Krigen i Afghanistan (2001-2021): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
krigen -> krig
m Robot: Kosmetiske ændringer
Linje 101:
|tab2=Anslået 23.000{{kilde mangler|dato=januar 2017}}
}}
[[FileFil:Taliban insurgency in Afghanistan (2015–present).svg||thumbnail|Områder i rødt har Afghanistans myndigheder kontrol over, pr. februar 2016]]
[[Fil:National Park Service 9-11 Statue of Liberty and WTC fire.jpg|thumbnail|[[World Trade Center]] brænder 11. september 2001]]
[[Fil:AirForceCombatControllersAf.jpg|thumbnail|Et [[Tactical Air Control Party]] (TACP) fra det [[United States Air Force|amerikanske luftvåben]] sender koordinater til bombefly, som støtte til Den Nordlige Alliance (identiteten er sløret af sikkerhedsårsager).]][[Fil:Taliban-herat-2001.jpg|thumbnail|Talibansoldater i Herat, 2001]]
[[Fil:US forces Operation Enduring Freedom.jpg|thumbnail|Amerikanske specialstyrker på hesteryg sammen med medlemmer af Den Nordlige Alliance i Afghanistan [[12. november]] 2001.]]
'''Den pågående krig i Afghanistan''' begyndte den [[7. oktober]] [[2001]] som en reaktion på [[terrorangrebet den 11. september 2001]], hvor [[USA]] blev ramt af terroranslag. Begivenheden 11. september startede [[krigen mod terrorisme]]. Det angivne formål med invasionen af [[Afghanistan]] var at fange [[Osama bin Laden]], ødelægge [[Al-Qaeda|al-Qaeda]] og fjerne [[Taliban]]-regimet, som havde støttet al-Qaeda og givet netværket et tilflugtssted.
 
Den 7. oktober indledte USA luftbombardementer af landet, og efter ni ugers krig lykkedes det i december 2001 USA og dets allierede at fjerne Taliban-styret og indsætte en midlertidig overgangsregering under ledelse af den moderate [[Hamid Karzai]].
Linje 136:
[[7. oktober]] 2001, før de militære operationer startede, tilbød Taliban åbent at retsforfølge bin Laden i en islamisk domstol i Afghanistan.<ref>[http://archives.cnn.com/2001/US/10/07/ret.us.taliban/ U.S. rejects Taliban offer to try bin Laden] – CNN.com, 7. oktober 2001</ref> Dette tilbud blev øjeblikkelig afslået af USA som utilstrækkeligt. Ikke før [[14. oktober]] 2001, syv dage efter at krigen startede, tilbød Taliban åbent at udlevere bin Laden til retsforfølgelse i et tredje land, men kun hvis de fik beviser for hans involvering i terrorangrebet 11. september.<ref>[http://www.guardian.co.uk/waronterror/story/0,1361,573975,00.html Bush rejects Taliban offer to hand Bin Laden over] – 14. oktober 2001</ref>
 
== Efter affyring af de første missiler og slip af de første flybårne bomber (mod Afghanistan) ==
Omkring klokken 16:15 [[UTC]] (20:45 lokal tid) 7. oktober 2001 angreb styrker fra USA og Storbritannien: De affyrede missiler og sendte flybårne bomber mod Talibantropper og Al-Qaeda.<ref>[http://archives.cnn.com/2001/US/10/07/gen.america.under.attack/index.html Afghanistan wakes after night of intense bombings] – CNN.com, 7. oktober 2001</ref> Der blev rapporteret om luftangreb mod mål i hovedstaden Kabul, hvor [[elektricitet]]sforyningen blev afbrudt, [[lufthavn]]en i [[Kandahar]] og byen [[Jalalabad]].
USA's regering retfærdiggjorde angrebene som et svar på terrorangrebet 11. september og Talibans manglende efterlevelse af USA's krav. Taliban fordømte angrebene og kaldte dem "et angreb på [[Islam]]."
Linje 154:
Den Nordlige Alliance vandt terræn støttet af luftangrebene. Talibans kommandostruktur begyndte at erodere under presset fra luftbombardementerne. Amerikanske specialstyrker startede nu et angreb ind i det centrale Kandahar. Fremskridtene skete dog langsomt. Det var nu begyndelsen af november.
 
