Kristendommens indførelse i Norden: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer |
|||
Linje 6:
Overgangen fra det før-kristne samfund til det kristne samfund skete i sammenhæng med gennemgribende sociale, politiske og kulturelle forandringer af de nordiske samfund,<ref name=autogeneret1>Steinsland (2005), side 422.</ref> hvorunder stormænd blev til konger, der krævede skat, slog mønt og indførte monoteismen for at understøtte denne nye samfundstype.<ref name=":0">Anders Winroth. The Conversion of Scandinavia. Yale University Press.2011</ref><ref name=warwind163>Warmind (1994), side 163.</ref>
På grund af den generelle kildemangel til store dele af perioden, anvendes islandske kilder ofte til at belyse de folkelige reaktioner til religionsskiftet, selvom samfundet i den [[Islandske fristat]] på det tidspunkt i høj grad adskilte sig fra det øvrige Norden.<ref name=warwind173>Warmind (1994), side 173.</ref> Man har også lagt for stor vægt på den hensigtsrettede historieskrivning der blev nedfældet senere i klostre, specielt [[Adam af Bremen]]s. Og man har undervurderet de skriftlige kilder fra øst, som f. eks. [[Nestorkrøniken]] og den byzantinske patriark [[Fotios 1. af Konstantinopel
== Etymologi ==
Linje 14:
Tre faser kan skelnes i forløbet:
1. Skandinaver erhverver viden om kristendommen. Dette ligger betydeligt længere tilbage end de missionsrejser man hidtil har regnet for en første kontakt. Men det er umuligt at fastsætte en tidshorisont. Den første viden erhvervedes vidt forskellige steder, både i Irland, England, Kiev og Konstantinopel. Det var naturligvis overklassen og udlandsskandinaver, der først fik kendskab til monoteismen.
2. Store grupper af skandinaver bliver kristne. Denne udvikling foregår fra midt i 800-tallet, muligvis især i kolonierne i Rusland-Ukraine samt i Væringegarden i Konstantinopel. De første nordiske kristne i disse områder var græsk orienteret, men de overgik senere til Slavisk kirke-liturgi <ref name=autogeneret8>[https://www.academia.edu/25910925/Christianity_on_the_move_the_role_of_the_Varangians_in_Rus_and_Scandinavia_in_Fedir_Androshchuk_Jonathan_Shepard_and_Monica_White_eds_Byzantium_and_the_Viking_World_Acta_Universitatis_Upsaliensis_Studia_Byzantina_Upsaliensia_16_Uppsala_2016_409-40 Christianity on the move: the role of the Varangians in Rus and Scandinavia, in Fedir Androshchuk, Jonathan Shepard and Monica White (eds), Byzantium and the Viking World (Act...<!-- Bot genereret titel -->]</ref>Senere endnu var skandinaver medvirkende til at introducere latinsk liturgi i Kiev.
3. Skandinavien bliver tilknyttet den latinske kristendoms administrative system. Dette skete sandsynligvis omkring 1100-tallets begyndelse.
Linje 25:
=== Overgangstid ===
I størsteparten af den periode religionsskiftet fandt sted i, har tilhængere af de to religioner levet tæt på hinanden og skellet mellem dem har sandsynligvis ikke været opfattet knivskarpt. Så selvom de nordiske lande nominelt var blevet kristne allerede i løbet af [[vikingetiden]], så tog det reelt mange år før de kristne forestillinger var fuldkommen rodfæstet i befolkningen.<ref name="Schön170">Schön 2004, side 170.</ref> Der fandtes fx ikke noget, der lignede de vesteuropæiske kirkestrukturer før ca. 100 år efter, at Harald Blåtand officielt havde antaget kristendommen som statsreligion.<ref>Bøgh (1999), side 66.</ref> Samtidig var kendskabet til de traditionelle forestillinger i det 13. og 14. århundrede stadig så stort på Island, at der kunne nedskrives større litterære fremstillinger om den gamle religion og herfra er vigtige mytologiske værker som [[Ældre Edda|Ældre]] og [[Yngre Edda]] blevet bevaret. De kristne ideer og forestillinger er ganske langsomt trængt ind og har med tiden erstattet den før-kristne religion. Fra [[Sverige]] er der arkæologisk materiale, der antyder, at denne proces kan være påbegyndt allerede omkring år 500.<ref>Ingeman (1999), side 101.</ref> Sprogforskere er enige om at en hel række finske, kristne ord er overtaget fra tidlig slavisk sprog. Desuden er der påvist byzantinsk påvirkning i de tidlige danske kalkmalerier. <ref
Den kristendom, der etablerede sig i Norden i starten af [[middelalder]]en, var anderledes end den moderne form. Det var en kristendom, hvor Jesus fremstod som en erobrende krigerkonge;<ref>[http://www.hjertingkirke.dk/Kristus-3180.htm Kristus hjertingkirke.dk Hentet den 5. juni 2013.]</ref> men også den anskuelse ændrede sig i løbet af den lange tidsperiode religionsskiftet strakte sig over.
