Neandertaler: Forskelle mellem versioner

'''Neandertalere''' var [[fortidsmenneske]]r, hvis spor er fundet i [[Europa]] og [[Asien]]. De opfattes enten som en egen [[art]], ''Homo neanderthalensis'', eller som en [[underart]] af [[Homo sapiens]]: ''Homo sapiens neanderthalensis'', og er sandsynligvis udviklet fra arkaisk ''Homo sapiens'', også kendt som ''[[Homo heidelbergensis]]''.

 

 

== Arten ==

 

Man tror – men ved ikke sikkert – at de byggede en form for læ, og at de gik med en type tøj. Deres knogler var tykkere end moderne menneskers, med gennemsnitligt langt større [[Kranium|kranier]] end os. Det gjorde det svært at indpasse dem i en skala, der begyndte med [[aber]] med små [[hjerne]]r, som gradvis blev til menneskehjerner. I ''The Descent of Man'' fra [[1871]] nævner [[Charles Darwin|Darwin]] dem kun i forbifarten: "''Det må indrømmes, at nogle meget gamle kranier, som den berømte fra Neanderdalen, er godt udviklede og rummelige.''" <ref>Elizabeth Kolbert: ''Den sjette utryddelsen'' (s. 223-7), forlaget Mime, Oslo 2015, ISBN 978-82-93441-02-1</ref>

I Mezmaiskaj-hulen på [[Krim]] fandt man det eneste velbevarede fund af en fossil [[nyfødt]] til nu; en neandertalerbaby, død kort tid efter [[Fødsel|fødslen]], og begravet med omhu, så den stadig var i god stand 40.000 år senere. De 141 dele lod sig sætte sammen til et skelet. Hjernen var af nøjagtig samme størrelse som hos et nyfødt menneske, volumen omkring 400 cm³. Skelettet var imidlertid kraftigere end hos en menneskebaby. [[Bækken (anatomi)|Bækkenet]] fra en neandertalerkvinde blev fundet i 1930’erne, og alt tyder på, at en fødsel var ligeså svær for en neandertalerkvinde som for kvinder af vores art. Selv om deres kvinder havde et større bækken, var den nyfødte tilsvarende kraftigere. Der gættes på, at en nyfødts hjerne på 400 cm³ er den grænse, der er nået hos den sidste fælles stamfar for mennesker og neandertalere. Den sidste halve million år har vi betalt en høj evolutionsmæssig pris i form af fødselsproblemer pga den store hjerne hos nyfødte. <ref>[https://www.sciencedaily.com/releases/2008/09/080908203013.htm Childbirth Was Already Difficult For Neanderthals]</ref>

 

 

Forskere sammenlignede kranier fra 32 moderne mennesker og 13 neandertalere fra mellem 27.000 og 75.000 år tilbage. Det fremkom, at neandertalerne havde betydeligt større øjenhuler.<ref>[http://www.seeker.com/neanderthals-lacked-social-skills-1767294231.html Neanderthals Lacked Social Skills]</ref> Dette har givet anledning til at tro, at større dele af deres hjerne end vores var knyttet til synet, så de skulle kunne orientere sig i de lange, mørke nætter i Europa, og at det er sket på bekostning af evnen til analytisk tænkning; hvad der også kan have bidraget til, at de forsvandt. <ref>[http://www.bbc.com/news/science-environment-21768626 Neanderthal extinction linked to large eyes]</ref>

De moderne mennesker ankom til Europa for omkring 40.000 år siden; og så snart de kom ind i et område, hvor der boede neandertalere, forsvandt disse. Måske blev de forfulgt; eller måske kun udkonkurreret af de nyankomne [[jæger]]e. Godt nok var neandertaleren langt kraftigere bygget og godt rustet til at "mose" et moderne menneske; men han havde ingen [[våben]] med [[projektil]]er og måtte derfor gå i nærkamp for at nedlægge [[byttedyr]], hvad der gjorde [[jagt]] til et langt mere risikabelt foretagende for ham end for de nyankomne. Og da de store dyr, neandertalerne havde jagtet, forsvandt med [[klimaændring]]erne, kunne moderne mennesker med [[spyd]] og pil og bue jagte og nedlægge [[kaniner]], som der fandtes rigeligt af. Det var neandertalere i langt mindre grad i stand til. <ref>[https://www.sciencedaily.com/releases/2015/06/150608102648.htm What rabbits can tell us about Neanderthal extinction]</ref>

