Islandsk (sprog): Forskelle mellem versioner

'''Islandsk''' (islandsk: ''íslenska'') er det officielle sprog i [[Island]]<ref>Lovfæstet i maj 2011. Ved samme lejlighed fik det islandske [[tegnsprog]] officiel status.</ref>. Det udgør sammen med det nært beslægtede [[færøsk (sprog)|færøsk]], de traditionelle vestnorske dialekter og det uddøde [[norn]] de [[Nordiske sprog|vestnordiske sprog]]<ref> [http://www.ling.upenn.edu/~kurisuto/germanic/language_resources.html The Germanic Lexicon Project], især [http://lexicon.ff.cuni.cz/etc/aa_texts.html teksterne] En sammenligning af [[Adolf Noreen]]s [http://lexicon.ff.cuni.cz/texts/oi_noreen_about.html Altisländische und altnorwegische Grammatik] på den ene og samme forfatters [http://lexicon.ff.cuni.cz/texts/oswed_noreen_about.html Altschwedische Grammatik] på den anden side viser klart at oldtidens såkaldte "danske tunge" hverken var helt så dansk eller ensartet, som man almindeligvis forestiller sig.</ref>. Islandsk har som færøsk i vid udstrækning bevaret det [[oldnordisk]]e [[morfologi (lingvistik)|morfologiske]] system med mange klasser af [[substantiv]]er, der bøjes i fire [[kasus]], ganske som [[verbum|verberne]] bøjes i person og tal. Islandsk og tysk grammatik ligner hinanden meget, fordi de begge er germanske sprog, der har bibeholdt en stor del af den oprindelige formrigdom. Islandsk har dog langt flere forskellige former<ref>Her i den simple betydning, hvor mange forskellige bøjningsmønstre man skal lære udenad. På tysk er det nogenlunde overskueligt, men på islandsk drejer det sig om 60-100, afhængigt af, hvem har skrevet den aktuelle grammatik, og det er alene for navneordene. Hertil kommer verber, [[Pronomen|pronominer]], [[adjektiver]] og [[talord]].</ref>, og følger almindelig nordisk [[syntaks]].

Islandsk og færøsk ligner hinanden, og islændinge og færinger kan i nogen grad forstå hinanden, men uhindret kommunikation kræver dog et aktivt studium af det andet sprog. Begge folk kan læse hinandens sprog, men færingerne har den fordel, at talt og skrevet islandsk er mere konsistent end færøsk<ref>. Dette betyder ikke, at islandsk tales nøjagtig som det skrives. Det skrevne bogstavBogstavet '''g''' kan således udtales på 7-8 forskellige måder, derundereller envære hvor g-et forsvinderstumt. Men sammenhængen mellem retskrivning og udtale er meget regelmæssig, selv om udtalereglerne er talrige. Som et eksempel kan man nævne den meget nøje sammenhæng mellem skrift og udtale, når det gælder længden af vokaler.</ref>. Færingerne har derved lettere ved at forstå islændingenes udtale.<ref>Se [[Færøsk (sprog)|afsnittet om sprog i den færøske artikel]].</ref>.