=april 2016}}
 
Linje 331:
 
=== Udenlandsk involvering for oppositionen ===
==== USA ====
I april 2011 afslørede [[WikiLeaks]], at USA havde finansieret syriske oppositionsgrupper med millioner af dollars.<ref>{{cite news| url=http://www.washingtonpost.com/world/us-secretly-backed-syrian-opposition-groups-cables-released-by-wikileaks-show/2011/04/14/AF1p9hwD_story.html | work=The Washington Post | title=U.S. secretly backed Syrian opposition groups, cables released by WikiLeaks show – The Washington Post | date=18. april 2011}}</ref><ref>[http://www.huffingtonpost.com/2011/04/17/us-syria-opposition_n_850302.html "U.S. Secretly Backed Syrian Opposition Groups, Cables Released By WikiLeaks Show"], Huffington Post. 17 April 2011. Accessed 17 April 2011.</ref> I maj 2011 hævdede den syriske regering, at de havde arresteret eller dræbt en række udlændinge med forbindelser til terrorceller, som angivelig skulle have dræbt politibetjente og militærpersoner, og enkelte har anklaget USA for at have forbindelser med disse celler.<ref>[http://www.rebelnews.org/politics/middle-east/828306-syria-arrests-suspected-terrorists "Syria arrests suspected terrorists"], Rebel News. May 9, 2011. Accessed June 6, 2011</ref><ref>[http://news.xinhuanet.com/english2010/world/2011-05/02/c_13854440.htm "Syrian army kills ten "terrorists", arrests 499"], Xinhua News Agency. May 2, 2011. Accessed June 6, 2011</ref> Den syriske opposition har også anklaget USA for at være indirekte involveret ved forsøg på at planlægge nogle retningslinjer, som på sigt skulle gøre Syrien til et semi-demokrati, hvor Assad beholder magten. USA har afvist anklagerne.<ref>[http://www.ynetnews.com/articles/0,7340,L-4089804,00.html Report: US proposes Syrian road map]</ref>
 
==== Tyrkiet ====
Store dele af kamphandlingerne i Syrien er hidtil blevet udkæmpet i landets nordlige dele, nær den tyrkiske grænse. Tyrkiet havde i 2011 modtaget omkring 100.000 flygtninge <ref>[http://www.vg.no/nyheter/utenriks/artikkel.php?artid=10068171 Sterkt økende flyktningstrøm fra Syria - Syria - VG<!-- Bot genereret titel -->]</ref>, og begge lande havde mobiliseret tropper til grænseområderne. Det er fra tyrkisk side blevet krævet, at Assad-regimet trækker sine styrker bort fra grænsen, og den syriske regering har udtrykt bekymring over for et påstået tyrkisk forsøg på at skaffe en [[flyveforbudszone]] på syrisk territorium.<ref>[http://endoftheamericandream.com/archives/could-we-actually-see-a-war-between-syria-and-turkey Could We Actually See A War Between Syria And Turkey?]</ref> Den tyrkiske regering har afholdt krisemøde om situationens udvikling, og USA udenrigsminister [[Hillary Clinton]] har udtrykt bekymring over den spændte situation.<ref>[http://english.aljazeera.net/programmes/insidestory/2011/06/201162682226319651.html Syria: An act of desperation? ]</ref>
 
I begyndelsen af oktober 2012 fløj der flere granater over på tyrkisk territorium fra syrisk side, fem tyrkiske borgere blev dræbt. Angrebet blev fordømt af FN og NATO, Tyrkiet svarede igen ved at besvare ilden. Syriens Assad-regime har sagt at det var uheld.<ref>[http://www.aftenposten.no/nyheter/uriks/Tyrkia-advarer-Syria-mot-a-teste-grensene-7010711.html Tyrkia advarer Syria mot å teste grensene - Aftenposten<!-- Bot genereret titel -->]</ref>.
