Træ (materiale): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Flertydige WL: Ask → Almindelig Ask |
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
{{Harflertydig2|Træ}}
[[Fil:Egeved.JPG|thumb|Tværsnit af Eg: Kerneved (til venstre), splintved, årringe med vedkar og marvstråler (radiære streger). De diagonale linjer er savspor.]]
Træ (ved) er materialet fra døde træer. Det er et bæredygtigt naturmateriale, som bruges til byggeri, inventar og tømmer, og af mange forskellige fagligheder. Eksempelvis [[arkitekt]], bygningssnedker, bådbygger, designer, forstkandidat, maskinsnedker, møbelsnedker, orgelbygger, produktionsassistent, produktionsteknolog, tømrer, skov- og landskabsingeniør, skovarbejder.<ref>[http://www.trae.dk/tema/uddannelser/ TEMA: Uddannelser med træ - Træ.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Inden for træ sondres mellem [[nåletræ]], som eksempelvis gran og fyr, og [[løvtræ]] såsom eg, bøg, ask og mahogni. På engelsk sondrer man mellem softwood og hardwood. Denne artikel gennemgår træets opbygning, udseende, egenskaber og anvendelse.
== Træets opbygning ==
==== Veddets bestanddele ====
Træ består af:
Linje 18:
Hos løvtræer findes [[kar (biologi)|karceller]], som i forlængelse af hinanden danner lange kar (karstrenge), som leder vand og næringsstoffer fra rod til blade. Det er karerne man kan se på tvæsnittet af ved - og det er dem man også kalder porer, når man beskriver træets udseende og egenskaber.<ref>Willy Rasmussen og C.J. Vieth-Nielsen (red.): Snedkerbogen. Forlaget Ivar, s. 20</ref>
==== Vækstlag og årringe ====
I træets vækstperiode, fra forår til sensommer, deler træet celler sig i det yderste lag, der ligger lige under barken (kaldet [[Inderbark|kambiet]]), således at der indadtil dannes vedceller, og udadtil dannes barkceller, og træet tager til i tykkelse.<ref name=autogeneret3>Bjarne Lund Johansen m.fl. 2014, s. 14</ref> Den tilvækst der sker i vækstperioden kaldes [[årringe]], da de ses som ringe på tværsnittet. På radian- og tangetsnit viser årerne sig som rette eller bugtede striber. De tydelige aftegninger skyldes den forskel, der er på det ved, der dannes om foråret (vårved) og om efteråret (høstsved), hhv. først og sidst i en vækstperiode. Løvtræerne danner brede, tyndvæggede celler, kaldet karceller, som har til opgave at transportere vand rundt i træet. Ved nogle arter dannes der kun karceller i vårveddet, hvorved de benævnes ”ringporet”. Det gælder for [[Eg]], [[Elm]] og [[Almindelig Ask|Ask]]. Ved andre dannes karcellerne i hele vækstperioden, hvorved der er tale om en ”strøporet” eller en ”spredtporet” art, eksempelvis [[Bøg]], [[Birk]] og [[Tulipantræ]].<ref>Gregor Paulsson og Ole Wanscher (red.): Møbelsnedkeri. Haandværkets Bog, Lindfors Bogforlag, s. 3-4</ref> Nåletræer danner ikke karceller, men består primært af trakeider, som i vårveddet er tyndvæggede og med store hulrum, der kan transportere vand, og i høstveddet er tykvæggede og med små hulrum, som giver veddet styrke.<ref
==== Marv og marvstråler ====
Marven udgør den inderste del af træet og består af døde celler. Marvstrålerne går fra marven mod barken. Marvstrålerne ses på tværsnittet som radialt udstrålende striber, hvor de kan være mere eller mindre tydelige. Marstrålerne fungerer som oplagsrum for navnlig stivelse og fedt, og transporterer næringsstoffer fra bark til ved og omvendt. Man skelner mellem primære marvstråler, som udgår fra marven, og sekundære marvceller, som dannes længere ude i veddet. De har dog samme funktion.<ref>Gregor Paulsson og Ole Wanscher (red.), s. 5-6</ref>
==== Splint- og kerneved ====
Alle træer har [[splintved]], som består af levende celler, der transporterer vand og næring fra rod til resten af træet. Nogle træarter danner kerneved i stammens centrum, som består af døde inaktive celler og adskiller sig i farven fra det levende splintved. Kernen er gennemgående mere dimensionsstabilt end splintveddet trods højere densitet, ligesom kernedannelsen i højere eller mindre grad beskytter træet mod svampe- og insektangreb.<ref name=autogeneret2>[http://www.trae.dk/leksikon/opbygning-af-traeet/ Opbygning af træet - Træ.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Kernen er i så fald mere værdifuld end splintveddet.<ref name=autogeneret1>Gregor Paulsson og Ole Wanscher (red.), s. 53</ref> Nogle træer udvikler ikke denne kerne, og kaldes da for Splintvedstræer. Det er eksempelvis Avnbøg, Birk, Bøg, El, Ahorn,<ref
== Træets egenskaber ==
{{Annotated image 4
| caption =
Linje 61:
{{Annotation|270|411|[[Fraxinus excelsior|Ash]]}}
}}
==== Farve ====
Træets naturlige farve kan variere fra gulhvid til næsten sort. Primært ses gule, bruge og røde farver. Mørkt ved er ofte hårdere og varigere end lyst. Veddet vil have en farve når det lige er blevet fældet og siden skifte farve når det udsættes for lys og luft, som oftest vil det blive mørkere. Farven kan desuden ændres ved bejdsning eller anden overfladebehandling, men resultatet fra sådanne behandlinger falmer ofte over tid.<ref
Træets udseende er desuden bestemt af hvordan træet er skåret op.
