Historie: Forskelle mellem versioner

I lang tid var det den [[Politisk historie|politiske historie]], der var mest fremherskende i historieforskningen. Fokus var på [[Stat|staternes]] interne stridigheder eller på samfundsudviklingen med udgangspunkt fx i det [[Parlament|parlamentariske]] arbejde, men efter [[2. verdenskrig|anden verdenskrig]] kom blev historiefaget udvidet til at undersøge flere aspekter af fortiden. Her kom især [[Socialhistorie|socialhistoriens]] arbejde med at undersøge forskellige samfundsgruppers [[levevilkår]] til at spille en vigtig rolle. [[Den sproglige vending]], der var en af det [[20. århundrede]]s vigtigste [[Filosofi|filosofiske]] nybrud, kom også til at påvirke historiefaget. Ifølge disse tænkere har fokus i [[Filosofiens historie|filosofihistorien]] ændret perspektiv fra fokus på [[ontologi (filosofi)|ontologi]], til senere (med bl.a. [[Immanuel Kant|Kants]] værker) at tendere mod en [[Erkendelsesteori|erkendelsesteoretisk]] orientering, og derefter i det 20. århundrede orientere sig mod sproget.{{sfn|Watson|1993|p=5-9}} Denne såkaldte "sproglige vending" kom til at påvirke historiefaget gennem diskussioner omkring [[postmodernisme]], hvor en skeptiker som Hayden White fx fremførte idéen om, at historiske fortællinger er formet på samme måde som [[Litteratur|litterære]] fortællinger, hvilket for ham betyder, at historiske fremstillinger er beslægtet mere med [[skønlitteratur]] end [[videnskab]]. White bruger bl.a. begrebet ''emplotment'' til at signalere, at historikere angiveligt udvælger historiske begivenheder og så lægger disse fakta ind i fortællinger (''plots''), som har forskellig karakter. For White betyder dette, at den historiske forklaringskraft, som disse fortællinger kan siges at have, kommer fra, at de bruger en bestemt narrativ form, mere end det er fordi, at fortællingerne på nogen måde refererer til virkeligheden.{{sfn|White|2001|p=376}} Den sproglige vending kom også til at påvirke historiefaget gennem den såkaldte [[begrebshistorie]], der undersøger forskellige begrebers udviklinger over lange tidsperioder. Især [[Reinhart Koselleck]]s navn er i dag synonymt med begrebshistorien. Senere er fx [[Mikrohistorie|mikrohistorien]] kommet til som en vigtig udvikling af historiefaget.

 

 

== Litteratur ==

* [[Uffe Østergaard|Østergård, Uffe]] (2015) "Historiefaget mellem samfundsvidenskab og kulturvidenskab" i ''Kampen om disciplinerne'' (red. David Budtz Pedersen, [[Frederik Stjernfelt|Frederik Stjernfeldt]] og [[Simo Køppe]]). København: [[Hans Reitzels Forlag]].

 

{{Reflist}}

{{Historie}}