 
==== Libyen ====
Efter [[oberst]] [[Muammar al-Gaddafi]]s regime faldt som en konsekvens af [[borgerkrigen i Libyen]] som en del af [[Protesterne i den arabiske verden 2010-2011|det arabiske forår]], har [[Libyen]] været styret af [[det nationale overgangsråd]] ledet af [[Mustafa Abd al-Jalil]]. Libyen skulle have hjulpet oprørerne i Syrien ved at sende dem våben og frivillige for at kæmpe imod Assads regime.<ref>{{Cite web |title=Libyan fighters join "free Syrian army" forces |date=29. november 2011 |work=[[Al Bawaba]] News |url= http://m.albawaba.com/en/node/403268 |accessdate=2011-12-01}}</ref><ref>{{cite journal |url=http://www.smh.com.au/world/libya-to-arm-rebels-in-syria-20111126-1o088.html|title = Libya to arm rebels in Syria |author=Ruth Sherlock | accessdate = 27. november 2011| date = 27. november 2011| journal = [[Sydney Morning Herald]]}}</ref><ref>{{Cite news |url=http://english.alarabiya.net/articles/2011/11/26/179274.html|title = Syrian dissidents to get arms, volunteers from Libya to fight Assad’s regime | date = 26. november 2011| accessdate = 27. november 2011 | agency = Al Arabiya }}</ref><ref>{{Cite web |url=http://rt.com/news/libya-syria-fighters-smuggled-475/|date = 29. november 2011| publisher= [[Russia Today]]| title = Bomb voyage : 600 Libyans fighting in Syria }}</ref><ref>{{Cite journal |title=Leading Libyan Islamist met Free Syrian Army opposition group |author=Ruth Sherlock |journal=[[The Daily Telegraph|The Telegraph]] |date=27. november 2011 |url=http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/africaandindianocean/libya/8919057/Leading-Libyan-Islamist-met-Free-Syrian-Army-opposition-group.html |accessdate=2011-12-01 }}</ref>
 
==== Saudi-Arabien og Qatar ====
ISIL skulle angiveligt have modtaget støtte fra en række privatpersoner i de sunn-muslimske Golfstater.<ref>"[http://www.france24.com/static/infographies/2013/syrie-groupes-terroristes-carte/en/index.html Syria's top Islamist and jihadist groups]". France 24.</ref> I et interview<ref>"[http://www.presstv.ir/detail/2014/03/08/353863/ksa-qatar-behind-iraq-bloodshed-pm/ Saudi Arabia, Qatar fueling terrorism in Iraq: Maliki]". PressTV. March 8, 2014</ref> beskyldte Iraks shiamuslimske premierminister [[Nouri al-Maliki]] de sunnimuslimske stater [[Saudi-Arabien]] og [[Qatar]] for at støtte ISIL.<ref name="Saudi">"[http://www.reuters.com/article/2014/03/09/us-iraq-saudi-qatar-idUSBREA2806S20140309 Iraqi PM Maliki says Saudi, Qatar openly funding violence in Anbar]". Reuters. March 9, 2014</ref><ref>"[http://www.aljazeera.com/news/middleeast/2014/03/maliki-saudi-qatar-at-war-against-iraq-20143823436553921.html Maliki: Saudi and Qatar at war against Iraq]". [[Al Jazeera]]. March 9, 2014</ref>
 
Linje 368:
== Flygtningespørgsmålet ==
{{uddybende|Flygtningekrisen}}
[[FileFil:Syrian refugees in lebanon.jpg|thumb|Syriske flygtninge i [[Libanon]](6. august 2012)]]
 
I årene [[2011]] til [[2014]] blev ca. 11½ million mennesker, det vil sige næsten halvdelen af den syriske befolkning drevet på flugt. Af disse var ca. 7½ million på flugt internt i Syrien. FN estimerede i december 2014, at over 220.000 mennesker var blevet dræbt i konflikten, mens mere end 12 millioner mennesker havde brug for humanitær assistance i Syrien<ref name="DFL">{{Cite web
Linje 391:
 
== Krigens kronologi ==
=== Vigtige datoer, 2011 ===
[[Fil:(Banyas demonstration) مظاهرات بانياس جمعة الغضب - 29 نيسان 2011.jpg|thumb|Anti-Assad demonstration i byen [[Baniyas]] i april 2011. Hundredtusindvis af mennesker demonstrerer i hele landet i sommeren 2011.]]
* 15. marts 2011: Demonstrationer bryder ud i [[Daraa]], efter at unge anholdes for at male revolutionære slagord. [[Syriens væbnede styrker|Sikkerhedsstyrker]] skyder flere mennesker i Daraa, hvilket udløser flere demonstrationer.
Linje 480:
* 16. februar: Den syriske hær modtager mange forstærkninger ved deres positioner i [[Aleppo]]. Små kampe bryder ud som kan være starten på ny offensiv.