Linje 36:
Begyndelsen på den udvikling der fører frem til religionsskiftet falder dermed sammen med begyndelsen på den periode, der sædvanligvis kaldes [[vikingetiden]]. Den almene forståelse af begrebet [[viking]] og vikingetiden er præget af de beskrivelser, der primært stammer fra klostre overalt i Vesteuropa. En viking kan derfor defineres som en nordbo, der i en eller anden form har været i kontakt med den kristne kultur. Det vil sige, når Norden træder ind i historien og de første skriftlige kilder bliver skrevet om nordboerne, har det tidligste møde mellem den nordiske kultur og kristendommen allerede fundet sted. Den nordiske religion, der beskrives i de skriftlige kilder er fx også skrevet på et tidspunkt, hvor kristendommen allerede var etableret i Norden og hvor den kulturelle påvirkning fra Syd- og Vesteuropa i flere århundreder havde været stærk.<ref>Warmind (1994), side 169-170.</ref>
I begyndelsen af det 9. århundrede bliver der oprettet et [[Ærkebiskop|ærkebispesæde]] i [[Hamborg]] med det formål at organisere og beskrive den kristne mission i Nord- og Østeuropa.Disse skriftlige kilder har medført, at man har tillagt missionærerne fra syd æren for at have kristnet Norden. Meget tyder dog på <ref name=":0" /> at den engelske kirke og den ukrainske var mindst lige så betydningsfulde, og især, at initiativet kom fra de nordiske konger.
I det 9. og 10. århundrede emigrerede mange folk fra Norden til de områder af Vesteuropa, deres forfædre havde plyndret. De vigtigste bosættelsesområder var [[Danelagen|Nordvestengland]], det østlige [[Vikingernes Irland|Irland]], kystområderne, øerne i det nordlige [[Vikingernes Skotland|Skotland]] og [[Normandiet]]. Disse områder var allerede kristne, da nordboerne slog sig ned som bønder. [[Island i vikingetiden|Island]], [[Vikingetiden på Færøerne|Færøerne]] og [[Grønland i Vikingetiden|Grønland]] blev også koloniseret, men de var enten ubeboede eller ikke-kristne. De nordboer, der bosatte sig i lande, som i forvejen var kristne, lod sig ofte omvende. De mennesker som blev boende, forblev i højere grad kristne, end de som vendte tilbage til Norden efter en omvendelse i udlandet. Dette betød, at der efterhånden opstod kristne, nordiske kolonier flere steder i Vest- og Østeuropa.<ref name=sawyer100 />
Linje 50:
En vigtig faktor bag kongernes konvertering var udviklingen af mere komplekse og organiserede samfund i middelalderens Nordeuropa. Det betød, at der blev stillet nye krav til religionen, som kristendommen bedre var i stand til at opfylde end den traditionelle religion.<ref>Ellis Davidson (1964), side 223.</ref> Til at øge kongens magt var [[centralisering]] og [[bureaukratisering]] vigtige redskaber og det var kun den kirkelige administration i stand til at tilbyde på dette tidspunkt.<ref name=bagge28>Bagge (2000), side 28.</ref> I alle de nye stater der opstod i Europa i den [[Tidlig middelalder|tidlige middelalder]], var der derfor en nær sammenhæng mellem rigssamling og kristning. I 10. århundrede var det i udpræget grad eliten, der fulgte kongen og bekendte sig til den nye tro, men langsomt spredte den sig til den brede befolkning. Det varede dog flere århundreder, før den gamle religion forsvandt.