==== Vandindhold ====
Vandmængden i nyfældet træ er afhængigt af træarten. Mens den del af vandet, der er indsuget i cellevæggene er nogenlunde ens for al slags træ, er det vand, der findes som frit vand i splintens celler, afhængig af hvor porøst veddet er og derfor af træsarten.
Linje 73:
Når træ tørrer, svinder det ikke kun i vægt, men også i rumfang. Rumfangssvindet sker når den frie vand er fordampet, og det vand der er indsuget i cellevæggene begynder at fordampe. Rumfangssvindet varierer med træsorten, og er mindre for nåletræ end for Eg, Bøg og Mahogni. Som hovedregel gælder, at jo tungere træsort, jo mere svinder den.<ref>Gregor Paulsson og Ole Wanscher (red.), s. 53-55</ref>
==== Styrkeegenskaber ====
Træs egenskaber i længderetningen er væsentlig bedre i længdreretningen end i de to tværretninger, radialt og tangentielt. Træets styrkeegenskaber vurderes ud fra en række parametre, afhængig af hvad træet skal bruges til, blandt andet trykstyrke, trækstyrke, bøjningsstyrke og hårdhed. Sidstnævnte er den modstand træet gør mod et værktøj eller anden legemes indtrængning, og har derfor indflydelse på, hvordan træet kan bearbejdes. Det måles til tider ved kugleindtryk, dvs.
Træets styrke påvirkes af vandindholdet, da vandet virker opblødende. Vandfri gran kan være fire gange så stærkt som vandmættet. Det påvirkes desuden af Knaster, som forringer styrken overfor særligt træk og bøjning, og af vækstfejl, som ændrer i træets fibre. Den faktor, som bestemmer styrken, når ingen af de andre gør sig gældende, er veddets tæthed.<ref>Gregor Paulsson og Ole Wanscher (red.), s. 59-62</ref>
Linje 86:
• Høj densitet = lang tørretid<ref>Bjarne Lund Johansen m.fl. 2014, s. 65</ref>
== Træbaserede materialer ==
Ud over tømmer af forskellige træarter, findes en række træbaserede materialer, som er blevet udviklet for at udnytte al træet i stammen, give træet bedre styrkeegenskaber eller længere levetid. Disse materialer kan være baseret på spåner, flis eller træfibre som fx [[spånplade
== Anvendelse ==
På grund af sin tilgængelighed og mange gode egenskaber, har træ været anvendt til et væld af forskellige ting op gennem historien. Eksempelvis som brænde, og i konstruktionen af bygninger, skibe, møbler, instrumenter og andet.
Forskellige træarter har til forskellige tider været populære inden for møbelproduktionen i Danmark, og afhænger af tilgængelighed, forarbejdningsmetoder, pris og mode. Tidligere brugte man de træsorter, som var tilgængelige i det enkelte land, i Nordeuropa: eg, fyr og gran. Den øgede kontakt og samhandel med andre lande i 1600-tallet, betød at nye træsorter blev tilgængelige. I de 17. århundrede var mørk ibenholt og palisander meget populære, sammen med importerede møbler fra Kina i kamfertræ. I det 18. og 19. århundrede foretrak man møbler af den mørke mahogni.<ref>Ulla Houkjær: Skuffer, Skabe og Skrin. Hjemmets opbevaringsmøbler før og nu, Designmuseum Danmark 2014, s. 48</ref> Eg, Ask, Mahogni, Palisander og Teak, hvoraf de to første vokser i Danmark og de tre sidste i tropiske egne, er blandt de arter, som havde størst betydning i det 20. århundredes danske møbelproduktion.<ref>Bent Illum: ”træsorter”, i: Bodil Busk Larsen m.fl.(red.): Mesterværker. 100 års dansk møbelsnedkeri. Det Danske Kunstindistrimuseum 2000, s. 98-100</ref>
==== Bæredygtighed og CITES ====
I dag influerer desuden miljøhensyn og –politik både forskellige træarters tilgængelighed og mode. Med sit lave CO2-aftryk og ved at være fuldstændigt fornyeligt, understøtter træ i særligt grad bæredygtigt byggeri, men kræver samtidig et stort kendskab til, og respekt for, de egenskaber som træet besidder.<ref>Bjarne Lund Johansen m.fl. 2014, s. 3</ref>
Linje 100:
== Lister over redskaber til træbearbejdning ==
==== Træarbejde, træforarbejdning, træværktøj ====
Linje 154:
* [http://www.ing.dk/konf/root/redproduktion/sub/noter/html/4821.html Ing.dk: Træ er hygiejnisk]
* [http://www.trae.dk Portal for træ]
== Noter ==
{{reflist}}
{{autoritetsdata}}
| |||