== Efter Koalitionens angreb for at støtte frontlinjer til Nordlige Alliance ==
Næste skridt i luftkampagnen var rettet specifikt mod Talibans frontlinje mod [[Den Nordlige Alliance]]. Frontlinjen blev bombarderet med 15.000 punds bomber<ref name=afa/> (6,8 ton) og [[Lockheed Martin C-130 Hercules|AC-130]] fly bevæbnet med 105&nbsp;mm [[haubits]]er. Talibanernes soldater havde ikke erfaringer med flyenes ildkraft og kunne finde på at stille sig fuldt synligt på fjerne bakkedrag, hvilket gjorde det nemt for de amerikanske specialstyrker at indkalde luftstøtte på deres positioner.
[[2. november]] var Talibans frontlinje decimeret, og det så for første gang ud, som om Den Nordlige Alliance kunne marchere mod Kabul. Udenlandske kombattanter fra Al-Qaeda overtog bevogtningen af de afghanske byer, hvilket viste Talibanregimets svækkelse. I mellemtiden planlagde Den Nordlige Alliance og deres rådgivere fra CIA og specialstyrkerne offensivens næste stadium. Tropper fra Den Nordlige Alliance ville indtage [[Mazar-e Sharif]], og dermed afskære Talibans forsyningslinjer, efterfulgt af et angreb mod selve Kabul.<ref>[http://www.cbc.ca/world/story/2001/11/07/mazar011107.html Opposition troops closing in on Mazar-e-Sharif] – CBC News 7. december 2001</ref>
 
=== Overtagelse af Mazar-e Sharif ===
[[9. november]] 2001 begyndte [[slaget om Mazar-e Sharif]]. Amerikanske bombefly tæppebombede talibantropperne, der var koncentreret i Chesmay-e-Safa-kløften, der markerer indgangsvejen til byen. Klokken 14:00 bevægede tropper fra Den Nordlige Alliance sig ind på byen fra syd og vest og erobrede byens primære militærbase og lufthavnen. Tropperne nedkæmpede derefter de resterende talibantropper i kløften foran byen og mødte kun let modstand. Inden for fire timer var slaget om byen overstået. Ved solnedgang trak de resterende talibantropper sig ud mod syd og øst. Næste dag gennemsøgte tropperne fra Den Nordlige Alliance byen, og der gik rygter om summariske [[henrettelse]]r af talibanstøtter. Omkring 100 talibanere blev dræbt i en skolebygning. En talsmand for FN udtalte senere, at de blev henrettet på stedet,<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/south_asia/1655817.stm Concern over Afghan massacre reports] – BBC News, 14. november 2001</ref> mens Den Nordlige Alliance påstod, at de havde gjort modstand, og havde nægtet at overgive sig.<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/south_asia/1659546.stm US allies deny 'Mazar massacre'] – BBC News, 16. november 2001</ref>
 
Den samme dag, [[10. november]], overrendte Den Nordlige Alliance fem nordlige provinser i et hurtigt fremstød. Mazar-e Sharifs fald havde udløst et komplet sammenbrud i talibanernes stillinger. Mange lokale krigsherrer skiftede side i stedet for at slås. Regimet var ved at gå op i sømmene i den nordlige del af landet. Mange af talibanernes frontsoldater blev flankeret og overgav sig derefter i byen [[Kunduz]] mens Den Nordlige Alliance fortsatte forbi dem mod syd.<ref>[http://www.time.com/time/nation/article/0,8599,183885,00.html Rebels: Mazar-i-Sharif is Ours] – TIME, 9. november 2001</ref> Selv i det sydlige Afghanistan mindskedes Talibans kontrol med magten. Det religiøse parti påbegyndte jævnlige patruljer. Det så ud, som om Talibanstyret var ved at kollapse.
 
=== Overtagelse af Kabul ===
 
Om aftenen [[12. november]] flygtede talibanstyrkerne fra Kabul under dække af mørket. Da tropperne fra Den Nordlige Alliance ankom om eftermiddagen [[13. november]], var der kun bombekratere, brændt bevoksning og den udbrændte ammunition fra Talibans kanonstillinger tilbage. En gruppe på omkring 20 arabiske soldater, der gemte sig i byens park, var de eneste tilbageværende forsvarere. Denne gruppe blev nedkæmpet på omkring et kvarter. Derefter var Kabul nu kontrolleret af NATO-tropper og Den Nordlige Alliance.<ref>[https://archive.is/20120526230900/www.washingtonpost.com/ac2/wp-dyn/A24783-2001Nov13?language=printer Afghan Rebels Seize Control of Kabul] – washingtonpost.com, 14. november 2001</ref>
Linje 173:
Næsten 2.000 Al-Qaeda- og Taliban-tropper befæstede deres stillinger i [[bunker]]e og bjerghuler. [[16. november]] begyndte amerikanske bombefly at bombe bjergfortet. Samtidig begyndte personel fra [[CIA]] og [[United States Army Special Forces|specialstyrkerne]] at arbejde i området. De betalte lokale krigsherrer for at deltage i kampene og planlagde angrebet på [[Tora Bora]] komplekset.
 
