Sankthans: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Skt. Hans bål+heks.jpg|thumb|Dansk Sankthans-bålsankthansbål med den traditionelle heks på bålet.]]

Højtiden[[Højtid]]en '''Sankt Hanssankthans''' erhar det fordanskede helgennavn for dennavn helligeefter [[Johannes Døberen]], hvis fødsel fandt sted seks måneder før Jesu fødsel (se [[Lukasevangeliet|Luk]] 1, 13,-26) og er sat til den [[24. juni]]. Datoen kaldes derfor sankthansdag (Skt. Hans' dag). I nordisk tradition afholdes højtider aftenen før dagen, så '''sankthansaften''' fejres den [[23. juni]], ligesom [[juleaften]] fejres dagen før [[Juljuledag]]edag.

Dagen fejres også i andre nordeuropæiske lande som [[England]], [[Irland]], [[Tyskland]], [[Polen]], [[Rusland]] og [[Frankrig]]. Dagen, fejresmen mest i de [[Norden|nordiske]] og de [[Baltikum|baltiske]] lande, hvor den karakteristiske, lyse, nordiske nat giver de optimale betingelser.

Ligesom juleaften er sankthansaften et levn fra [[hedensk]]e skikke, hvor årets korteste dag, [[vintersolhverv]], og årets længste dag, [[sommersolhverv]], blev fejret. Kristne [[missionær]]er og præster fik nyfortolket de gamle skikke, så de kunne bruges til at tjene kristendommens udbredelse. I det 7. århundrede advarede [[Sankt Eligius]] de nykristnede indbyggere i [[Flandern]] mod at fortsætte med at dyrke hedenske ritualer[[ritual]]er.

{{citat|Ingen kristen udfører ved Johannes Døberens fest eller ved nogen anden helgens fest solhvervsritualer, danseri, hopperi eller djævelske[[djævel]]ske sange.}}

Festen for Johannes Døberen blev i 400-tallet fastlagt til den 24. juni, som ud fra Lukasevangeliet (sefandt Luk 1,26) er beregnet somsted 6 måneder før Jesu fødsel. <ref>[http://www.katolsk.no/biografi/doeperen.htm 24. juni: Den hellige Johannes Døperen<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Sankthans regnes som en af de ældste kirkefester. DerLyset fra bålet blev tolket som [[symbol]] på Johannes, som udpegede [[Kristus]] i en verden af mørke. De hedenske bål var nu velsignet af kirken til ære for Døberen, og katolsk [[liturgi]] indeholder velsignelser for bålet. <ref>http://www.catholicculture.org/culture/liturgicalyear/activities/view.cfm?id=461 </ref> Sankthansaften var da også en [[helligdag]] frem til [[1770]], da [[Struensee]] fik antallet helligdage halveret. Som forordningen udtrykte det: "''Skiønt deres Anordning kan have havt et gudeligt Øiemerke, ere de dog mere blevne anvendte til Lediggang og Laster, end til sand Guds Dyrkelse; hvorfore det er megetbedre, fåat oplysningerde omefter hansandre tidligeProtestantiske livLandes Exempel blive anvendte til Arbeide og nyttig Gierning''". <ref>http://www.avisa-st.no/nyheter/2014/06/25/De-svunne-helligdager-14831341.ece</ref>

Tidligere var det opfattelsen, at midsommernatten var fyldt med magiske naturkræfter – både onde og gode. Alle [[urt]]er og kilder var særligt hellige, og det var tradition at opsøge hellige kilder eller plukke helende urter på denne aften. Til sankthans var mange hellige kildershelligkildernes magiske helbredelseskraft stærkest, og folk valfartede[[valfart]]ede til dem i kildetiden, som startede ved Skt. Hanssankthans og sluttede på [[Frue Dag]], 2. juli. Der var i nogle egne af landet tradition for at gå til hellige træer i denne tid, og der blev bl.a. på [[Lolland-Falster]] flettet blomsterkranse, som skulle hænges op i hellige træer.

Bålet skulle helst tændes med såkaldt "vild ild" eller "nødild" (altså ild, som laves fra grunden af). <ref>https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/derfor-br%C3%A6nder-vi-b%C3%A5l-til-sankt-hans</ref> På bålet har der siden 1900-tallets1920'erne begyndelse været placeret en figur, der ligner en [[heks]]. <ref>[http://natmus.dk/historisk-viden/temaer/fester-og-traditioner/sankt-hans/sankt-hans-heksen/]Nationalmuseet: Hvorfor brænder vi en heks til Sankt Hans?</ref> Heksene flyver ifølge overleveringen til kendte heksebjerge som [[Bloksbjerg]] i [[Harzen]], sankthansaften[[Hekkenfeldt]] og(egentlig -nat.[[Hekla]] Noglepå mener at både bål[[Island]]) og heks er en ny tradition, som stammer fra tyske [[håndværkLyderhorn]]ere, der i 1860'erne besøgte [[KalundborgBergen]], mensankthansaften og -nat. [[Joachim Junge]]s bog ''Den nordsjællandske Landalmues Characteer, Skikke, Meninger og Sprog'' fra [[1798]] nævner, at i det mindste blus var udbredt på den tid. Der<ref>[http://archive.is/Exkj harOm ganskeeuropæiske vistritualer fundettil hekseafbrændingermidsommerfest]</ref> stedSankthansblus ibestod [[danskaf historie]],halmknipper menfæstet detil erlange altsåstænger. ikkeFolk forbundetløb medså dehen traditionelleover midsommerfestritualer,markerne selvmed omdisse de bønderfakler, derkaldt afbrændte bål på denne aften"væk-ild", troedefordi påden hekse.skulle Formåletskræmme med bålet var at skræmmesvampe, hekse og onde åndertrolde væk,. frem<ref>Søren forPoder: at"Den brændemagiske demmidsommernat", af.<ref>[http://archive.is/Exkj''Kalundborg OmFolkeblad'', europæiske22. ritualerjuni til midsommerfest]2002</ref>

[[Fil:Bål i Haldbjerg.JPG|thumb|Sankthansbål i [[Haldbjerg]] i [[Vendsyssel]] med udsigt over [[Kattegat]].]]

''Midsommervisen'' af [[Holger Drachmann]] med melodi af [[Peter Erasmus Lange-Müller|Lange-Müller]] stammer fra syngespillet[[syngespil]]let "''Der var engang"''. [[Shu-bi-dua]] udgav i [[1980]] sangenDrachmanns påtekst entil mereny rytmiskmelodi, men<ref>https://www.youtube.com/watch?v=pcvpWIAMmzk knap så højtidelig melodi,</ref> som var meget populær de første år, men i dagogså er mangeblevet gået tilbage til [[Peter Erasmus Lange-Müller|Lange-Müllers]] musik til Drachmanns ordpopulær.

* [[Advent]], [[fastelavn]], [[påske]], [[pinse]],