Forskel mellem versioner af "Bryozokalk"

2 bytes fjernet ,  for 3 år siden
m
Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer
m (Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer)
[[FileFil:Danian Limestone - Stevns Boesdal.jpg|thumb|Bryozokalk opbygget af banker ([[Stevns Klint]]).]]
[[FileFil:Skarreklit, Bulbjerg.jpg|thumb|På dette gamle maleri af Skarreklit ved [[Bulbjerg]] kan man fornemme de skrå flintlag i bryozobankerne.]]
'''Bryozokalk''' (tidligere også kaldet ''limsten'')<ref>Andersen (1944), s. 291</ref> er en [[Flint|flintholdig]] og [[Fossil|fossilrig]] type af [[kalksten]], som findes udbredt over store dele af [[Danmark]], [[Slesvig-Holsten]] og [[Skåne]].
 
Lignende typer af kalksten findes også andre steder i verden, fx i det sydlige Australien.<ref>Surlyk, F. 1997: A cool-water carbonate ramp with bryozoan mounds: Late Cretaceous–Danian of the Danish Basin. In: James, N.P. & Clarke, J.A.D. (eds): Cool-water carbonates. Special Publication – SEPM (Society for Sedimentary Geo- logy) 56, 293–307</ref>
 
== Dannelse og sammensætning ==
[[FileFil:Brzkalk-kbhsydhavn1.jpg|thumb|Boreprøve af bryozokalk fra Københavns sydhavn; skala i cm.]]
[[FileFil:Brzkalk malmo-avloppstunnel.jpg|thumb|Lagflade i fossilrig bryozokalk fra Malmø. Bryozoer ses dels som netformede flader, dels som tynde stængler. Nederst ses en stump muslingeskal; skala i mm.]]
Bryozokalken i Danmark er, sammen med andre typer såkaldt [[danienkalk]], aflejret i [[Danien|Danien-etagen]] i [[Paleocæn]], hvor der indtraf et kraftigt fald i det globale havniveau. Dette førte til, at den hidtidige aflejring af finkornet [[skrivekridt]] blev afløst af den meget mere grovkornede bryozokalk, som det bl.a. ses i [[Stevns Klint]] på det østlige [[Sjælland]], [[Sangstrup Klint]] på [[Djursland]] og [[Bulbjerg]] ved [[Vesterhavet]] i [[Thy]]. I [[Skåne]] kan bryozokalk ses i kalkbruddet i Limhamn.
 
Kalkstenen er hovedsageligt opbygget af skeletstumper fra bryozoer (også kaldet mosdyr), en dyregruppe som, lidt i stil med [[Koraldyr|koraller]], lever i kratlignende kolonier på lavt vand, hvor de danner revformede banker på havbunden. Bryozokalk er netop karakteriseret ved at forekomme i sådanne bølgeformede banker, hvis opbygning fremhæves af meget markante og visse steder tykke flintlag.
 
Bryozodelene er ikke slidte, og bryozoerne er derfor ikke blevet flyttet med havstrømme, men antages at have levet på det sted, hvor deres skeletstumper findes i dag. Hulrummene mellem bryozostumperne udfyldes af kalkslam, som stammer fra nedbrudte kokkolitplader.
Langs Stevns Klint skæres bankerne mange steder af erosionsflader, der hælder mod nord. Disse flader er formentlig dannet ved meget kraftig erosion i forbindelse med dannelsen af de hærdnede lag. Ved ringe strømhastighed blev der aflejret tynde kalklag tæt pakket med bryozoer. Ved stigende strømhastighed dannedes først hærdningslag, dernæst blev lagoverfladerne eroderet lidt, men ved stærkest strøm eroderedes nordflanken kraftigt, hvorved de nordhældende erosionsflader dannedes. Noget tyder derfor på, at havstrømmene havde betydelig indflydelse på bankedannelsen, idet strømmene ikke altid kom fra syd, og også resulterede i omlejring og udvaskning af det fineste kalksediment.<ref name=":0" />
 
== Blotninger ==
Bryozokalk kan ses mange steder i blotninger, hvoraf langt de fleste er danske:
 
 
== Anvendelse ==
[[ImageFil:Limsten Bulbjerg RChristiansen39.jpg|thumb|Kalkstensskærere ved [[Bulbjerg]] i slutningen af 1800-tallet.]]
Bryozokalk er fra gammel tid brugt til bygningssten og til fremstilling af [[kalkmørtel]] og [[cement]]. Tidligere anvendtes mergel til jordforbedring, men i dag benyttes i stedet jordbrugskalk, som bl.a. indvindes fra bryozokalk i Thy, ved Glatved på Djursland. Bryozokalk fra Stevns indvindes til papirfremstilling.<ref>Gunnar Larsen og Finn Surlyk: Råstoffer: mineraler, energi og vand, s. 439-484 i Gunnar Larsen (red., 2006)</ref>
 
* I [[Mønsted Kalkgruber]] blev der gennem århundreder indvundet kalk, og der er i dag 60 km gange i kalkstenen
 
* [[Stevnsfortet|Stevnsfortets]]s underjordiske gangsystem blev anlagt i 1950-erne
 
* [[Citytunneln]] i Malmø blev boret i 2000-erne
* [[Sydhavnsmetroen]] i København skal anlægges omkring 2020
 
== Litteratur ==
* S.A. Andersen (1944): Det danske Landskabs Historie, I. Bind Undergrunden. Populærvidenskabeligt Forlag, 480 sider samt tavler
* Claus Heilmann-Clausen og Finn Surlyk (2006): Koralrev og lerhav. S. 181-226 i: Gunnar Larsen (red., 2006): Naturen i Danmark. Geologien. Gyldendal, ISBN 87-02-03027-6
* [http://2dgf.dk/xpdf/bull54.pdf Finn Surlyk, Tove Damholt og Morten Bjerager (2006): Stevns Klint, Denmark: Uppermost Maastrichtian chalk, Cretaceous-Tertiary boundary, and lower Danian bryozoan mound complex. Bull. Geol. Soc. Denmark, Vol. 54, pp. 1-48. ISSN 0011-6297]
* Erik Thomsen (1995): Kalk og kridt i den danske undergrund. S. 31-67 i: Ole Bjørslev Nielsen (red.): Danmarks geologi fra Kridt til i dag, Aarhus Geokompendier nr. 1, Geologisk Institut, Aarhus Universitet
 
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.geus.dk/DK/popular-geology/out_in_nature/geol_perler/Documents/Karlstrup_Kalkgrav.pdf Karlstrup Kalkgrav, Ture til geologiske naturperler, GEUS]
 
== Noter ==
 
{{reflist}}
 
{{autoritetsdata}}
621.205

redigeringer