* 17. februar: Den syriske hær indleder en offensiv for at omringe byen Aleppo. De erobrer bydelene Rityan, Bashkoy, Dweir al-Zaytoun og Hardatnin i det vestlige Aleppo.
* 18. februar: Den Frie Syriske Hær indleder et modangreb mod Rytian, Hardatnin og al-Mallah i Aleppo for at forhindre en total omringning.
* 19. februar: Bydelene Rityan og Al-mallah bliver tilbageerobret af Jabhat Al-Nusra. Regeringen stopper sin offensiv og fokuserer i stedet for på at forsvare sine nye militære positioner.
* 20. februar: Syriens hær indleder en ny offensiv mod al-Mallah, som de taber. Oprørerne generobrer Hardatnin. Syriens hær sender i stedet forstærkninger til Bashkoy efter hårde kampe i bydelen.
* 21. februar: Tyrkiske soldater krydser grænsen til Syrien for at evakuere Suleiman Shahs grav. En tyrkisk soldat dør i løbet af operationen som følge af et uheld.
* 23. februar: Den kurdiske militær-organisation YPG fortsætter sin offensiv i Kobane mod IS.
* 24. februar: YPG møder større modstand i deres offensiv mod al-Hasakah. Imens sender den syriske hær forstærkninger til Aleppo for at puste liv i den ellers mislykkedes offensiv.
* 25. februar: Jabhat al-Nusra annoncere deres offensiv i regionen Idlib. Målet er at erobre byerne Kafarya og Fa'ah.
* 27. februar: Sammenstød mellem Jabhat al-Nusra og Harakat fortsætter i Rif Aleppo. Imens erobrer YPG byen Tall Hamis, efter at IS har valgt at trække sig tilbage. I Daraa har den syriske hær i løbet af natten erobret Sabsaba og Habbariya, i samarbejde med [[Hizbollah]].
* 28. februar: Den syriske hær og Jabhat al-Nusra støder sammen i Daraa. Samtidig får al-Nusra overrumplet oprørsgruppen Harakat Hazm i Aleppo.
Linje 504:
</ref><ref>[https://www.rt.com/news/317813-sohr-visit-syria-long/ EXCLUSIVE: Man who runs SOHR admits to RT he last visited Syria 15 years ago] (video), RT, 6. oktober 2015
</ref>.
* Den 13. november 2015 gennemførte kurdiske peshmerga-soldater med støtte fra Yazidi-militsfolk et vellykket angreb på ISIL i Sinjar, hvilket endte med kurdisk sejr. Ifølge nyhedsbureauet [[AFP]] havde IS mellem 300 og 400 militsfolk stationerede i byen. I 2014 havde IS jaget tusindvis af [[yazidisme|yazidier]] ud af byen under trusler om, at de ville blive slået ihjel med mindre, de konverterede til IS' radikale fortolkning af islam.<ref>[http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE8209314/Kurderleder-erkl%C3%A6rer-sejr-i-Sinjar---n%C3%A6ste-stop-Mosul/ "Kurderleder erklærer sejr i Sinjar - næste stop Mosul" (''Jyllandsposten'', 13.11.2015)]</ref> Dagen før havde omkring 7.500 kurdiske peshmerga-soldater omringet byen fra tre sider for at afskære IS' forbindelseslinjer. Erobringen af byen anses som vigtig, fordi den er en indirekte forbindelse mellem [[Mosul]] i Irak og [[Raqqa]] i Syrien, som er Islamisk Stats selvudnævnte hovedstad.<ref>http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE8206242/Irakiske-kurdere-f%C3%B8rer-an-i-offensiv-mod-IS-i-Irak/ "Irakiske kurdere fører an i offensiv mod IS i Irak" (''Jyllandsposten'', 12.11.2015)</ref>
* Den 15.-17. november bombede russiske og franske fly flere gange byen Raqqa, der er IS' hovedbase. Ifølge det franske nyhedsbureau [[AFP]] blev 33 jihadister i Syrien dræbt på 72 timer. Ifølge overvågningsgruppen ''Syriens Observatorium for Menneskerettigheder'', der har et netværk af kilder i Syrien og regnes som en af de mest pålidelige kilder med hensyn til krigens udvikling og omkostninger, begyndte IS at flytte ledere og deres familier fra Raqqa til Mosul af sikkerhedshensyn.<ref>[http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE8224407/IS-ledere-sender-familier-v%C3%A6k-fra-Raqqa/ "IS-ledere sender familier væk fra Raqqa" (''Jyllandsposten'', 18.11.2015)]</ref>
=== 2016 ===