 

 

 

 

== Genomet ==

Arbejdet med rekonstruktionen af neandertaler-DNA var uhyre krævende. Den svenske videnskabsmand Svante Pääbo <ref>[https://www.theguardian.com/science/2014/feb/15/svante-paabo-dna-neanderthal-genetics Svante Pääbo: the DNA hunter taking us back to our roots]</ref> fik fat i 21 neandertalerknogler til sit [[projekt]] fra en hule i [[Kroatien]]; men kun tre af knoglerne indeholdt DNA. Til overmål var DNA’et fyldt af DNA fra [[mikrobe]]r, som havde spist af knoglerne i mindst 30.000 år; så det meste af arbejdet var helt forgæves. Det var indimellem frustrerende for forskerne, da det ene problem afløste det andet. Dertil kom det bag på dem, at folk fra Europa og Asien tilsyneladende delte mere DNA med neandertalere, end afrikanere gør. Det passede ikke med teorien om, at alle moderne mennesker nedstammer fra en lille gruppe i [[Afrika]]. Individer herfra skal være begyndt at trække ind i [[Mellemøsten]] for omkring 120.000 år siden og videre østpå, helt til [[Australien]]. Forskerne fik mistanke om, at DNA’et var [[Forurening|forurenet]], da det var blevet håndteret af europæere og asiater; men prøver, man foretog, udelukkede dette. I en artikel i ''[[Science]]'' i 2010 kunne forskerne omsider præsentere "den lækkende erstatningshypotese"; artiklen blev vurderet som tidsskriftets bedste det år, og forskerteamet vandt en pris på $ 25.000. Her fremkom det, at i dag - mindst 30.000 år senere - bærer alle ikke-afrikanere, fra [[hankinesere]] til folk i [[Danmark]] og på [[Ny-Guinea]], mellem en og fire pct DNA fra neandertalere. <ref>Elizabeth Kolbert: Den sjette utryddelsen (s. 231-2)</ref><ref>[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/neandertalsex-gjorde-os-immune-og-gav-os-allergi Neandertalsex gjorde os immune og gav os allergi. Videnskab.dk 2016]</ref>

 

| author = Richard E. Green

| title = A Complete Neandertal Mitochondrial Genome Sequence Determined by High-Throughput Sequencing

}}</ref>

 

 

[[Morfologi (biologi)|Morfologiske]] studier, hvor man f.eks. undersøger kraniets form, synes at pege i retning af, at neandertalere i beskedent omfang blev optaget af de tidlige europæiske ''Homo sapiens''.<ref>Erik Trinkaus, [http://www.pnas.org/cgi/content/abstract/104/18/7367 "European early modern humans and the fate of the Neandertals"], ''[[PNAS]]'', 104(18):7367-7372</ref> En nærmere analyse af [[gen]]et [[FOXP2]] har vist, at neandertalere har samme genotype som det moderne menneske.<ref>{{Cite journal

== Sygdomme ==

[[Fil:Schmerling Caves02.JPG|thumb|alt=Photo d'une grotte dans un espace vallonné boisé sous une lumière indirecte rasante.|Schmerling-hulerne i Engis, [[Belgien]], hvor der levede neandertalere.]]

[[Fil:Vindija cave.jpg|thumb|right|Vindija-hulen i [[Kroatien]], hvor man i [[1974]] fandt velbevarede neandertaler-fossiler.]]