=== Overtagelse af Kunduz ===
 
Mens bombardementerne af Tora Bora blev optrappet, fortsatte belejringen af [[Kunduz]]. Til sidst, efter ni dages voldsomme kampe og amerikanske luftbombardementer, overgav Taliban-soldaterne sig til Den Nordlige Alliances tropper [[25. november|25.]] og [[26. november]]. Kort før overgivelsen evakuerede pakistanske fly nogle hundrede efterretnings- og militærfolk, der havde været i landet før invasionen for at hjælpe Taliban med bekæmpelsen af Den Nordlige Alliance. Det menes, at op mod fem tusind personer blev evakueret fra regionen som helhed, heriblandt Taliban- og Al-Qaedatropper.<ref>[http://www.msnbc.com/news/664935.asp?cp1=1 The ‘airlift of evil’ – Why did we let Pakistan pull ‘volunteers’ out of Kunduz?] – msnbc.com, 29. november 2001</ref><ref>[http://www.newyorker.com/archive/2002/01/28/020128fa_FACT Seymour M. Hersh, "The Getaway"] – The New Yorker, 28. januar 2002, s. 36</ref><ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/south_asia/1677157.stm Kunduz celebrates end of siege] – BBC News, 26. november 2001</ref>
 
==== Fangeoprør i fortet Qala-i-Jangi ====
 
25. november begyndte de tilfangetagne talibankrigere at blive gennet sammen i fortet [[Qala-i-Jangi]] nær Mazar-e Sharif. Nogle af fangerne angreb deres vagter, erobrede deres våben og åbnede ild. Dette startede et større fangeoprør blandt 600 fanger, der snart indtog den sydlige del af fortet. Fortet stammede fra [[middelalderen]], men havde et våbenlager med håndvåben, der snart blev erobret af fangerne. En amerikansk [[CIA]]-agent, [[John Michael Spann]], der var i gang med at forhøre fanger, blev dræbt, og var den første dræbte amerikaner i krigen.<ref>[http://archives.cnn.com/2001/US/11/28/ret.spann.profile/ Spann described as a hero] – CNN.com, 28. november 2001</ref> Oprøret blev først slået ned efter syv dage med voldsomme kampe mellem fangerne og en blanding af britiske specialtropper fra [[Special Boat Service]], amerikanske [[United States Army Special Forces|grønne baretter]] og tropper fra Den Nordlige Alliance. [[Lockheed AC-130|AC-130]]-fly og andre [[ildstøttefly]] beskød ved flere lejligheder fortet.<ref>[http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,1001390-1,00.html Inside The Battle At Qala-I-Jangi] – TIME, 10. december 2001</ref> Kun 86 af de mange hundreder talibanfanger overlevede, og omkring 50 soldater fra Den Nordlige Alliance blev dræbt.<ref>[http://web.archive.org/web/20070322202231/http://www.cnn.com/CNN/Programs/presents/shows/house.of.war/interactive/interactive/house.of.swf House of War: Uprising at Maza-i-Sharif] – interaktiv præsentation af slagets gang. CNN.com</ref>
Linje 183:
Det knuste fangeoprør markerede enden på kamphandlingerne i det nordlige Afghanistan, hvor krigsherrer fra Den Nordlige Alliance nu sad sikkert på magten.
 
=== Overtagelse af Kandahar ===
I slutningen af november var Talibanbevægelsens centrum, Kandahar, deres sidste større tilflugtssted. Kandahar var under stigende pres. Næsten 3.000 stammekrigere, under ledelse af [[Hamid Karzai]], og Kandahars tidligere [[guvernør]] [[Gul Agha Sherzai]], lagde pres på Talibans styrker fra øst og afskar byens forsyningslinjer. Mod nord og nordøst nærmede Den Nordlige Alliance sig. I mellemtiden var de første amerikanske landtropper i større antal ankommet. Næsten 1.000 [[USMC|marinesoldater]] oprettede en fremskudt base i [[ørken]]en syd for Kandahar 25. november. De første egentlige kamphandlinger med amerikansk indblanding fandt sted dagen efter, da 15 pansrede køretøjer nærmede sig basen og blev angrebet med helikoptere, der ødelagde mange af dem. I mellemtiden fortsatte luftangrebene mod Talibans stillinger i selve Kandahar, hvor også [[Mullah Omar]] befandt sig. Omar, Talibanernes leder, beordrede sine tropper til at kæmpe til døden,<ref>[http://borsen.dk/nyhed/35817/ Taleban-leder vil kæmpe til døden] – Børsen, 29. november 2001</ref> selvom de nu kun kontrollerede 4 af Afghanistans 30 provinser.
 
