Christiansfeld: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Byvåben i SVG |
Galleri revideret, begge kirker i infoboksen. Verdensarv flyttet til indledning, dansk link i stedet for engelsk. Kommunen tilgås via kommuneartiklen. Faciliteter og jernbanehistorie tilføjet.Udbygning og omstrukturering.Stub fjernet (artikel fra 2003). |
||
Linje 3:
|indfødtnavn =
|mindrebillede1type = Byvåben
|mindrebillede2type = Tyrstrup Kirke
|mindrebillede1 = Coat of arms of Christiansfeld.svg
|mindrebillede2 = Christiansfeld - Tyrstrup Kirke.JPG
|billede = Christiansfeld brødremenighedskirken 31 maj 2015 crop.jpg
|billedtekst =
|motto =
|land = Danmark
Linje 39:
|højde =
|webside = www.christiansfeldcentret.dk
}}
{{Infoboks verdensarvsområde
Linje 64:
|link = http://whc.unesco.org/en/list/1468
}}
'''Christiansfeld''' er en [[by]] i [[Sønderjylland]] med {{vis indbyggere DK|621-10776}}, beliggende
I [[Folkekirken]] hører Christiansfeld til [[Tyrstrup Sogn]], men [[Brødremenigheden]], der grundlagde byen i [[1773]], står stadig stærkt med ca. 450 medlemmer. [[Brødremenighedens Kirke i Christiansfeld|Brødremenighedens Kirke]] ligger midt i byen og [[Tyrstrup Kirke]] ligger i den sydlige del af byen.
== Verdensarv ==
I Det Europæiske Bygningsfredningsår [[1975]] blev Christiansfeld udnævnt til "særdeles bevaringsværdig". En række af byens huse er fredede. I [[2002]]-[[2014]] har Brødremenigheden, Christiansfeld Kommune (fra 2007 Kolding Kommune) og [[Realdania]] med hjælp fra andre fonde renoveret byens historiske huse i Danmarks største privatfinansierede bybevaringsprojekt med et budget på 225 mill. DKK.
Når husene har kunnet bevares, er det fordi de er [[grundmur]]ede af gule Flensborg-sten og ikke bygget af [[bindingsværk]] som ellers var fremherskende i [[1700-tallet]]. Også træværket er førsteklasses håndværk, så kun få vinduer har måttet udskiftes. "Vinduesrammerne er lavet af kernetræ, der er skåret med årerne i den rigtige retning og behandlet med linolie. Det har gjort at træet er så stærkt, at det er svært at stikke en syl ned i det," forklarer snedkeren, der har deltaget i renoveringen.
Brødremenighedens musiksamling i Christiansfeld er i dag en af de største private danske samlinger med noder, der går til helt tilbage til byens oprettelse. Fra slutningen af 1700-tallet blev Christiansfeld berømt for at være et sted, hvor musik både i og uden for kirken var af høj kvalitet og opførelserne ligeså. Mange kom til byen for at høre koncerter og overvære gudstjenester med salmesang. Noderne til 22 meget forskellige kirkelige motetter eller korte kantater er udgivet både i papirform og digitalt. <ref>''Værker fra Brødremenighedens musiksamling, Christiansfeld'', redigeret af Peter Hauge. Udgivet af [[Dansk Center for Musikudgivelse]], 2015 [http://www.kb.dk/export/sites/kb_dk/da/nb/dcm/udgivelser/download/christiansfeld/DCM_022_christiansfeld_web.pdf Link til digital udgave]</ref>▼
Christiansfeld blev optaget på [[UNESCO]]s [[UNESCOs Verdensarvsliste (Europa)|
Byen er opkaldt efter [[kong]] [[Christian 7.]], og ''Feld'' betyder "mark" på tysk. Navnet Christiansfeld udtales med tryk på første stavelse.
==
Christiansfeld Skole har 465 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin.<ref>[http://christiansfeldskole.skoleporten.dk/sp/p222194/school/pupilnumbers Christiansfeld Skole: Skolens elevtal]</ref> Cuben i byens nordlige ende rummer en [[idrætshal]], der har plads til 1500 personer, hvoraf de 396 pladser er siddepladser. Desuden er der [[fitness]]center, [[squash]]baner og [[keglespil|keglebaner]].<ref>[https://cuben.kolding.dk/lokaler Cuben: Faciliteter]</ref>
▲Christiansfeld blev optaget på [[UNESCO]]s [[UNESCOs Verdensarvsliste (Europa)|verdensarvslisten]] i 2015.<ref>UNESCO World Heritage Centre: [http://whc.unesco.org/en/list/1468 Christiansfeld, a Moravian Church Settlement], læst 5. juli 2015 {{en sprog}}</ref>
Ugeavisen Tyrstrup Herreds Tidende eller Christiansfeld Avis, grundlagt i [[1924]], udkommer i byen.<ref>[http://www.tht-ugeavis.dk/ Christiansfeld Avis]</ref> Byen har flere dagligvarebutikker.
