Clint Eastwood: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: ændre fra engelsk til dansk datoformat |
|||
Linje 41:
}}
'''Clinton "Clint" Eastwood jr.''' (født [[31. maj]] [[1930]]) er en [[USA|amerikansk]] [[skuespiller]] og [[filminstruktør]] og [[musiker]]. Clint Eastwood er en af få instruktører og skuespillere, der har vundet fem [[Oscaruddelingen|Oscar]]priser. Han har fra [[1971]] til
Eastwood brød igennem som [[Westernfilm|western]]-skuespiller i [[1960'erne]], først i tv-serien ''[[Rawhide (tv-serie)|Rawhide]]'', siden som [[Manden uden navn]] i [[Sergio Leone]]s [[spaghettiwestern]]s.
Linje 105:
Da [[Sean Connery]] samme år bekendtgjorde, at han ville stoppe sine optrædener som [[James Bond]], blev Eastwood tilbudt rollen, men han afslog høfligt med den begrundelse, at kun en engelsk skuespiller kunne spille denne rolle.<ref>{{cite news|last=Boucher|first=Geoff|title=Clint Eastwood as Superman or James Bond? 'It could have happened,' he says|work=[[Los Angeles Times]] Hero Complex|date=7. september 2010|archiveurl=http://www.webcitation.org/5uuAyMleF|archivedate= 11. december 2010|url=http://herocomplex.latimes.com/2010/09/07/clint-eastwood-as-superman-or-james-bond-it-could-have-happened-he-says|deadurl=no}}</ref><ref>[http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/films/features/james-bond-8-actors-who-turned-down-a-licence-to-kill-from-liam-neeson-to-hugh-jackman-10405137.html ''James Bond: 8 actors who turned down a licence to kill from Liam Neeson to Hugh Jackman, The Independent, 22. juli 2015]</ref>
''[[Dirty Harry]]'' fra 1971 var Eastwoods debut som [[Harry Callahan]]. I denne første af fem film om politiofficeren skabte Eastwood prototypen på en ny slags filmdetektiv: en som ikke tøver med at overskride professionelle og etiske grænser i jagten på sin egen form for retfærdighed, især når loven håndhæves dårligt af et udueligt bureaukrati.<ref>Lichtenfeld, p. 23</ref> Dirty Harry-arketypen viger heller ikke tilbage fra at dræbe: i alle [[Dirty Harry (filmserie)|''Dirty Harry''-filmene]] ser man Callahan dræbe kriminelle, der ofte er psykotiske mordere.<ref name="McG205">McGilligan, p. 205</ref> Han retfærdiggør denne adfærd ved at sige, at den "skaber resultater" ved at reducere kriminaliteten. Denne begrundelse gør sjældent indtryk på hans overordnede, som ofte truer ham med suspension og afsked. Callahans signaturvåben er en [[Smith & Wesson Model 29]] [[.44 Magnum]] [[revolver]], som han bruger i alle filmene. Revolverens fremtrædende rolle i filmene gjorde den øjeblikkeligt til en populær salgsvare i [[USA]].<ref name="Communications2003">{{cite journal|last=Hicks|first=Jerry|title=A Line to Remember|work=Orange Coast|url=https://books.google.com/books?id=TAQEAAAAMBAJ&pg=PA23|accessdate=13. januar 2011|date=marts 2003|page=23|issn=
Hans næste hovedrolle var i en western ''[[Joe Kidd]]'' (1972), som er baseret på en virkelig hændelse, hvor [[Reies Lopez Tijerina]] havde indtaget en retsbygning i [[Tierra Amarilla]], [[New Mexico]] i juni [[1967]]. Under indspilningerne fik Eastwood symptomer på en infektion i [[bronkie]]rne og blev flere gange angrebet af panik.<ref name="McG219">McGilligan, p. 219</ref> I 1973 instruerede Eastwood for første gang en western, ''[[En fremmed uden navn]]'', hvor han også havde hovedrollen. Filmens moralske og overnaturlige tema blev senere udbygget i ''Pale Rider'' (1985). Plottet var det på dette tidspunkt et velkendt tema, med Eastwood som en mystisk fremmed, der bliver hyret til at beskytte et lille samfund mod tre banditter, der står foran løsladelse. Der er nogle svagheder i plottet, som dog kompenseres ved sort humor, tydeligt inspireret af Leone.<ref name="McG221">McGilligan, p. 221</ref> [[John Wayne]], som havde afslået en af de større roller i filmen, skrev et brev til Eastwood kort efter premieren, hvor han beklagede sig over, at ”landsbyens beboere ikke repræsenterede den sand ånd hos de amerikanske pioneer, den ånd, som gjorde Amerika stort".<ref>Schickel, p. 291</ref>
Linje 144:
