Præsten i Vejlbye: Forskelle mellem versioner

 

== Komposition ==

Novellen er opbygget som en egentlig [[krimi]], selv om den er skrevet længe før denne [[genre]]s regler blev fastlagt og også nogle år tidligere end [[Edgar Allan Poe]] skrev sine første kriminalhistorier.<ref>[https://www.odensebib.dk/print/2840 Odense Bibliotekerne:''På kanten af en krimi''] Hentet den 18. december 2016</ref> Kompositionen omfatter en forbrydelse, en opklaringsfase, nogle tvetydige spor, en domfældelse og en overraskende pointe.<ref group=note>Et skema, som var typisk for de såkaldte klassiske krimier af fx [[Conan Doyle]] og [[Agatha Christie]]</ref> Ved at anvende dagbogsformen med en registrerende fortæller i centrum, får fremstillingen en karakter af ''pålidelighed,'' idet fortælleren forventes at fremstille det forløb, han eller hun virkelig har iagttaget. Læseren må derimod være indstillet på, at dagbøger ikke altid er helt [[troværdighed|troværdige]] på grund af skribentens begrænsede indsigt eller langsomme opfattelsesevne. Det er imidlertid normalt ikke ”tilladt” direkte at lyve om faktiske hændelser i en [[dagbog]], fordi læseren vil føle sig bedraget, ikke blot af fortælleren, men også af forfatteren. Derimod må læseren acceptere, at selvbedrag kan forekomme.<ref group=note>Et eksempel på en fortæller, der i større eller mindre grad lider af selvbedrag, findes i to andre anden af Blichers noveller, "[[Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog]]" og "[[Sildig Opvaagnen]]", jf. Baggesen (1965)</ref>

 

 

== Historisk baggrund ==

Historien i "Præsten i Vejlbye" blev inspireret af præsten Søren Jensen Quists [[retssag]], der foregik i [[Grenaa]] i 1626. Sagen omhandlede en landarbejder og [[kusk]] ved navn Jesper Hovgaard, som havde arbejdet for Quists [[præstegård]], og som på uforklarligvis var forsvundet i 1607.<ref name="Grenaa">{{cite web|url = http://norddjursarkiver.dk/formidling-2/mindesmaerker-skulpturer-og-udsmykning/sten-over-soren-quist/|title = Sten over Søren Quist|work = Grenaa Egnsarkiv|publisher = Grenaa Egnsarkiv|accessdate = 23. november 2013}}</ref> 15 år senere, i 1622 var der blevet fundet menneskeknogler ved præstegården.<ref name="Grenaa"/> Der var mistanke om, at de stammede fra Hovgaard, og der begyndte at versere rygter om, at pastor Quist havde myrdet ham. Der blev ført en officiel retssag mod Quist på [[Kalø Slot]], hvor han havde siddet fanget.<ref name="menvedmarked">[http://www.kongmenvedsmarked.dk/side/historien-om-kaloe-slot Historien om Kalø Slot]. kongmenvedsmarked.dk. Hentet 18/12-2016</ref><ref name="Kalø">{{cite web | url=http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Beskrivelser/Djursland/Kaloe/lenssaede/ | title=Lenssæde og storgods | language= | date=9. juli, 2012 | accessdate=2013-11-23 | work=The history of Kalø | publisher=[[Naturstyrelsen]]}}</ref> To mænd, der havde en forhistorie med uvilje mod Quist, vidnede mod ham, og bekræftede, at han havde myrdet Hovgaard i et raserianfald mens han var fuld. Quist blev fundet skyldig og blev henrettet ved [[halshugning]] den 20. juli 1626. I 1634 fandt Quists søn, der nu var blevet præst i Vejlby, ud af, at vidnerne var blevet betalt for at give falsk vidneudsagn<ref name="Kalø"/> og at der således var blevet begået [[justitsmord]] mod hans far.<ref name="menvedmarked"/> De to mænd blev henrettet for [[mened]] i 1634.<ref name="Grenaa"/>

 

=== Autenticitet ===

At præsten blev dømt og henrettet, selv om vidnerne mod ham var almuefolk, er et indicium for hans skyld.<ref name="mol86">Møller (2016), s. 86</ref> Ved en appelsag, hvor hans søn søgte oprejsning for sin faders "navn og ære", tilstod Jep Skade, at hans første forklaring havde været falsk, og derfor fik præsten og hans familie oprejsning. Tilståelsen, som førte til dødsdom over Jep Skade blev dog afgivet under [[tortur]], og den er derfor ifølge Møllers rekonstruktion ubrugelig.<ref name="mol84"/>

 

== Handling ==

{{Spoiler}}

 

:"''Den Morten Bruus er mig ret en modbydelig Person - jeg veed neppe selv hvorfor; men naar jeg seer ham, rinder mig Noget, ligesom en slem Drøm, isinde; men saa dunkelt og utydeligt, at jeg ikke engang kan sige, om jeg nogensinde haver drømt om ham.''"<ref name="arkiv268">Præsten i Vejlbye, hos [[Arkiv for Dansk Litteratur]] s. 268</ref>