Neandertalerne havde eksisteret i omkring 200.000 år, før de mødte moderne mennesker, og nogle af deres tilpasninger blev arvet af fælles efterkommere, [[hybrid]]erne. Især har neandertalergener for immunitet vist sig arvelige. Nyser man af [[pollen]] eller reagerer [[allergi]]sk på [[kat]]te, kan det altså være et udslag af neandertaler-DNA. Hos nogle befolkningsgrupper i Asien og Europa har disse gener overlevet hos halvdelen af befolkningen. <ref>[http://www.amren.com/news/2016/01/your-neanderthal-dna-may-help-you-fight-disease-and-give-you-allergies/ Your Neanderthal DNA May Help You Fight Disease, and Give You Allergies]</ref> En del af vort [[immunsystem]], der hjælper [[hvide blodlegemer]] til at genkende og ødelægge indtrængere i kroppen, kan skyldes neandertaler-DNA. Nogle forskere mener, at netop arvemateriale fra neandertalere gør ikke-afrikanere mere sårbare overfor [[diabetes mellitus type 2]].<ref name=now>[http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-3046838/Now-S-caveman-Neanderthal-fell-sinkhole-150-000-years-ago-starved-death-FUSED-walls.html Now THAT'S a caveman! Neanderthal who fell down sinkhole 150,000 years ago starved to death and FUSED with its walls]</ref> Nye fund knytter tilbøjelighed til afhængighed (fx af [[Tobaksrygning|rygning]]) og til at udvikle diabetes og [[depression]] til gener fra neandertalere. <ref>[http://www.bbc.com/news/science-environment-25959072 Neanderthals gave us disease genes]</ref> Man har også sporet en forbindelse mellem [[virus (biologi)|virus]] hos neandertalere og moderne sygdomme såsom [[AIDS]] og [[kræft]]. <ref>[http://www.ancient-origins.net/news-evolution-human-origins/neanderthal-viruses-dating-back-500000-years-discovered-modern-human Neanderthal viruses dating back 500,000 years discovered in modern human DNA]</ref>

 

 

Med prøver fra 51 ''Homo sapiens'', som levede i Europa for mellem 45.000 og 7.000 år siden, har man kunnet fastslå, at de havde arvet 3-6 pct neandertaler-DNA, hvor nutidens europæere kun har omkring 2 pct. Gennemgående slår nedarvet neandertaler-DNA uheldigt ud, og af studiet fremgår, at [[Evolution|naturlig selektion]] gradvis vil gøre denne del af arvemassen endnu sjældnere hos mennesker.<ref>[http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-3569545/The-founding-fathers-Europe-DNA-reveals-Europeans-related-group-lived-Belgium-35-000-years-ago.html The 'founding fathers' of Europe: DNA reveals all Europeans are related to a group that lived around Belgium 35,000 years ago]</ref>

== Kendte hybrider ==

[[Fil:Oase 2-Homo Sapiens.jpg|thumb|right|250px|Kranium fra Peştera cu Oase i Rumænien.]]

 

I [[2013]] fandt man i Monti Lessini-regionen i Italien rester efter et individ, der havde levet for 30.000-40.000 år siden og så ud til at være en [[hybrid]] af neandertaler og moderne menneske. Kæben viste sig at indeholde mtDNA fra en neandertaler. Individet må derfor have været barn af en neandertalerkvinde og en mandlig ''Homo sapiens''. <ref>[http://www.seeker.com/first-love-child-of-human-neanderthal-found-1767365937.html First Love Child of Human, Neanderthal Found]</ref>

* [http://www.bristol.ac.uk/archanth/staff/zilhao/vindija2009.pdf João Zilhão: "Szeletian, Not Aurignacian: A Review of the Chronology and Cultural Associations of the Vindija G1 Neandertals" (''Sourcebook of Paleolithic Transitions'' 2009; s. 407-426)] {{En sprog}}

* [http://www.bristol.ac.uk/archanth/staff/zilhao/radicalanthropology.pdf João Zilhão: "Neanderthals are us: genes and culture" (''Radical Anthropology'' 2010; s. 5-15)] {{En sprog}}

 

{{Commonskat|Homo neanderthalensis}}