Husum (Slesvig): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m indsat intern henvisning |
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer |
||
Linje 25:
}}
{{harflertydig2|Husum}}
'''Husum''' ({{lang-frr|Hüsem}}) ligger ved [[Slesvig-Holsten]]s vestkyst i landskabet [[Nordfrisland]] i [[Tyskland]]. Byen er hovedsæde for
== Geografi ==
Linje 39:
Af betydning var det, at kong [[Christian I]] i [[1461]] gav [[Amsterdam]] privilegier på handel ad transitruten mellem Husum og [[Flensborg]]. Derved var der skabt et alternativ til den gamle transitrute mellem [[Hamborg]] og [[Lübeck]], og resultatet viste sig hurtigt i form af en stor opblomstring for Husum. Transithandelen via Husum blev betydelig: skibe fra [[Nederlandene]], [[England]] og [[Norge]] søgte til Husum med varer, som via transitruten over Flensborg bragtes til landene ved Østersøen.<ref>Jacobsen, s. 257</ref> Husum oplevede et økonomiske opsving, og indbyggertallet voksede. Under [[Frederik 1.]] blev der anlagt en [[stabelret|stabelplads]] i byen (nu kaldet Skibsbroen).
Under oprøret i 1473 holdt Husum med grev [[Gerhard 6. af Oldenburg|Gerhard af Oldenborg]], men blev for sin utroskab eftertrykkelig afstraffet af kong [[Christian I]].<ref name="Jo 889"/>
I 1494 fik byen et franciskaner- eller [[gråbrødrekloster]]<ref name="Jo 889"/>, men dets levetid blev kort: i 1527 forlod munkene det, og i 1571 blev bygningen revet ned.<ref name="Trap 233">Trap (1864), s. 233</ref> Af dets materialer blev opbygget et giesthus (hospital) og kapel.<ref name="Jo 889"/><ref name="Trap 233"/> Sognekirken blev bygget år 1500 som en af de største kirker. Den havde tre præster, nemlig en sognepræst eller hovedpastor, en arkidiakon, og en [[diakon]]. Af disse tre var sognepræsten tillige kirke- og skoleinspektor i staden Husum, og trådte som sådan i en provsts sted. Sognepræsten og den ældste borgmester var kirkeinspektører ved stadens kirke, og begge disse, tilligemed stadssekretæren, var skoleinspektører i staden.<ref name="Jo 889"/>
Linje 52:
=== Under hertugen på Gottorp ===
[[
I 1544 tilfaldt Husum ved hertugdømmernes deling hertug Adolf af Gottorp, og han gjorde byen til et eget birk med 8 rådmænd og en præsident.
Linje 65:
Det var i Husum at kartografen [[Johannes Meyer]] i 1652 udgav de kendte landsbeskrivelser over hertugdømmerne. Antoinette Bourignon opholdt sig i byen i 1673, og anlagde i sit hus sit eget bogtrykkeri, hvori hun lod sine egne bøger trykke, men det blev hende straks frataget på øvrighedens befaling.<ref name="Jo 890"/>
Antallet af hjemmehørende skibe var minimum i 1650 4 på 123 læster, i 1651 3 på 87 læster, i 1663 1 på 26 læster, i 1664 3 på 24 læster, i 1665 2 på 20 læster, i 1666 15 på 453 læster, i 1667 13 på 869 læster, i 1668 8 på 96 læster, i 1671 2 på 59 læster, i 1677 6 på 84 læster, i 1689 3 på 110 læster, i 1691 2 på 210 læster, i 1694 1 på 45 læster, i 1698 1 på 59 læster og i 1699 1 på 91½ læster.<ref name=autogeneret1>Barfod, s. 160</ref> Skibene sejlede på [[Langesund]] og [[Kragerø]] i [[Norge]].<ref
I 1713 led byen under, at den svenske general Stenbock oprettede sit hovedkvarter der.<ref name="Trap 234"/>
Linje 75:
Om byen skrev Jonge i 1777:
:"''I forrige Tider lod udenlandske Folk giøre alt deres Malt hos Husumerne, som da fortiente dermed noget anseeligt aarligen. De udredede, mere end 40 store Skibe paa deres egen Bekostning hvert Aar. Deres Handling og Skibsfart indbragte dem store Pengesummer; og den stærke Østershandling, tilhørte dem ganske allene. Men disse Herligheder og Fordele ere dem ved lutter ulykkelige Tilfælde blevne berøvede. Skibsfarten er nu saa liden, at ikkun det Nødvendigste i Handlingen ved Seilads bliver dem tilført Imidlertid ernære dens Indbyggere sig nu fornemmelig ved Brændeviinsbrænden og Ølbrygning, saavelsom og af Handling med Korn, Heste, og Stude. Hvert Aar lade Husumerne fede nogle tusinde Stykker Stude og Qvæg, i Südermarsken og andre nærliggende Marsklande; og i Efterhøsten drive de disse fede Stude til Lybek og Hamborg, for at sælge dem der; ja der kommer ogsaa herfra en anseelig. Mængde skiønne og deilige Heste, som meest opkiøbes i den nordlige og østlige Deel i Hertugdommet, og græsses i denne Egn paa de fortreffelige Græsgange.''"<ref name="Jo 890"/>
Husum udgjorde et [[toldsted]] med toldinspektør, toldkasserer, 2 toldkontrollører og 5 toldassistenter. Ved [[postvæsen]]et var ansat en postmester og en postholder. Desuden fandtes en [[telegraf]]station.<ref name="Trap 233"/>
Linje 84:
== Kultur og seværdigheder ==
På byens torv findes [[Mariekirke (Husum)|Mariekirken]], som
Husums [[rådhus]] er fra [[1601]]. Rådhuset er oprindelig opført i italiensk [[renæssance]]stil med udvendig trappe, men blev ombygget i løbet af tiden. Byens ældste hus er det [[gotik|gotisk]] opførte herrehus. På herrehusets facade ses en række hoveder, der siges at være et minde om de oprørere, der henrettedes under [[Christian 1.]]. I [[1514]] lod den [[Slesvig-Holsten-Gottorp|gottorpske]] hertug Frederik 1. indrette et møntværksted i huset. Ikke langt fra rådhuset ligger også byens skibsfartsmuseum og [[Nordsø Museet Husum]].
Linje 123:
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat}}
* [http://www.husum.de/ Husum Kommune] {{de sprog}}
* [http://www.husum-tourismus.de/home.html?&L=2 Husum Turisme] {{da sprog}}
* [http://www.graenseforeningen.dk/artikel.php?id=21350 Byvandring i Husum] {{da sprog}}
* [http://www.h58.dk/Jonge_dk/Husum_Schwbstedt_Amter_mv.pdf Nicolay Jonge: ''Kongeriget Danmarks chrorografiske Beskrivelse''; Kiøbenhavn 1777]
* [http://www.husumer-stadtgeschichte.de/Entstehung_Husums.qxp.pdf Jan Kempe: "Zur Entstehung und frühen Entwicklung Husums" (''Beiträge zur Husumer Stadtgeschichte'', Heft 1/1988)] {{de sprog}}
{{Byer i Kreis Nordfrisland}}
| |||