:"''Jeg skal slaae din Hund, Du skal ligge død for mine Fødder!''"<ref name="arkiv276">Præsten i Vejlbye, hos Arkiv for Dansk Litteratur s. 276</ref>

 

 

Herredsfogeden svinger herefter mellem at håbe på, at han kan bevise præstens uskyld og at blive grebet af frygt for, at han er nødt til at dømme præsten, blandt andet fordi et vidne har set ham i haven sent på aftenen blot iført sin karakteristiske nathue og [[slåbrok|nattøj]].<ref name="arkiv277">''Præsten i Vejlbye, hos Arkiv for Dansk Litteratur s. 277</ref> En stor del af handlingen er herefter koncentreret om, hvorledes Erik Sørensen forsøger at løse sit [[dilemma]].

:"''Farvel, min Hjerteven!" sagde hun jo: "jeg forlader Eder uden Nag; thi I gjorde kun eders strænge Pligt; men nu farvel|! for vi sees aldrig meer." - Hun gjorde Fredens Tegn over mig - Gud skjænke mig dog snart den evige Fred!''"<ref name="arkiv289">Præsten i Vejlbye, hos Arkiv for Dansk Litteratur s. 289</ref>

 

Den anden optegnelse, som er nedskrevet 21 år senere, er skrevet af Aalsøpræsten, kort efter at denne havde truffet Niels, som ikke var død af slaget. Han forklarede nu, at han sammen med sin bror havde planlagt at opgrave et nylig begravet lig af en [[selvmord]]er. Det var nødvendigt for planens gennemførelse, at vidner ville se præsten grave liget ned, og til det formål stjal Morten Bruus præstens nattøj i ly af natten, således at vidnerne kunne forveksle Bruus med Qvist. De iklædte liget Niels' tøj og begravede det i et hjørne af præstens have. Herefter skulle Niels, udstyret med en sum penge, flygte ud af landet, hvorefter broderen ville anklage præsten for drab. Motivet var Mortens had til præsten, fordi denne havde afslået hans frieri til datteren.<ref name="arkiv293>Præsten i Vejlbye, hos Arkiv for Dansk Litteratur s. 293</ref>

 

 

=== Fortælleteknik ===

Blicher bruger en jeg-fortæller, og det bliver langsomt afsløret, at han mangler afgørende informationer på vigtige tidspunkter i forløbet. Han fremstår derfor – i alt fald delvis – utroværdig. Teknikken har Blicher benyttet i tidligere noveller, bl.a. "[[Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog]]" og "[[Sildig Opvaagnen]]". Herved overlades mere til læserens fantasi end vanligt på Blichers tid. Efter Søren Baggesens ''Blicher – afhandling''.<ref>{{Harvnb|Baggesen|1965|p=.}}</ref> er "Præsten i Vejlbye" – og flere af Blichers andre noveller – anerkendt som en forløber, eller ligefrem en del af [[Det Moderne Gennembrud]]. Der opstår flere dramatiske højdepunkter, når Erik Sørensen på grund af sine følelser, fortrænger betydningen af vigtige informationer. Da præsten erkender, at han slået Niels med en spade under deres skænderi, men nægter at have dræbt ham, vælger herredsfogeden at opfatte drabet som en affekthandling, som er djævelens værk.<ref name="arkiv"/> I Søren Baggesens [[disputats]], der er det hidtil mest omfattende videnskabelige værk om Blicher, omtales genren som "realistisk skæbnefortællinger". Dette uddyber han med, at personerne vikles ind i uundgåelige situationer, hvor..:

 

 

:"'Men ved at lade denne mand være totalt uforstående over for forløbets egentlige betydning opnår forfatteren at tvinge læserens interesse delvis bort fra personerne og over på begivenhederne selv.''"<ref name="Bag66>{{Harvnb|Baggesen|1965|p=266.}}</ref> I løbet af fortællingen opstår der derfor et særligt spændingsfelt, hvor læseren får mulighed for at undersøge tegn på, at fortælleren efterhånden erkender sin rolle. Den Blicherske novelle har således flere fortællelag; at læse den er, som at "skrælle et løg".<ref name="Bag66/>