Frem til år 1100 blev grundlaget lagt for de nordiske kirkers institutioner. De første danske [[biskop]]per var blevet udnævnt i midten af det 10. århundrede, men de havde nok kun en formel relation til den by, deres stift var navngivet efter. Flere af dem besøgte måske aldrig den pågældende by.<ref name=sawyer107>Sawyer (1993), side 107.</ref> Under [[Knud den Store]] blev de første regulære [[stift]]er i Danmark etableret og omkring 1060 var grænserne for de otte [[stift]]er, der kom til at eksistere helt frem til Reformationen, fastlagt.<ref>Sawyer (1993), side 108.</ref> Norden oprettedes først som selvstændig [[kirkeprovins]] i 1103, da der bliver indsat en ærkebiskop i Lund. Indtil da havde Norden været reelt uafhængig af pavestolen, selvom ærkebiskoppen i [[Hamburg-Bremen]]
=== Kirken styrkes ===
Linje 224:
<div class="references-small" style="-moz-column-count:3; column-count:3">
* {{da sprog}} Arneborg, Jette m.fl. (2002) Kristningen af Norden, Nr. 21. Center for Middelalderstudier, Syddansk Universitet, Odense. ISSN 1601-1899
* {{en sprog}} Axelson, Per og Peter Sköld (ed.) (2011) ''Indigenous Peoples and Demography: The Complex Relation Between Identity and statistics.'' Berghahn Books. ISBN
* {{no sprog}} Bagge, Sverre (2000); ''Kristendom og kongemakt'', i Niels Lund (red.), ''Viking og hvidekrist. Norden og Europa in den sene vikingetid og tidligste middelalder'', København ISBN
* Bøgh, Anders (1999); ''Kongen og hans magt'', i; ''Middelalderens Danmark; kultur og samfund fra trosskifte til reformationen.'' ISBN 87-12-03863-6
* Bæksted, Anders (1996). ''Nordiske guder og helte '', København. ISBN
* Bavnbæk, Birthe (2012). ''Det tilslørede køn - den som bærer vandet''. Kvinderne og apostelrollen. København. Forlag bbart. ISBN 978-87-994045-2-0
* Capelle, Torsten (2005); ''Hedensk og kristen tro, en anspændt sameksistens.'' i T. Capelle et.a.l (red.); ''Ragnarok, Odins verden.'' Silkeborg.
* {{en sprog}} Dixon, John E. og Robert P. Scheurell (ed.) (1994) ''Social Welfare With Indigenous Peoples.'' Routledge. ISBN
* {{en sprog}} Ellis Davidson, Hilda R. (1964); ''Gods and Myths of Northern Europe'', London
* {{en sprog}} Grønlie, Sian (2006). ''The Book of the Islanders. The Story of the Conversion'', Viking Society for Northern Research, University College London [http://www.vsnrweb-publications.org.uk/Text%20Series/IslKr.pdf Tekst i pdf-format]
Linje 242:
* {{no sprog}} Lehtosalo-Hilander, Pirkko Liisa (2000); ''Finnernes kristning'', i N. Lund (red.) ''Viking og Hvidekrist; Norden og Europa i den sene vikingetid og tidligste middelalder'', København ISBN 87-7876-189-1
* Lund et.al. (1994): Erik Lund, Mogens Pihl og Johannes Sløk; ''De europæiske idéers historie''. ISBN 87-00-54816-2
* McGuire, Brian Patrick (2008)¸ ''Da himmelen kom nærmere : fortællinger om Danmarks kristning 700-1300'', Frederiksberg. ISBN
* {{en sprog}} McGrath , Alister E. (2006). ''Christianity: an introduction''. Blackwell Publishing. ISBN 1-4051-0901-7
* [[Preben Meulengracht Sørensen|Meulengracht Sørensen, Preben]] (2006); ''Kapitler af Nordens litteratur i oldtid og middelalder''. ISBN 87-7934-219-1
| |||