Ladepladser i Danmark: Forskelle mellem versioner

Som eksempel på baggrunden for og årsagen til oprettelse af udskibnings- og ladesteder skal omtales [[Mullerup (Drøsselbjerg Sogn)|Mullerup]] strand. I det [[18. århundrede]] havde [[Kalundborg]] en florissant handel, idet den naturlige, gode [[Kalundborg Havn|havn]] beliggende i læ af [[Gisseløre]] for enden af en bred, dyb og ofte isfri fjord gav mulighed for en betydelig handel, især afsætning af korn til [[Norge]] og [[Flensborg]]. Tilsvarende forudsætninger havde nabokøbstæderne [[Holbæk]] og [[Slagelse]] ikke, og handelsmæssig stod de i skyggen af Kalundborg. Da Norge blev skilt fra Danmark og toldskranker vanskeliggjorde kornhandelen, rettedes blikket navnlig mod [[England]] som ny aftager af [[korn]], og da England [[1828]] indførte den såkaldte [[glidende korntoldskala]], fik Kalundborg i kraft af sin beliggenhed og gode havn nye, store muligheder i kornhandelen. Da købmændene var interesserede i at sælge kornet på tidspunkter med lavest mulig [[told]], gjaldt det om at have kornet liggende i en havn, hvorfra det hurtigt og nemt kunne udskibes, og hvor der om vinteren kun var ringe fare for indefrysning. I [[1840'erne]] opførte en købmand fra Slagelse imidlertid kornlagringsrum ved [[Mullerup strand]] for herfra at foretage kornudførsel. Nogle købmænd fra Kalundborg forsøgte som et modtræk at oprette et eget kornlagringsrum ved [[Mullerup (Drøsselbjerg Sogn)|Mullerup]], men opnåede derved blot at trække endnu mere handel bort fra Kalundborg. Senere svækkedes Kalundborgs stilling endnu mere, da England helt afskaffede indførselstolden i slutningen af 1840'erne.<ref>Alkjær, s. 143</ref> Mullerup strand på sin side mistede betydning for Slagelse, da købstaden fik [[Jernbanestation|station]] på den [[1856]] anlagte [[jernbane]] fra [[København]] til [[Korsør]].