Blicher mente selv, at hans værker var underkendte og misforståede af "det litterære establishment".<ref name="Bor">Boup Jensen (2011), s 66</ref> Kritikernen [[Johan Nicolai Madvig|J.N. Madvig]] karakteriserede de fortællinger, der beskæftiger sig med mindre idylliske temaer, for at være af relativt ringe kvalitet, og han var ikke begejstret for ''Præsten i Vejlbye'', men han var positiv stemt overfor de noveller, der var idylliske egnsfortællinger – en stilart, som senere blev betegnet som [[Biedermeier]]-traditionen. Madvig fremhævede også det jyske lune, der præger disse fortællinger.<ref> Jf. J. N. Madvig: ''Anmeldelse af Blichers Samlede noveller 1-4'' i Maanedsskrift for Litteratur, 13, 1835 </ref> Derfor er det omstridt, hvorvidt samtidens anmeldere generelt var hårde i deres bedømmelse af Blicher som "det dårlige selskab".<ref>[http://adl.dk/adl_pub/forfatter/e_forfatter/e_forfatter.xsql?ff_id=40&nnoc=adl_pub Udvalgte værker online på ''Arkiv for Dansk Litteratur'' Baggesen, Søren: ''Forfatterportræt'']</ref><ref name="Bor66">Borup-Jensen (2011), s. 66</ref> Under alle omstændigheder var han populær blandt læserne, og 1. oplag af førsteudgaven af hans samlede værker fra 1832 blev hurtigt udsolgt.<ref name=holk>[http://www.e-poke.dk/blicher.asp Holk, Iben: Steen Steensen Blicher,1782-1848]</ref>

 

I en længere periode efter Blichers død blev hovedvægten hos kritikerne lagt på de [[biografi]]ske træk i Blichers forfatterskab.<ref name="rune">[http://runeberg.org/dbl/2/0382.html Steen Steensen Blicher i P. Hansen, ''Illustreret dansk Literaturhistorie'', 1902:282]</ref><ref group="note"> Dette gælder fx Evald Tang Kristensen og M.A.S. Lund (1882)</ref> I [[1904]] udkom [[Jeppe Aakjær]]s tre-bindsværk med mere end 1.000 sider om Blicher, hvilket markerede en ændring i tolkningen af Blicher. Aakjær gendrev den biedermeierske læsning af Blicher og fremhævede Blichers evne til at beskrive tragiske menneskeskæbner, med reference til Blichers eget tragiske livsforløb. Hans Brix anskuede derimod de dystre træk ved noveller som Præsten i Vejlbye som udtryk for Blichers indsigt i den menneskelige natur og seksualitet.<ref>Hans Brix:''Blicher Studier'' (Nordisk Forlag 1916) s. 57-63.</ref> Efter 1920, hvor [[Sigmund Freud]]s ''Det ubevidste'' blev oversat til dansk, fremhævede anmelderne i stigende grad det [[psykologi]]ske element i novellerne.

 

Søren Baggesens [[disputats]] et det hidtil mest omfattende videnskabelige værk om Blicher. Han fastlægger først genren for de blicherske noveller, der betegnes som realistiske skæbnefortællinger, hvor personerne vikles ind i uundgåelige skæbnebestemte situationer. Analysen her bygger på den forståelse, at:

 

{{endspoiler}}

 

I [[2006]] blev "Præsten i Vejlbye" en af de tolv litterære værker, som er en del af [[kulturkanonen]], som blev lanceret af den daværende [[kulturminister]] [[Brian Mikkelsen]]<ref name="blichernu"/> Komiteen som udvalgte "Præsten i Vejlbye" bestod af [[professor]] [[Finn Hauberg Mortensen]] (formand), professor [[Erik A. Nielsen]], forfatter [[Mette Winge]], forfatter [[Claes Kastholm Hansen]], forfatter [[Jens Christian Grøndahl]],<ref>[http://kum.dk/uploads/tx_templavoila/KUM_kulturkanonen_OK2.pdf Kulturkanonen # OM KANON FOR LITTERATUR]. S. 108. [[Kulturministeriet]]. Hentet 21/12-2016</ref> og de begrundede deres valg med at:

 

 

Begrundelsen er ledsaget af et citat: ”''Blicher er ikke bare den første af den danske litteraturs store fortællere, han er en af de få tragiske digtere, den danske litteratur overhovedet har''”.<ref>Citat af Søren Baggesen, citeret fra Kulturkanon s. 143</ref>

== Litteratur ==

* {{cite book |last=Baggesen |first1=Søren |title=Den blicherske novelle |publisher=[[Odense Universitetsforlag]] |year=1965 |isbn=978-87-78381-18-7 |accessdate=2016-12-21 }}

* {{cite book |last=Borup-Jensen |first1=Thorkild |title=St. St. Blicher - en kanonforfatter |publisher=Dansklærerforeningens Forlag |year=2011|location=[[København]] |isbn=788779-965256 |accessdate=2016-12-21 }}

* {{cite book |last=Nielsen |first1=Robert |title=Jalousidramaet i Vejlby : om en af Danmarkshistoriens mest omstridte kriminalgåder |publisher = Forlaget Klerken |year = 1982 |isbn=87-88237-00-1 |accessdate=2016-12-21 }}

 

{{Litteratur i Kulturkanonen}}

[[Kategori:Værker af Steen Steensen Blicher]]

[[Kategori:Litteratur i 1829]]

[[Kategori:Noveller]]

[[Kategori:Kulturkanonen]]