== Kendte personer ==▼
[[Arla Foods]] købte det tidligere Tyrstrup [[Mejeri]], som nu huser koncernens største friskvareterminal med cirka 400 ansatte.
== Historie ==
Den [[Herrnhutiske Brødremenighed]] blev hurtigt kendt i Danmark efter at den i [[1727]] havde etableret sig i [[Herrnhut]] i Tyskland. I første omgang blev brødrene sendt ud for at [[Kristen mission|mission]]ere i de danske kolonier [[Sankt Thomas]] og [[Grønland]]. I [[1736]] fik hernnhuterne lov til at oprette en koloni i [[Holsten]], men de forlod den allerede i [[1741]] fordi [[Christian 6.]]'s betingelser var alt for stramme.
I [[1768]] besøgte Christian 7. og hans livlæge [[Johann Friedrich Struensee]] Brødremenighedens koloni [[Zeist]] i [[Nederlandene]]. De så et bysamfund med en blomstrende industri og en livlig økonomi. Sådan et kraftcenter ville de også gerne have i Danmark, og Brødremenigheden tog imod en opfordring til at bygge en koloni i Danmark. Nu var det slut med stramme betingelser. I den [[koncession]], som kongen underskrev 10. december [[1771]] – hvor Struensee reelt regerede Danmark – fik brødrene bl.a. 10 års skattefrihed, statstilskud på 10% til alle bygninger, der blev opført i de 10 år, toldfrihed, egen domstol, ingen militærtjeneste, ingen tvungne [[laug]]smedlemskaber og [[teologi]]sk frihed inden for den danske statskirke. Og alle danskere kunne frit tilslutte sig brødrene, hvis menigheden ville optage dem. Efter Struensees fald året efter besluttede de nye magthavere at bekræfte koncessionen.
I [[1772]] købte Brødremenigheden det sønderjyske krongods Tyrstrupgård, og projekteringen af byen startede efter en streng byplan, hvor forbilledet ikke længere var Hernnhut, men Herrnhaag fra [[1742]]. Den ideelle by var beskrevet i detaljer: længde og bredde på kirkepladsen, der var byens centrum; bredden af de to parallelle hovedgader, der indrammede pladsen; og havernes størrelse, for det var noget så nyt som en haveby, man anlagde med både prydhaver og nyttehaver. Ved den nordlige hovedgade lå Søsterhuset og Enkehuset, så kvinderne kunne gå den lige vej til kirkens norddør, og ved den sydlige lå Brødrehuset, hvorfra mændene gik til syddøren. Disse 3 "korhuse" var en slags kollektiver for menighedens ugifte medlemmer – der var ikke et til enkemændene, for de forventedes at finde en ny kone og danne en ny familie, som skulle bo i et almindeligt familiehus. Kirkegården [[Gudsageren]] er også kønsopdelt, kvinderne ligger mod øst og mændene mod vest. Gravstederne er ens og har kun en lille liggende sten. Gravstederne sløjfes ikke, men skal ligge evigt.
I [[1773]] blev de første 3 huse bygget: præstebolig, forstanderbolig og et, der simpelthen hed "det 1. hus" og rummede menighedens første kirkesal indtil den rigtige kirke, Salshuset, blev færdigt. Det 1. hus var stort nok til de 22 brødre, der var med i starten. I de første 9 år blev der bygget 35 huse, og omkring år 1800 var byen færdigbygget. I [[1806]] kulminerede medlemstallet med 756. Byen tiltrak håndværksmestre fra Tyskland, så 21 fag var repræsenteret, bl.a. farveri, lysstøberi, sæbesyderi, [[kakkelovn]]sfabrik, cigar- og tobaksfabrik, [[klaver]]fabrik, [[hattemager]]i, [[tårnur]]mageri, [[sølvsmed]]je, [[trykkeri]], [[bogbinder]] og [[honningkage]]bageri. Byen er stadig berømt for sine honningkager – en tradition, der går tilbage til [[1783]]. Byen havde også handelshuset Spielwerk.
=== Brødremenighedens Hotel ===
Brødremenighedens Hotel blev opført i 1773 og lå uden for den oprindelige by, fordi personer, der ikke var medlemmer af Brødremenigheden, ikke måtte overnatte i byen. Som det fremgår af en tavle på hjørnet Kongensgade/Lindegade, har hotellet jævnligt haft besøg af konger med familie og andre højtstående personer. Her blev våbenstilstanden mellem Danmark og Preussen/Østrig sluttet 18. juli [[1864]].
Hotellet kom til at ligge ved hovedvejen mellem Kolding og Haderslev, da den i [[1854]] blev ført igennem Kongensgade. Hotelbygningen måtte kortes af da vejen skulle udvides i [[1930]]. Hotellet fungerer stadig med 18 værelser, hvoraf 8 er opkaldt efter prominente gæster og 6 kan varmes op med Christiansfeld kakkelovne, som hotellet har landets største samling af. Desuden har hotellet lokaler af forskellig størrelse, så der kan holdes kurser, konferencer, møder og selskaber.