Linje 193:
Al-Qaedatropperne holdt stadig stand i [[Tora Bora]]-bjergene, men stammemilitserne rykkede stadig frem gennem det ufremkommelige terræn, støttet af amerikanske luftbombardementer der blev kaldt ind af specialstyrker. Da situationen blev vanskelig, indvilgede Al-Qaedatropperne i en våbenhvile, så de kunne overgive sig. Nogle mener at dette var et trick, der tillod de vigtigste Al-Qaedaledere at flygte fra området.<ref>[http://www.cnn.com/2005/US/03/24/pentagon.binladen/ Document suggests bin Laden escaped at Tora Bora] – CNN.com, 24. marts 2005</ref> 12. december brød kampene ud igen. Igen pressede stammefolk og specialstyrker frem mod hulerne og Al-Qaedas bunkere, der var spredt i området [[17. december]], var det sidste hulekompleks indtaget. En eftersøgning i området fortsatte ind i januar 2002, men der var ingen spor efter bin Laden eller den øvrige Al-Qaedaledelse. Det menes, at de allerede var sluppet væk ind i Pakistan mod syd og øst. Det anslås, at omkring 200 Al-Qaedasoldater blev dræbt under slaget. Antallet for stammemilitserne kendes ikke. Hvor store de amerikanske tab var, er ikke kendt, da der ikke er blevet rapporteret amerikanske tab.<ref name=ToraBora/>
 
== Efter resolutionen til FN's sikkerhedsråd, om ISAF ==
[[International Security Assistance Force]], eller ISAF, blev autoriseret af FN's sikkerhedsråd [[20. december]] 2001 med resolution 1386.<ref>[http://www.nato.int/isaf/topics/chronology/index.html ISAF – Chronology] – www.nato.int</ref> Styrken blev til at begynde med udstationeret omkring Kabul. ISAF-operationens eksistens bragte med seg soldater fra land i tillæg til styrkene fra USA og Storbritannien. (Den første del af krigen blev udført af tropper fra USA og Storbritannien.)
 
Linje 221:
Efterhånden som sommeren skred frem, tog angrebene til i styrke og hyppighed. Dusinvis af afghanske soldater, medarbejdere fra [[NGO]]'er og humanitære organisationer samt adskillige amerikanske soldater døde i talibantroppernes angreb.
 
==== Træfninger i Zabul-provinsen's Dai Chopan-distrikt ====
 
Ud over guerillaangrebene begyndte Taliban at samle tropper i distriktet [[Dai Chopan]], et distrikt i [[Zabul]]-provinsen. Distriktet består af høje bjerge og dybe kløfter, og for Taliban var det et perfekt sted at kæmpe mod den afghanske regering og koalitionstropperne. Over sommeren samledes den måske største koncentration af militante talibanere siden talibanregimets fald i området, op mod 1,000 guerillatropper. Over 220 personer, inklusive adskillige afghanske politifolk, blev dræbt i august 2003.
Linje 231:
Fra [[5. oktober]] 2006 hadde [[ISAF]] mandat for at operere i hele Afghanistan.<ref>[http://web.archive.org/20070717000304/www.nato.int/isaf/topics/expansion/index.html ISAF – Expansion] – www.nato.int</ref>
 