* Den 9. januar 2016 oplyste overvågningsgruppen Syriens Observatorium for Menneskerettigheder, at mindst 39 mennesker var blevet dræbt ved et russisk luftangreb mod et fængselskompleks, som blev drevet af islamister i [[Jabhat al-Nusra|Nusrafronten]] i provinsen [[Idlib]] i Syrien. De fleste af de dræbte var oprørere, som var indespærret af Nusrafronten. Mindst 5 civile meldtes dræbt.<ref>[http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE8355740/russiske-fly-draebte-39-i-luftangreb-mod-syrisk-faengsel/ "Russiske fly dræbte 39 i luftangreb mod syrisk fængsel" (''Jyllandsposten'', 09.01.2016)]</ref>
* Den 11. januar 2016 ankom konvojer med mad til civilbefolkningen i Madaya efter, at byen havde været belejret i månedsvis af regeringstropper. 23 mennesker var siden 1. december sultet ihjel.<ref>[http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE8359180/noedhjaelp-naar-til-syrisk-by-for-foerste-gang-siden-oktober/ "Nødhjælp når til syrisk by for første gang siden oktober" (''Jyllandsposten'', 11.01.2016)]</ref>
* Den 12. januar 2016 angav den syriske regeringshær at have indtaget og "vundet fuld kontrol" over en oprørsbase i landsbyen [[Salma]], ifølge syrisk stats-tv. Regeringsstyrkerne skulle også have vundet kontrol over bjergtoppe rundt om byen. Landsbyen havde været bastion for oprørsgrupper siden 2012.<ref>[http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE8362446/syriens-haer-og-venner-indtager-oproersbase-i-bjergomraade/ "Syriens hær og venner indtager oprørsbase i bjergområde" (''Jyllandsposten'', 12.01.2016)]</ref> Samme dag meddelte Ruslands præsident, at Rusland kan tilbyde [[Politisk asyl|asyl]] til Syriens præsident [[Bashar al-Assad]], hvis han bliver tvunget til at forlade sit land, ifølge den tyske avis ''Bild''.<ref>[http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE8360160/putin-aabner-for-ny-syrisk-grundlov-og-asyl-til-assad/ "Putin åbner for ny syrisk grundlov og asyl til Assad" (''Jyllandsposten'', 12.01.2016)]</ref>
* Den 16. januar 2016 bortførte medlemmer af Islamisk Stat (IS) mindst 400 civile under et angreb på den syriske by [[Deir al-Zor]], ifølge Syriens Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR) og ''[[Reuters]]''. De bortførte var alle sunni-muslimer, omfattende kvinder, børn samt medlemmer af regeringshæren. IS-angrebet på Deir Ezzor kostede mindst 85 civile og 50 regeringssoldater livet, oplyste SOHR ifølge nyhedsbureauet ''[[AFP]]''.<ref>[http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE8373007/is-har-angiveligt-bortfoert-mindst-400-civile-i-syrien/ "IS har angiveligt bortført mindst 400 civile i Syrien" (''Jyllandsposten'', 17. januar 2016)]</ref> Få dage efter frigav Islamisk Stat 270 af de 400 civile fanger men tog 50 andre i stedet.<ref>[http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE8379306/islamisk-stat-loeslod-270-fanger-men-tog-50-andre/ "Islamisk Stat løslod 270 fanger - men tog 50 andre" (''Jyllandsposten'', 20.01.2016)]</ref>
* Den 24. januar 2016 blev det meddelt, at syriske regeringsstyrker om morgenen havde indtaget byen [[Rabiya]], der var den sidste større by i Latakia-provinsen, som oprørerne kontrollerede. Det skulle være sket blandt andet med russisk luftstøtte, ifølge ''AFP''. Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder oplyste, at den syriske fremrykning var sket, mens russiske kampfly havde angrebet oprørerne fra luften, og at aktionen var ledet af russiske officerere.<ref>[http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE8389548/syrisk-haer-indtager-noegleby-i-latakiaprovinsen/ "Syrisk hær indtager nøgleby i Latakia-provinsen" (''Jyllandsposten'', 24.01.2016)]</ref>