=== Den tyske tid ===
Christiansfeld var før 1864 en del af [[Hertugdømmet Slesvig]], som i nord strakte sig til den sydlige del af [[Kolding]] by og [[Kolding Fjord]]. I 1864 kom Christiansfeld under [[Preussen|prøjsisk]] styre og mistede sit nordlige opland og sine handelsforbindelser fordi de 8 nordligste sogne i Slesvig blev overført til Kongeriget Danmark i en byttehandel med [[de kongerigske enklaver]] i Slesvig. Grænsen kom derfor til at ligge ved Høkkelbjerg kun 2½ km nord for Christiansfeld.
Christiansfeld var ende[[jernbanestation|station]] på [[Haderslev Amts Jernbaner]]s strækning Haderslev-Christiansfeld ([[1899]]-[[1932]]). Stationen er bevaret på Jernbanegade 1, nu som [[cafe]].
=== Genforeningen ===
Efter [[Genforeningen i 1920]] ville den danske stat forbedre infrastrukturen i Sønderjylland og binde landsdelen bedre sammen med resten af landet. Den store sønderjyske [[Jernbaneloven af 29. marts 1924|jernbanelov fra 1924]] indeholdt muligheden for at ombygge den [[smalspor]]ede amtsbanestrækning Haderslev-Christiansfeld til [[normalspor]] og forbinde den med [[Kolding Sydbaner]] enten i [[Taps]] eller ved [[Hejls]] landevej. Projektet blev ikke realiseret, fordi ingen private søgte koncession på det.
Brødremenigheden solgte efter genforeningen sin drenge- og pigeskole og avlsgården Tyrstrupgård til private efter tilbagegang i menigheden. Selvom mange af Christiansfelds indbyggere fra gammel tid havde tyske rødder, fik byen for første gang i sin historie en dansk borgmester, som ikke tillige var medlem af Brødremenigheden. Dermed mistede menigheden et af sine privilegier fra 1771, nemlig retten til at vælge byens ledelse.
=== Kommunen ===
I [[1867]] fik byen officiel status som [[flække]] og beholdt den efter genforeningen, men benyttede ikke sin mulighed for at træde ud af amtskommunen. Begrebet flække bortfaldt ved [[Kommunalreformen (1970)|kommunalreformen i 1970]], hvor Christiansfeld blev hovedby i [[Christiansfeld Kommune]], der blev dannet af Tyrstrup og 8 andre sogne. Den indgik ved [[Kommunalreformen (2007)|kommunalreformen i 2007]] i Kolding Kommune.
== Musiksamlingen ==
▲Brødremenighedens musiksamling i Christiansfeld er i dag en af de største private danske samlinger med noder, der går til helt tilbage til byens oprettelse. Fra slutningen af 1700-tallet blev Christiansfeld berømt for at være et sted, hvor musik både i og uden for kirken var af høj kvalitet og opførelserne ligeså. Mange kom til byen for at høre koncerter og overvære gudstjenester med salmesang. Noderne til 22 meget forskellige kirkelige
▲== Kendte personer ==
* [[Kunstmaler]]en [[Jeppe Madsen Ohlsen]] ([[1891]]-[[1948]]), født i byen og bosat der [[1931]]-[[1938|38]].
== Galleri ==
<gallery>
Fil:Gudsageren.jpg|Kirkegården Gudsageren
Fil:Christiansfeld gadelygte 31 maj 2015.jpg|Gadelygte
Fil:Brødremenighedens Hotel - Lots of Kings have stayed here (5628302033).jpg|Hjørnet Kongensgade/Lindegade
Fil:ChristiansfeldStationNØ.jpg|Christiansfeld Station
▲File:Christiansfeld - gadeparti3.JPG|Ved ''Kongensgade''
Fil:ChristiansfeldSkole.jpg|Christiansfeld Skole
Fil:ChristiansfeldCuben.jpg|Cuben i Christiansfeld
</gallery>
==
{{Reflist|2}}▼
▲== Kilder ==
▲{{Reflist}}
== Eksterne kilder/henvisninger ==
{{Commonscat}}
* [http://www.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?KoebstadID=82/ Dansk Center for Byhistorie – Christiansfeld]
* [http://honningkager.dk/ Honningkager.dk – en historisk side om Christiansfeld]
* [https://sdfekort.dk/spatialmap Geodatastyrelsen: Målebordsblade, preussiske 1877-1920, danske 1920-71]
* Frandsen, Søren (red.): ''Christiansfeld – en levende by'' 2014 ISBN 978-87-996551-4-4
{{UNESCO DK}}
{{Områder i Kolding Kommune}}
| |||