==== De sydlige provinsene: Helmand, Orūzgān og Kandahar ====
 
Fra januar [[2006]] begyndte NATO's [[International Security Assistance Force]] (ISAF) at erstatte USA's tropper i det sydlige Afghanistan. Den britiske 16th Air Assault Brigade, der senere blev forstærket med britiske marinesoldater, udgjorde kernen i denne styrke sammen med tropper fra [[Australien]], [[Canada]] og [[Holland]]. Styrken bestod af omkring 3,300 britiske soldater,<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/south_asia/4961368.stm UK troops take over Afghan duties] – BBC News, 1. maj 2006</ref> 2,300 fra Canada,<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/south_asia/4984880.stm Canada set for longer Afghan stay] – BBC News, 16. maj 2006</ref> 1,400 fra [[Holland]],<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/4673026.stm More Dutch troops for Afghanistan] – BBC News, 3. februar 2006</ref> 290 fra Danmark,<ref>[http://politiken.dk/udland/faktaudland/article268799.ece Danmark i krig – tidslinje] – Politiken.dk</ref> 300 fra Australien<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/hi/south_asia/4983540.stm Australia outlines Afghan force] – BBC News, 8. maj 2006</ref> og 150 fra [[Estland]].<ref>[http://www.defensenews.com/story.php?F=1221120&C=landwar Estonia To Increase Troops in Afghanistan ] – DefenseNews.com, 3. november 2005</ref> Luftstøtte blev leveret af USA, Storbritannien, Holland, [[Norge]] og Frankrig.
Linje 244:
Da den britiske styrke i Musa Qala skulle afløses i juli 2006, faldt valget på en dansk, let spejdereskadron fra Gardehusarregimentet, som var en del af den britisk-ledede "Helmand Task Force". Omkring 100 spejdere blev sendt af sted fra den danske hovedlejr [[Camp Bastion]] og på en farefuld vej 70 kilometer til Musa Qala. Allerede på vej til Musa Qala blev de danske styrker fire gange angrebet af Taliban, der dog ikke kunne hindre den danske fremrykning. Den [[23. juli]] blev 3 danske soldater såret, da deres køretøj påkørte en mine.<ref>[http://www.berlingske.dk/upload/webred/pdf/2006/MUSAQALA.pdf Dagbog fra Musa Qala] – af Christian Brøndum, berlingske.dk</ref> Den britiske styrke i Musa Qala blev afløst den [[25. juli]], og i de kommende 36 dage blev den danske styrke angrebet op mod 70 gange<ref>[http://avisen.dk/heltene-musa-qala-underrubrik-debatkrig--danmark-er-plads--050607.aspx Heltene fra Musa Qala] – Debatindlæg af Jens Ringsmose Forsker, Dansk Institut for Militære Studier, avisen.dk, 6. juni 2007</ref> af Taliban. I begyndelsen både om dagen og om natten, men da Taliban forstod, at de danske spejdere havde natkampudstyr, indskrænkede de deres angreb til dagangreb.<ref name=forsvaret5>[http://web.archive.org/web/20070927184842/http://forsvaret.dk/NR/rdonlyres/CAE30BD2-C3DF-492A-8AA6-BAD8F02B069D/0/Forsvaret2006nr5web.pdf Forsvaret, nr. 5, 2006]</ref> De danske styrker kæmpede med alle til rådighed værende midler og tilkaldte eksempelvis flystøtte 78 gange fra NATO.<ref name=forsvaret5/> Taliban svarede igen med morterer og raketter mod de danske styrker.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2006/08/01/123842.htm Daglige angreb på danske soldater] – DR.dk, 1. august 2006</ref> En dansk soldat blev hårdt såret af et skud i hovedet, hvilket var det værste tab de danske styrker led, inden de blev fjernet fra Musa Qala den [[25. august]] 2006.<ref>[http://www.danskpanser.dk/Artikler/Danskernes_laengste_kamp.htm Danskernes længste kamp] – danskpanser.dk, artikel fra Berlingske Tidende af Christian Brøndum</ref> Talibans tabstal har været omdiskuteret. [[Oberst]] [[Henrik Sommer]] fra [[Hærens Operative Kommando]] (HOK) oplyste først, at op til 70 talibanere var blevet dræbt af de danske styrker. Den [[28. august]] 2006 meddelte forsvarsminister [[Søren Gade]] (V) i [[Det Udenrigspolitiske Nævn]], at 25 Talibaner var blevet dræbt.<ref>[http://www.fyens.dk/article/683932 Gade: Danske soldater har dræbt mindst 25 talibanere] – Fyens Stiftstidende, 29. august 2006</ref>
 
===== Kampe i Kandahar-provinsen's Panjwaii-distrikt =====
 
I sommeren 2006 blev der kæmpet i distriktet [[Panjwai]] i [[Kandahar (provins)|Kandahar-provinsen]]. Fra Koalitionen kæmpede tropper fra Canada og afghanske regeringsstyrker, med støtte fra mindre elementer af soldater fra Holland, USA og Storbritannien. I juli og september-oktober 2006 rasede kampe i området.
Linje 264:
Operation Achilles sluttede [[30. maj]] 2007, og blev efterfulgt af [[Operation Lastay Kulang]] samme dag.
 