* Den 3. februar oplyste syriske regeringskilder, at den syriske hær og allierede (læs: russerne) havde brudt belejringen af Nubul og Zahraa i det nordvestlige Syrien fuldstændigt. Fremstødet måtte ses som led i bestræbelserne for regeringen om at genvinde kontrollen over Syriens næststørste by Aleppo. Syriens Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR) oplyste, at også russiske kampfly havde været i luften til støtte for regeringshæren.<ref>[http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE8415957/assads-haer-har-befriet-byer-og-afskaaret-oproerets-forsyninger/ "Assads hær har befriet byer og afskåret oprørets forsyninger" (''Jyllandsposten'', 03.02.2016)]</ref> Fremstødet skete netop, som der var indledt fredsforhandlinger, der imidlertid omgående blev sat i bero igen. Udsigten til generobring af Aleppo fik Saudi-Arabien til at tilkendegive, at man var parat til at sende tropper ind i Syrien.<ref>[http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE8419590/ekspert-saudiske-tropper-i-syrien-er-eksplosiv-cocktail/ "Ekspert: Saudiske tropper i Syrien er eksplosiv cocktail" (''Jyllandsposten'', 04.02.2016)]</ref><ref>[http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE8419396/saudiarabien-er-parat-til-at-sende-landstyrker-til-syrien/ "Saudi-Arabien er parat til at sende landstyrker til Syrien" (''Jyllandsposten'', 04.02.2016)]</ref>
* Den 5. februar meddelte en amerikansk rapport, at IS nu havde op til 25.000 krigere i Syrien og Irak, hvilket var 6.000 færre end ved det forrige skøn svarende til en nedgang på omkring 20 % i antallet af IS-krigere. En talsmand oplyste samtidig, at den amerikansk ledede koalition nu havde gennemført over 10.000 angreb mod islamistiske ekstremister i Irak og Syrien. Nedgangen skyldtes angiveligt, at vesterlændinge havde fået sværere og sværere ved at rejse til de krigsramte lande og tilslutte sig Islamisk Stat.<ref>[http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE8419640/usarapport-islamisk-stat-mister-krigere/ "USA-rapport: Islamisk Stat mister krigere" (''Jyllandsposten'', 05.02.2016)]</ref>
* Natten mellem 26. og 27. februar indtrådte der en foreløbig våbenhvile i Syrien. Det skete på et tidspunkt, hvor mindst 250.000 børn levede under belejring i Syrien, ifølge [[Red Barnet]]. Ifølge rapporten ”Childhood under siege” (''Barndom under belejring'') oplevede mindst en tredjedel af børnene, at der var dage, hvor de ikke fik mad og derfor målle leve af fx dyrefoder og blade.<ref>[http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE8500928/red-barnet-boern-i-det-borgerkrigsramte-syrien-lever-af-graes-og-blade/ "Red Barnet: Børn i det borgerkrigsramte Syrien lever af græs og blade" (''Jyllandsposten'', 09.03.2016)]</ref>
* I begyndelsen af marts blev der taget skridt til at indlede fredsforhandlinger, der skulle omfatte regimet og den vestligt støttede opposition men ikke Islamisk Stat eller Al Nusra-fronten.. Det skete på initiativ fra FN, som håbede at kunne genoptage fredsforhandlingerne igen efter, at disse var kollapset i februar måned, og byggede på en delvis våbenhvile i landet, der havde ført til et betydeligt fald i volden i den fem år lange borgerkrig.<ref>[http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE8495754/syriens-regime-melder-sig-klar-til-fnfredsforhandlinger/ "Syriens regime melder sig klar til FN-fredsforhandlinger" (''Jyllandsposten'', 08.03.2016)]</ref>
* I midten af marts blev det meddelt, at Rusland nu var begyndt at trække tropper ud af krigen igen. Tilbagetrækningen blev begrundet med, at Ruslands mission ifølge den russiske præsident, Putin, "stort set er opfyldt" i Syrien. "Det effektive arbejde, som militæret har udført, har skabt de nødvendige betingelser for, at en fredsproces kan indledes", erklærede Putin ifølge nyhedsbureauet Reuters.<ref>[http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE8511828/rusland-har-paabegyndt-tilbagetraekning-fra-syrien/ "Rusland har påbegyndt tilbagetrækning fra Syrien" (''Jyllandsposten'', 15.03.2016)]</ref>
