Hårdgrund: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
fjerner hvide linjer |
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[
'''Hårdgrund''' indgår i det grafiske arbejde med [[stregætsning]] eller [[radering]]. Der er tale om en dækkende belægning - en såkaldt [[ætsegrund]] - som påføres den [[trykplade|plade]], der skal trykkes fra. Hårdgrunden beskytter pladen for syrepåvirkning. Man ridser ned i den med en [[radernål]], så pladen blottes nedenunder, hvorefter pladen nedsænkes i syrebad. De blottede ridser på pladen fordybes ved ætsningen, mens den øvrige plade beskyttes. Man kan ætse trinvis, og undervejs afdække dele af stregen, så den ætsede linje nogle steder er svagere/finere og andre steder kraftigere.<ref name=autogeneret3>Upubliceret kompendium af Rindom S. (1980) Om Radereteknik, 9-11</ref>
Der findes også [[blødgrund]], som giver mulighed for en blødere streg samt for at arbejde med aftryk af forskellige materialer i ætsegrunden.<ref name=autogeneret1>Martin, J. (1993). Håndbog I Grafiske Teknikker, 96-97</ref>
== Typer ==
Traditionel hårdgrund findes i forskellige former: En fast form, som opvarmes og valses på; en flydende form, som påføres med pensel; og i form af flydende [[dækgrund]](også kaldet [[dæklak]]); som lys hårdgrund, og som selvfremstillet materiale.<ref name=autogeneret4>Upubliceret kompendium af Rindom S. (1980) Om Radereteknik, 9</ref> Det sidste bruges kun sjældent i dag, da der findes gode præfabrikerede produkter.<ref>Samtale mellem Maja Gro Gundersen og grafiker Johanne Foss, Statens Værksteder for Kunst, København, 19. januar 2017</ref>
Den lyse hårdgrund kan eksempelvis benyttes, hvis man vil arbejde videre med en allerede bearbejdet plade, og undervejs have mulighed for at se det tidligere arbejde gennem ætsegrunden. Lys hårdgrund kan også bruges når man ætser i et såkaldt ”Hollandsk bad”, hvor stregen farves sort under ætsningen.<ref
I nyere såkaldt [[non-toxic printing]], som er et af moderne grafiks modsvar til udfordringen med traditionel brug af giftige materialer, arbejdes med akrylbaseret hårdgrund. Her foreslås eksempelvis det flydende produkt [[Johnson klar polish]] som hældes over pladen, og skal tørre før den er klar til nålen. Der skal fortsat bruges gummihandsker. Produktet kan blandes med pigment, eller med det sortfarvede afdækker-produkt [[Golden Acrylic Stopout]] (i forholdet 1:1), hvilket giver en helt sort grund. Den akrylbaserede grund kan man sagtens lade sidde under indfarvning og trykning af pladen. I så fald får trykket en helt hvid bund, og ikke en pladetone, som hvis man fjerner ætsegrunden. Det sidste gøres med soda- eller salmiakopløsning (f.eks. 100 g sodakrystaller til 1 l vand).<ref>Bøegh Henrik, & Bøegh H. (1998). Håndbog I Non-toxic Dybtryk : Akrylbasrede ætsegrunde Fotopolymerfilm ætsning, 14-21, 84</ref>
== Kvalitet ==
Hårdgrund må som materiale finde en balance mellem hård- og blødhed. I det tilfælde, hvor man selv vil blande den, skal man sigte efter en jævn og holdbar kvalitet, der kan klæbe til metallet og samtidig have en vis eftergivenhed, der gør at den ikke springer af i flager, når man ridser i den. Det er nødvendigt for, at man kan ridse frit i alle retninger, uden at risikere revner og brud i hårdgrunden. Omvendt hvis den bliver for blød eller fedtet, kan det være svært at trænge jævnt igennem ned til metallet, og materialet kan klæbe til nålen.<ref name=autogeneret2>Chamberlain W. (1992 (1972)). The Thames and Hudson Manual of Etching and Engraving, 39-40</ref>
== Påføring af hårgrund ==
Inden påføring af hårdgrund (uanset hvilken type) skal pladen være afrenset og [[Affedtning af trykplade (grafik)|fedtfri]]. Det lag som lægges på, skal dække pladen helt, og være forholdsvis jævnt.<ref>Chamberlain W. (1992 (1972)). The Thames and Hudson Manual of Etching and Engraving, 39</ref>
'''Fast form'''
Hårdgrund i fast form købes i form af en plade, en kugle eller skive, som opvarmes hvorefter den kan valses på trykpladen med en blød [[Lædervalse|læder]]- eller [[gummivalse]].<ref
Hvis pladen er blottet nogle steder, vil det give ætsede huller. Man kan gøre hårdgrunden mørkere ved at sode den over eksempelvis flammen fra en petroleumslampe. Det er kun røgen, og ikke selve flammen der skal i kontakt med grunden. Man skal undgå at holde pladen stille undervejs, da for kraftig varme vil beskadige hårdgrundsbelægningen. Er den først beskadiget, må den lægges om, hvis man vil være sikker på, at den beskytter pladen helt. Herefter lægges pladen på en varmeplade, hvor soden kan smelte ned i grunden. Hvis hårdgrunden derefter fremtræder blank og sort uden matte skjolder, er den udført som den skal. Hvis der er matte pletter, er den ’brændt på’, og i så fald er den ikke længere modstandsdygtig overfor syren. Pladen er klar til radering når den igen er afkølet.<ref
'''Flydende form'''
Linje 25:
'''Lys hårdgrund'''
En lys ætsegrund af [[bivoks]] tilsat [[mastix]] eller [[harpiks]], kan smeltes på i et tyndt lag ved 60 grader. Man kan varme pladen yderligere op, og lade voksen løbe af pladen, så der kun bliver et tyndt lag tilbage. <ref
== Redskaber ==
Almindeligt anvendte redskaber til arbejde med hårdgrund er foruden selve det syrebestande materiale der bruges til ætsegrunden, en [[trykplade]] af eksempelvis [[kobber]] eller [[zink]], varmeplade eller gasbrænder, [[læderdab]], [[radérnål]], gummihandsker, syrebad, et arbejdssted med udsugning eller god ventilation, fjer eller pensel til fjernelse af syrebobler på pladen, og en fileklo til at holde på pladen under eventuel sodning.<ref
== Opskrifter på hårdgrund ==
Hårdgrund består af [[voks]], [[harpiks]], [[asfalt]], [[beg]], [[mastix]] og evt. [[terpentin]]. Herunder findes nogle opskrifter af grafiker [[Sofus Rindom]]:
Linje 65:
== Noter ==
{{Reflist}}
== Litteratur og kilder ==
* Chamberlain W. (1992 (1972)). The Thames and Hudson Manual of Etching and Engraving
* Martin, J. (1993). Håndbog I Grafiske Teknikker
* Mundtlige samtaler med billedkunstner og grafiker Johanne Foss (januar 2017), Statens Værksteder for Kunst
* Upubliceret kompendium af Rindom S. (1980) Om Radereteknik
{{portal|Bagom Kunst og Design - metoder og materialer|billede=Bagom kunst}}==Video==
| |||