=== 2014 ===
==== Efter afslutning af udlån af danske militærenheder til ISAF-operationen ====
Den 23 maj 2014 vendte de sidste danske [militærenhed på udlån til ISAF] tilbage fra Afghanistan.<ref>[http://politiken.dk/indland/ECE2298297/alle-danske-kamptropper-hjemme-fra-helmand/ Alle danske kamptropper hjemme fra Helmand - Politiken.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
Linje 274:
</ref>
 
==== Resolutionen til FN's sikkerhedsråd, om ny NATO-ledet operation (fra 2015); afslutning af ISAF-operationen, december 2014 ====
 
[[Operation Resolute Support]], blev autoriseret af FN's sikkerhedsråd 12. december 2014 med resolution 1386.<ref name="UNNC">{{cite news |title=Afghanistan: Security Council backs agreement on new non-combat NATO mission |url=http://www.un.org/apps/news/story.asp?NewsID=49593 |publisher=United Nations News Centre |date=12. december 2014 |accessdate=16. december 2014}}</ref>
Linje 280:
Den 28. december blev [[International Security Assistance Force|ISAF]]-operationen formelt afsluttet.
 
== Efter start af ny NATO-ledet operation fra 1. januar 2015 ==
{{Uddybende|Krigen i Afghanistan (epoken siden 2015)}}
 
Linje 287:
På slutten af 2016 [reduserede] USA [sitt] antal soldater til rundt 8 400; de var stasjonert på fire steder: [[Kandahar]], [[Bagram]], [[Jalalabad]] og [[Kabul]].<ref name="20160706TheGuardian">{{cite news|last1=Roberts|first1=Dan|title=Obama delays US troop withdrawal from ‘precarious’ Afghanistan|url=https://www.theguardian.com/us-news/2016/jul/06/obama-delays-us-troop-withdrawal-afghanistan-al-qaida|accessdate=6. juli 2016|work=The Guardian|publisher=The Guardian|date=6. juli 2016}}</ref><ref>{{cite news|author1=Gregory Korte and Tom Vanden Brook|title=Obama: 8,400 troops to remain in Afghanistan|url=http://www.usatoday.com/story/news/politics/2016/07/06/obama-afghanistan/86746010/|accessdate=6. juli 2016|work=USA Today|publisher=USA Today|date=6. juli 2016}}</ref><ref>{{cite news|author1=Stephen Collinson and Tal Kopan|title=Obama to leave more troops than planned in Afghanistan|url=http://edition.cnn.com/2016/07/06/politics/obama-to-speak-on-afghanistan-wednesday-morning/|accessdate=July 6, 2016|work=CNN|publisher=CNN|date=July 6, 2016}}</ref><ref>{{cite news|last1=E. Lee|first1=Carol|title=Obama to Slow Troop Withdrawal From Afghanistan|url=http://www.wsj.com/articles/obama-to-slow-troop-withdrawal-from-afghanistan-1467817803|accessdate=6. juli 2016|work=The Wall Street Journal|publisher=The Wall Street Journal|date=6. juli 2016}}</ref> (Tidligere forventet man at styrken af NATO-soldater skulle være rundt 13 000 includert [rundt] 9 800 soldater fra USA, samt 26 000 underleverandører til militærvæsenet.)<ref>{{cite news|last1=Recknagel|first1=Charles|title=Explainer: Key Points In U.S.-Afghan Bilateral Security Agreement |url=http://www.rferl.org/content/explainer-bsa-afghan-us-security-agreement-bsa/26613884.html|accessdate=26. oktober 2014|work=Radio Free Europe and Radio Liberty|publisher=Radio Free Europe and Radio Liberty|date=30. september 2014}}</ref><ref>{{Cite news|url=http://www.economist.com/news/asia/21700456-barack-obama-faces-unpleasant-decision-generals-words|title=The general’s words|newspaper=The Economist|issn=0013-0613|access-date=2016-06-12}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.washingtonpost.com/news/checkpoint/wp/2016/06/01/how-obamas-afghanistan-plan-is-forcing-the-army-to-replace-soldiers-with-contractors/|title=How Obama’s Afghanistan plan is forcing the Army to replace soldiers with contractors|website=Washington Post|access-date=2016-06-12}}</ref>
 