{{quote box|width=30em|bgcolor=#c6dbf7|align=left|quote="Westerns. En for længst svunden tid, hvor pioneren, den ensomt arbejdende mand, kæmper sin kamp uden at blive anerkendt af samfundet. Ofte handler denne genre om en eller anden form for hævnakt; helten sørger selv for, at hævnen fuldbyrdes, uden at han involverer politiet. Ligesom [[Robin Hood]]. Det er den sidste maskuline ''frontier''. En romantisk myte, forestiller jeg mig, selv om det er svært at tænke på romantik nu om dage. I en western kan du forestille dig, "Jesus, der var engang, hvor manden var alene, på hesteryg, derude, hvor ingen endnu havde ødelagt naturen."|source=—Eastwood om de filosofiske aspekter af at portrættere “ensomme ulve” i westerns<ref>Munn, p. 95</ref>}}
Eastwood havde sin eneste optræden som tv-instruktør i 1985-episoden "Vanessa in the Garden" fra ''[[Amazing Stories]]'' med [[Harvey Keitel]] og Locke i hovedrollerne. Det var samtidig hans første samarbejde med [[Steven Spielberg]], som senere assisterede i indspilningerne af ''[[Flags of Our Fathers]]'' og ''[[Letters from Iwo Jima]]''.<ref>{{cite news|last=Halbfinger|first=David M.|url=http://www.nytimes.com/2006/09/21/movies/21flag.html|title=The Power of an Image Drives Film by Eastwood|work=[[The New York Times]]|date=21. september 2006|archiveurl=http://www.webcitation.org/5uuiqkSBy|archivedate=11. december 2010|deadurl=no}}</ref> Samme år vendte han tilbage til western-genren, da han instruerede og var hovedrolleindehaver i ''[[Pale Rider]]'', som er baseret på en 1953 western ''[[Shane (film)|Shane]]''. En mystisk præst ankommer i 1850 til et område, hvor der graves efter guld, og han forsvarer med våben i hånd de lovlydige mod angreb fra de lovløse.<ref>McGilligan, p. 371</ref><ref group”=”note”>Temaet kendes ikke blot fra "En fremmed kommer til byen", men også fra klassiske westerns med fx [[John Wayne]]
:"Dette år (1985) vil gå over i filmhistorien som tidspunktet, hvor Eastwood endelig fik den respekt, han fortjener som en sand kunstner".<ref>McGilligan, p. 378</ref>
Linje 159:
====''De nådesløse''====
{{Uddybende|De nådesløse}}
[[1992]] blev et skelsættende år for Eastwood, som instruerede, producerede og havde hovedrollen i ''[[De nådesløse]]'', som har [[Gene Hackman]], [[Morgan Freeman]], [[Richard Harris]], [[Saul Rubinek]] og [[Frances Fisher]] i andre større roller.<ref name=
Filmen fortæller historien om [[William Munny]], en ældre revolvermand som påtager sig et sidste job, efter at have været landmand i en årrække. Sammen med sin ven, spillet af [[Morgan Freeman]], påtager han sig at straffe en mand, der har skamferet en [[prostitueret]]. Men sheriffen i byen, spillet af [[Gene Hackman]], gør alt for at jage hævnerne ud af byen. Filmen er blevet beskrevet som en dyster western, der sætter fokus på de grimmere aspekter af vold og myten om "det gamle vesten", blandt andet i en scene, hvor en ung fyr, der har sluttet sig til Munny, dræber en mand, mens denne er på [[WC]].<ref name="McGilligan 1999, p.469"> McGilligan, p.469</ref><ref name=
Eastwood dedikerede filmen til sine tidligere instruktører og mentorer [[Don Siegel]] og [[Sergio Leone]]. Filmen var nomineret til ni og vandt fire [[Oscaruddelingen|Oscars]] – [[Oscar for bedste mandlige birolle|bedste mandlige birolle]] (Hackman), [[Oscar for bedste instruktør|bedste instruktør]], [[Oscar for bedste klipning|bedste klipning]] og [[Oscar for bedste film|bedste film]]. Eastwood var også nomineret til en [[Oscar for bedste mandlige hovedrolle]], men tabte til [[Al Pacino]] i ''[[En duft af kvinde]]''.<ref name="McGilligan 1999, p.476">McGilligan, p.476</ref> Eastwood havde under markedsføringen for filmen dels overladt reklamekampagnen til [[Warner Bros.|Warner]], dels deltaget i et landsdækkende tv-show, hvilket var atypisk ham.<ref name=
{{quotation|Grunden til denne atypiske tilgængelighed er ikke svær at forstå. Clint ønskede stadig at vinde en [[Oscar]]. Så simpelt var det. Han ville være 62, når filmen havde premiere (den 7. august 1992), og det var den 50. film, han enten havde medvirket i eller instrueret eller begge dele, og hvis det nogensinde skulle ske, skulle det være nu.<ref name=