* Den 15.03.2016 regnes som 5-årsdagen for borgerkrigens udbrud. Siden krigens udbrud havde over 250.000 mennesker mistet livet, og millioner var blevet drevet på flugt fra deres hjem.<ref>[http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE8511844/ladekarl-femaarsdag-i-syrien-er-bare-endnu-en-dag-i-krigen/ "Ladekarl: Femårsdag i Syrien er bare endnu en dag i krigen" (''Jyllandsposten'', 15.03.2016)]</ref>
* Den 27.03.2016 kunne syriske regeringstropper rykke ind i den historiske by [[Palmyra]]. Dermed fik den syriske regeringshær søndag et vigtigt brohoved i militæroffensiven mod Islamisk Stat (IS), som i de seneste måneder havde været under voksende pres i både Syrien og Irak. Det skete efter tre uger kamp, hvor regeringshæren fik støtte af russiske kampfly til at indtage byen. Ifølge aktivistgruppen Syrian Observatory for Human Rights var 400 IS-krigere faldet i kampen om Palmyra. Det var islamisternes alvorligste enkelttab, siden IS i 2014 udråbte et kalifat i erobrede områder i Syrien og Irak. Præsidenten betegnede tilbageerobringen som "en vigtig sejr i kampen mod terror". Nederlaget formodes at have påvirket IS anseelse og muligheder for at kunne rekruttere nye soldater. Der er fremkommet forlydender om, at man var begyndt at henrette desertørerne, hvilket anses som et tegn på, at IS er presset og vil forhindre sine krigere i at slippe væk. Ifølge Ruslands forsvarsminister deltog russiske kampfly i kampene og angreb i løbet af et døgn 158 mål i området. Tidligere på måneden var Rusland begyndt at trække sine styrker hjem fra Syrien, men regeringen tilkendegav samtidig, at angrebene mod IS og andre ekstremistgrupper ville fortsætte.<ref>[http://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE8538490/palmyras-fald-har-aabnet-vejen-mod-raqqa/ Henrik Thomsen: "Palmyras fald har åbnet vejen mod Raqqa" (''Jyllandsposten'', 27.03.2016)]</ref> Generobringen var både en symbolsk og en strategisk sejr for præsident Bashar al-Assads styre, som dermed havde kontrol over et større ørkenområde og vejen helt til den irakiske grænse. En talsmand for USAs regering erklærede, at det endnu var uvist, om den syriske hærs generobring af byen ville få nogen indflydelse på fredsprocessen.<ref>[http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE8539770/usa-palmyraoperation-aendrer-ikke-vores-syn-paa-assad/ "USA: Palmyra-operation ændrer ikke vores syn på Assad" (''Jyllandsposten'', 28.03.2016)]</ref> Kort efter sejren erklærede præsident Bashar al-Assad i et interview med det russiske nyhedsbureau [[RIA]], at en overgangsregering skulle bestå af tre parter: Oppositionen, uafhængige kræfter og dem, der er loyale over for styret i Damaskus. Assad erklærede også, at han mente, at en russisk militær tilstedeværelse i Syrien fortsat var nødvendig for at sikre magtbalancen i verden. Assads udtalelser kom efter, at talsmænd for oppositionen havde krævet, at han gik af, før en overgangsregering trådte til. Udtalelsen mentes fremsat for at undgå, at fredsprocessen ville smuldre.<ref>[http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE8546083/assad-alle-parter-skal-med-i-syrisk-overgangsregering/ "Assad: Alle parter skal med i syrisk overgangsregering" (''Jyllandsposten'', 30.03.2016)]</ref>
* Den 7.04.2016 erobrede syriske oprørere fra Den Frie Syriske Hær, der har fået våben og forsyninger fra Tyrkiet og andre udenlandske støtter, størstedelen af den strategisk vigtige by ved den tyrkiske grænse, [[al-Rai]], som hidtil havde udgjort en vigtig forsyningslinje for Islamisk Stat, som indtil da havde kontrolleret den, ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder. Sejren indebar, at oprørsgrupperne i samme uge kunne presse Islamisk Stat ud af en række landsbyer ved grænsen til Tyrkiet.<ref>[http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE8567736/oproerere-tager-vigtig-graenseby-fra-islamisk-stat/ "Oprørere tager vigtig grænseby fra Islamisk Stat" (''Jyllandsposten'', 07.04.2016)]</ref>
 
== Dansk deltagelse i den syriske borgerkrig ==