=== Operationens lån af danske soldater og politifolk ===
Fra januar 2015 [og pr. maj 2016], "har 161 danske soldater og politifolk deltaget i den internationale operation, som skal træne, rådgive og støtte de [[afghanske sikkerhedsstyrker]]."<ref name=ResoluteSupportDanmark2016maj>https://www.dr.dk/nyheder/politik/danmark-sender-flere-soldater-til-afghanistan Hentet 23. januar 2017</ref>
 
== Sikkerhedsstyrkene til den afghanske stat ==
Afghanistan's sikkerhedsstyrker (قوات الأمن الوطنية الأفغانية; ''ANSF'') udgøres af
* [[Militæret i Afghanistan]] (اردوی ملی افغانستان)
* "det Afghanske Nationalpoliti" - [[Afghan National Police]] (ANP); (د افغانستان ملي پولیس; tysk: Die Afghanische Nationalpolizei)
* "det Lokale Afghanske Politi" - [[Afghan Local Police]]; tysk: Lokale Afghanische Polizei
Linje 299:
[[Militæret i Afghanistan]] udgøres blandt andet af [[Afghanistan's hær]], hvoraf 169.000 soldater antages at udgøre hærens ''active force strength'', pr. januar 2015, ifølge [[Special Inspector General for Afghanistan Reconstruction]](SIGAR), en [[etat]] tilhørende USA og baseret i Afghanistan.
 
== Tal på døde soldater, politi, modstandsfolk og civile ==
{{uddybende|Danske tab i Afghanistan siden 2002}}
 
Fra Afghanistan's sikkerhedsstyrker er mere end 21.950 døde, pr. december 2014. <ref name="watsonbrownSitatSikkerhedsstyrkerDød">[http://watson.brown.edu/costsofwar/files/cow/imce/papers/2015/War%20Related%20Casualties%20Afghanistan%20and%20Pakistan%202001-2014%20FIN.pdf War-related Death, Injury, and Displacement in Afghanistan and Pakistan 2001-2014]. s. 8. "I estimate that about 7,750 ANA have been killed and almost twice as many Afghan National Police, about 14,200 police, have been killed as of late December 2014, when the US combat mission ended."</ref>
 
=== Tal på Koalitionens døde soldater og politi ===
 
{|class="wikitable sortable"
!År!!Koalitionens døde!!USA's tab<br />deraf<br />{{flagikon|USA}}!!Danske tab<br />{{flagikon|Danmark}}!!Britiske tab<br />{{flagikon|Storbritannien}}!!Canadiske tab<br />{{flagikon|Canada}}||Andre land i<br />Koalitionen
 
|-
Linje 348:
 
{|class="wikitable sortable"
!År!!Koalitionens døde!!USA's tab<br />deraf<br />{{flagikon|USA}}!!Danske tab<br />{{flagikon|Danmark}}!!Britiske tab<br />{{flagikon|Storbritannien}}!!Canadiske tab<br />{{flagikon|Canada}}||Andre land i<br />Koalitionen
 
|-
|2001 til 2016:<br />'''Total'''<br />||'''3528'''<ref name=Fatalities/>||'''2392'''<ref name=Fatalities/>||'''43'''<ref name=Fatalities/>||'''455'''<ref name=Fatalities/>||'''158<ref name=Fatalities/>'''||'''480'''
|-
|}
 
=== Civile ===
Tallet på døde civile er 26.270, pr. december 2014.<ref name="watsonbrown">[http://watson.brown.edu/costsofwar/files/cow/imce/papers/2015/War%20Related%20Casualties%20Afghanistan%20and%20Pakistan%202001-2014%20FIN.pdf War-related Death, Injury, and Displacement in Afghanistan and Pakistan 2001-2014]</ref>
 
== Krigsforbrydelser og bortføring af hjelpearbejdere ==
 
Krigsforbrydelser har blevet udført af modstandsfolk og af soldater tilhørende Koalitionen.
 