Filmen blev også en stor kommerciel succes, som alene i premiere-weekenden indtjente mere end $15 millioner<ref name="McGilligan 1999, p.473">McGilligan, p.473</ref> og i alt solgte billetter for mere end $100 millioner i [[Nordamerika]].<ref name="McGilligan 1999, p.476"/><ref name=
I 1993 spillede Eastwood rollen som Frank Horrigan, en skyldtynget agent fra [[CIA]] i spændingsfilmen ''[[Lige på kornet (film)|Lige på kornet]]'' med [[John Malkovich]] og [[Rene Russo]] i andre større roller. Filmen var instrueret af [[Wolfgang Petersen]]. Eastwoods rolle er præget af, at Horrigan i sin ungdom ikke var i stand til at reagere hurtigt nok til at redde [[John F. Kennedy]]s liv.<ref>Schickel, p.471</ref> Eastwood fik manuskriptet til gennemlæsning i foråret 1992 og bemærkede: "Det er næsten skrevet direkte til mig".<ref>Schickel, p.475</ref> Indtil 2012 var det sidste gang, han optrådte i en film, som han ikke selv instruerede. Filmen var i top 10 blandt de mest efterspurgte i 1993 og indtjente $102 millioner i Nordamerika alene.<ref>McGilligan, p.480</ref> Senere i 1993 instruerede Eastwood ''[[A Perfect World]]'', hvor han selv spillede en af hovedrollerne sammen med [[Kevin Costner]]. Den foregår i 1960'erne og handler om en dømt person, der jages af politiet.<ref>McGilligan, p.481</ref> Dens internationale succes med en indtjening på over $100 millioner kompenserede for den relativt beskedne indtjening på $31 millioner i Nordamerika. Denne film fik generelt fine anmeldelser, selv om nogle mente, at den med sine 138 minutter var for lang. ''The New York Times'' bemærkede, at filmen var den hidtil største præstation af Eastwood som instruktør: "Den giver nye perspektiver på emnet om mænds legitime rettigheder over deres børn.".<ref>McGilligan, p.485-6</ref><ref name="costner">{{cite news|author=Maslin, Janet|url=http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=980CE1D61738F937A15752C1A965958260&sec=&spon=&pagewanted=2|title=A Perfect World; Where Destiny Is Sad and Scars Never Heal|work=''[[The New York Times]]''|date=24. november 1993|archiveurl=http://www.webcitation.org/5uuk657Hg|archivedate=11. december 2010}}</ref>Den har opnået en score på 85 % på [[Rotten Tomatoes]].<ref>{{cite web|url=http://uk.rottentomatoes.com/m/perfect_world/|title=A Perfect World (1993)|publisher=[[Rotten Tomatoes]]|accessdate=28. april 2010}}</ref> Den er i årene efter sin premiere blevet beskrevet som en af Eastwoods mest undervurderede præstationer som instruktør.<ref name="wpostreview">{{cite news|author=Hinson, Hall|url=http://www.washingtonpost.com/wp-srv/style/longterm/movies/videos/aperfectworldpg13hinson_a0a8b5.htm|title='A Perfect World' by Hal Hinson|work=[[Washington Post]]|date=24. november 1993|archiveurl=http://www.webcitation.org/5uukCDFSx|archivedate=11. december 2010}}</ref> Dog ikke af ''[[Cahiers du cinéma]]'', som valgte den som den bedste film fra 1993.
Linje 253:
I valgkampen om præsidentposten i [[2008]] erklærede Eastwood, at han ville stemme på [[John McCain]], som han havde kendt siden [[1973]].<ref>{{cite news|last=Aguilar|first=Lou|title=Real Men Vote for McCain|work=[[National Review]]|date=18. juli 2008|url=http://www.nationalreview.com/articles/225026/real-men-vote-mccain/lou-aguilar#more|archiveurl=http://www.webcitation.org/5uumBVFUt|archivedate=11. december 2010}}</ref> Efter valget af [[Barack Obama]] udtalte Eastwood: "Obama er nu min præsident, og jeg ønsker ham derfor alt det bedste, fordi det vil være en fordel for os alle."<ref>{{cite news|url=http://www.huffingtonpost.com/.../clint-eastwood-on-gran-to_n_149862.html |title=Clint Eastwood On "Gran Torino," Getting Old And The Spike Lee Feud|publisher=Huffingtonpost.com|archiveurl=http://www.webcitation.org/5uumHDTD8|archivedate=11. december 2010|first=Alicia|last=Quarles|date=10. december 2008}}</ref>
I valgkampen om præsidentposten i [[2012]] ankom Eastwood uventet til det republikanske partis konvent, hvor han holdt en tale, som var berammet til fem minutter.
Eastwood talte imidlertid i 12 minutter, hvor han benyttede det meste af sin taletid på at skælde ud på en tom stol, der repræsenterede præsident [[Barack Obama]].<ref name="BarbaroShear"/><ref name="ArgetsingerRucker"/>
| |||