|
}}
{{Islandsk sprog}}
'''Islandsk''' (islandsk: ''íslenska'') er det officielle sprog i [[Island]]<ref>Lovfæstet i maj 2011. Ved samme lejlighed fik det islandske [[tegnsprog]] officiel status.</ref>. Det klassificeresudgør sammen med det nært beslægtede [[færøsk (sprog)|færøske sprogfærøsk]] blandt, de [[Nordiske sprog|vestnordiske sprog]], der desuden også omfattertraditionelle vestnorske dialekter og det uddøde [[norn]] de [[Nordiske sprog|vestnordiske sprog]]<ref>Se [http://www.ling.upenn.edu/~kurisuto/germanic/language_resources.html The Germanic Lexicon Project], især [http://lexicon.ff.cuni.cz/etc/aa_texts.html teksterne] En sammenligning af [[Adolf Noreen]]s [http://lexicon.ff.cuni.cz/texts/oi_noreen_about.html Altisländische und altnorwegische Grammatik] på den ene og samme forfatters [http://lexicon.ff.cuni.cz/texts/oswed_noreen_about.html Altschwedische Grammatik] på den anden side viser klart at oldtidens såkaldte "danske tunge" hverken var helt så dansk eller ensartet, som man almindeligvis forestiller sig.</ref>. Islandsk har som færøsk i vid udstrækning bevaret det [[oldnordisk]]e [[morfologi (lingvistik)|morfologiske]] system med mange klasser af [[substantiv]]er, der bøjes i fire [[kasus]], ganske som [[verbum|verberne]] bøjes i person og tal. Der bør påpeges at islandskIslandsk og tysk grammatik ligner hinanden meget, fordi de begge to er germanske sprog, somder har bibeholdt en stor del af den oprindelige formrigdom. ForskellenIslandsk liggerhar idog detlangt islandske sprogs ''meget'' vanskeligere system afflere forskellige former<ref>Her i den simple betydning, hvor mange forskellige bøjningsmønstre man skal lære udenad. På tysk er det nogenlunde overskueligt, men på islandsk drejer det sig om 60-100, afhængigt af, hvem har skrevet den aktuelle grammatik, og det er alene for navneordene. VerberHertil kommer verber, stedord[[Pronomen|pronominer]], [[adjektiver]] og [[talord er så kapitler for sig]].</ref>{{,}}<ref>Se desuden hvordan Bruno Kress forklarer islandsk for tyskere.</ref> og såfølger det tyske sprogs nok såalmindelig særprægedenordisk [[syntaks]].
Islandsk og færøsk ligner hinanden i den grad atog islændinge og færinger – som fx danskere og svenskere –kan i nogen grad kan forstå hinanden, men uhindret kommunikation kræver dog et aktivt studium af det fremmedeandet sprog. Begge kanfolk nogenlundekan læse hinandens sprog, men færingerne har den fordel, at talt og skrevet islandsk er mere konsistent end det færøskefærøsk<ref>Dette betyder ikke, at islandsk tales nøjagtig som det skrives. Det skrevne bogstav '''g''' kan udtales på 7-8 forskellige måder, derunder en hvor g-et forsvinder. Men korrespondensensammenhængen mellem retskrivning og udtale er meget regelmæssig, selv om udtalereglernes taludtalereglerne er legiotalrige. Som et eksempel kan man nævne den meget nøje sammenhæng mellem skrift og udtale, når det gælder længden af vokaler.</ref>. Færingerne har derved lettere ved at forstå islændingenes udtale.<ref>Se [[Færøsk (sprog)|afsnittet om sprog i den færøske Wikipediaartikelartikel]].</ref>.
== Historie ==
{{uddybende|Islandsk sproghistorie}}
MedDet enislandske temmelig stor overdrivelse<ref>Læs en sagatekst og så en moderne tekst.</ref>{{,}}<ref>Hvad oldislandsk og de øvrige oldgermanske sprog angår, såskriftsprog har Sean Crist på sin side [http://www.ling.upenn.edu/~kurisuto/germanic/language_resources.html The Germanic Lexicon Project] en mængde forskelligt tilgængelige tekster. Henry Sweets [http://lexicon.ff.cuni.cz/texts/oi_sweet_about.html ''An Icelandic Primer''] findes der i forskellige former, derunder en meget smuk [http://lexicon.ff.cuni.cz/misc/oi_sweet_text/clprm10p.pdf pdf-version] men læseren bør tageændret sig iforholdsvis agt for Sweets særprægede stavemåde, som afviger ret stærkt fra den nu normgivende.</ref> kan man sige at skrevet islandsk ikke har ændret sig megetlidt fra det norrøne skriftsprog, og islændinge kan uden større problemer lære at læse de gamle islandske [[saga]]er<ref>Dette med læsningen stemmer. Det skyldes dog hovedsagelig den meget konservative skrivemåde. Uden større overdrivelse kan man sige, at islandsk i dag næsten skrives på den standardiserede oldnordiske vis. Det bør dog tilføjes, at lydændringerne siden oldislandsk tid eri storthovedsagen seter så konsekvente, at skrivemåden faktisk er meget regelmæssig. Der er slet ikke tale om et planløst virvar som f.eks. engelsk retskrivning. Hvad ændringerne angår,kan det siges at morfologienMorfologien er stort set intakt., Syntaksenmen ersyntaksen såhar enændret andensig sagbetydeligt. Man kan nokstadig tilladeanvende sigtsagastil at tale ihumoristisk, sagastilironisk, meneller daved kunfestlige underlejligheder, speciellemen omstændigheder,ikke ironi,i humor,daglig festlighed o.s.vtale.</ref>. DerimodIslandsk udtale har islandsk udtale ændret sig så meget, at en islænding fra [[1200-tallet]] og en fra [[1900-tallet]] ville have meget store problemer med at forstå hinanden, dog næppe mere end moderne islændinge og færinger nu har<ref>Se f.eks. Halldór Halldórsson, Alexander Jóhannesson (3) og Sigfús Blöndal (kapitlet om fonetik).</ref>.
Hvis man vil skaffe sig en vis oversigt over det islandske sprogs udvikling indtil middelalderen, anbefales det læseren at kigge på artiklerne om [[indoeuropæiske sprog]], [[urgermansk]], [[urnordisk]] og [[norrønt]]<ref>Og så håber vi en skønne dag at kunne brolægge det sidste stykke på vejen, fra norrønt til moderne islandsk.</ref> i den rækkefølge, selv om disse artikler ikke netop kan kaldes færdige til brug.
=== Teksteksempel ===
|