=== Efter Shinwar-massakren ===
 
[[4. marts]] 2007 blev mindst 12 civile dræbt og 33 såret af amerikanske marinesoldater i [[Shinwar]]-distriktet i [[Nangrahar]]-provinsen, efter at en selvmordsbombe detonerede, og de blev beskudt.<ref>[http://www.csmonitor.com/2007/0416/p99s01-duts.html Pentagon inquiry finds US Marine unit killed Afghan civilians] – The Christian Science Monitor, 16. april 2007</ref> Marinesoldaterne afreagerede på angrebet ved at beskyde forbipasserende civile langs landevejen med [[maskingevær]]ild. Den 120 mand store enhed blev derefter bedt om at forlade landet, da enhedens relationer med den afghanske befolkning havde taget skade.<ref>[http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/article/2007/03/23/AR2007032301721.html Marine Unit Is Told To Leave Afghanistan] – washingtonpost.com, 24. marts 2007</ref> [[Shinwar-massakren]] kaldes hændelsen.<ref name="named-as-massacre">{{cite book
Linje 373:
| page = 210
| isbn = 978-0231148702
| access-date = 6 May 2015}}<br />{{cite book
| date = 2009 | title = South Asia Defence and Strategic Year Book
| url = https://books.google.co.uk/books?id=BksqAQAAIAAJ&q=%22Shinwar+massacre%22&dq=%22Shinwar+massacre%22&hl=en&sa=X&ei=CgJKVeyvO6zW7AaHz4GwBg&ved=0CDwQ6AEwBQ
Linje 379:
| page = 254
| access-date = 6 May 2015
}}<br />{{cite book
| editor-last = Tucker
| editor-first = Spencer C.
Linje 387:
| page = 1368
| isbn = 9781851099481
}}<br />{{cite book
| last = Danes
| first = Kay
Linje 400:
}}</ref>
 
=== Bortføring af 23 sydkoreanske hjælpearbejdere ===
[[19. juli]] 2007 blev 23 kristne [[sydkorea]]nske hjælpearbejdere bortført af Taliban<ref>[http://politiken.dk/udland/article351857.ece Koreanske gidsler var advaret om Taleban] – politiken.dk, 1. august 2007</ref> to af gidslerne blev henrettet.<ref>[http://politiken.dk/udland/article351279.ece Myrdet koreansk gidsel identificeret] – politiken.dk, 31. juli 2007</ref> Gidseltagerne krævede en række fængslede militsmedlemmer løsladt.<ref>[http://politiken.dk/udland/article353532.ece Fortsat uenighed om møde med gidseltagere] – politiken.dk, 4. august 2007</ref> Den sydkoreanske regering pressede på, for at Afghanistans regering skulle forhandle om gidslerne, men [[7. august]] enedes både USA's præsident George W. Bush og Afghanistans præsident Hamid Karzai om, at der ikke skal tilbydes en handel for gidslernes frihed.<ref>[http://politiken.dk/udland/article354364.ece Ingen handel med Taleban om sydkoreanske gidsler] – politiken.dk, 7. august 2007</ref>
 
=== Efter Maiwand-distrikt-drabene ===
I 2010 skete Maiwand-distrikt-drabene der tre afghanske civile blev dræbt. Fire soldater fra USA [der formelt var en del af [[International Security Assistance Force|ISAF]]-operationen] blev dømt for drab;<ref name=24years >{{cite web |title=Court Sentences 'Kill Team' Soldier to 24 Years in Prison |author= |publisher=Der Spiegel |date=24. marts 2011 |url=http://www.spiegel.de/international/world/0,1518,752918,00.html}}</ref><ref>{{cite news| url=https://www.theguardian.com/world/2011/mar/23/us-soldier-admits-killing-afghans | location=London | work=The Guardian | first=Paul | last=Harris | title=US military (News),US news,Afghanistan (News),World news | date=2011-03-23}}</ref><ref name="guardian1">{{cite news| url=https://www.theguardian.com/world/2012/feb/04/us-military-drops-kill-team-charges | location=London | work=The Guardian | title=US military drops 'kill team' charges against soldier | date=2012-02-04}}</ref><ref>{{cite web|last=Ashton |first=Adam |url=http://www.bellinghamherald.com/2012/02/03/2379675/army-drops-murder-charge-against.html |title=Army drops murder charge against last soldier tied to "kill team" cases &#124; Northwest McClatchy |publisher=The Bellingham Herald |date=2012-02-03 |accessdate=2012-07-17}}</ref> soldatene var udstationeret ved [[Sarkari Karez-udposten|Ramrod-udposten]].<ref>
{{cite news
Linje 443:
Fra 2005 til 2006 steg antallet af selvmordsangreb, konventionelle angreb og angreb med improviserede sprængladninger<ref>[http://travel.nytimes.com/2006/12/13/opinion/13cordesman.1.html?pagewanted=1&n=Top%2FReference%2FTimes%20Topics%2FOrganizatio... One War We Can Still Win] – The New York Times, 13. december 2006</ref>
 
== Kilder ==
=== Notes ===
{{reflist|group=fn}}